Kurv
Wrapper.cartTotal
remove

Vis kunstner

Koncert med Klaverkvartetten Korona

19-01-2012

Jens Laigaard, Herning Bibliotekerne

KlavertangenterBirkerød Kammermusikforening afholder koncert i Mantziusgården torsdag den 26. januar. Denne gang kan man høre Klaverkvartetten Korona, som tæller nogle af  landets dygtigste unge klassiske musikere. Kvartetten optrådte sammen første gang ved en koncert på Næsseslottet i november 2010. Efter en enkelt udskiftning på bratschen er holdet, der stiller op her i januar: Rikke Sandberg (klaver), Christian Ellegaard (violin), Tue Lautrup (bratsch) og Johan Krarup (cello).

Alle kompetente musikere, som har studeret bl.a. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Især violinisten Christian Ellegaard har gjort sig bemærket som modtager af Sonnings musikpris for unge musikere samt som vinder af Jacob Gades og Berlingske Tidendes violinkonkurrencer. De andre tre i Korona er også aktive i forskellige orkester-sammenhænge.

Aftenens program byder på kendt og elsket stof, når det gælder klaverkvartetter, nemlig Mozart, Beethoven og Brahms.

Koncerten begynder kl. 19.30. Der er salg af løssalgsbilletter ved indgangen fra kl. 19.00. Pris: 150 kr. Studerende indtil 26 år: 75 kr. Børn og unge under 18 år: gratis. Billetter kan også købes over BilletNet. Der sælges kun unummererede pladser.

Kilde: Birkerød Kammermusikforening, Inge Haahr

Del med venner

Anbefalinger på Facebook