8. DECEMBER - Contact : Hon kom över mon

I år er det 50 år siden, en af de første eksplicit miljøkritiske plader blev udsendt i Sverige: ”Hon kom över mon” med gruppen Contact.

Kritik af den herskende miljøpolitik (eller mangel på samme) var naturligvis ingen ny foreteelse i 1971, hverken i Sverige eller i andre lande. Men omkring 1970 voksede den antikapitalistiske bevægelse sig for alvor stærk, ikke mindst i de nordiske lande, hvor der i kølvandet på den politiske kamp opstod flere socialistiske forlag og pladeselskaber.

I Danmark fik vi Demos, og i Sverige var det Musiknätet Waxholm, der fungerede som paraplyorganisation og som udgiver af diverse samfundskritiske plader fra ”den svenska musikrörelsen” – også kendt som proggen.

En af de første grupper, der udsendte musik på Musiknätet Waxholm, var gruppen Contact, som ganske vist debuterede med en engelsksproget LP i 1970, men som snart skulle blive kendt som proggens førende leverandør af svensksprogede sange om naturens og landsbylivets velsignelser – og dermed leverandør af sange, som kritiserede den igangværende samfundsudvikling.

At lovprise det uddøende fabriks- og bondesamfund kan måske ikke direkte karakteriseres som revolutionært; men på den anden side går romantiseringen af fortiden ofte hånd i hånd med kritikken af magtmisbrug, centralisering og miljøødelæggelse, og set i det perspektiv passede Contacts nye sange fint ind i Musiknätet Waxholms rammer.

På LP´en ”Hon kom över mon” kunne man ud over det stærkt iørefaldende titelnummer møde sange om nedlæggelser af landsbymiljøer, om arbejdsløshed, om udbytning, forurening af havene, osv. – samt naturligvis sange om kærlighed. Over det hele lå der en duft af svensk melankoli og vemod, men også en god portion humor, som fik de sørgmodige tekster til at glide lettere ned: ”Men det finns inga fiskar kvar/ inte ens en grå liten kolja/ Det finns inga fiskar kvar/ sardinen la sig själv nyss i olja. (-) Gädden har blitt en termometer/ med kvicksilver i sin ryggrad/ Den ligger å flyter vid stranden/ så du kan mäta temperaturen vid ditt bad”.

Og så må man selvfølgelig huske at fremhæve den fine musik på pladen, langt mere professionelt udført end man på det tidspunkt var vant til fra de politisk bevidste musikgrupper. Contact tog udgangspunkt i en svensk folkemusiktradition med flittig anvendelse af violin og fløjte, men også med brug af de traditionelle rockinstrumenter: guitar, trommer og bas. Ved hjælp af disse ingredienser fik gruppen skabt en vellydende og langtidsholdbar musik – godt hjulpet på vej af to dygtige sangskrivere: Ted Ström og Lorne de Wolfe.

Efter Contacts første svensksprogede udspil på Musiknätet Waxholm skiftede gruppen pladeselskab til det kommercielle Polydor, som udsendte Contacts følgende plade: ”Utmarkar” (1971). Emnevalget i sangteksterne havde ikke ændret sig fra ”Hon kom över mon”, hvilket titler som ”Guldkalven” og ”Ode till en fjord” med al ønskelig tydelighed vidner om. Skiftet af pladeselskab hang derfor ikke så meget sammen med ændrede politiske opfattelser hos de involverede parter som med den omstændighed, at medlemmerne i Contact ikke ville spærres inde af Musiknätet Waxholms potentielt snærende ideologiske rammer – samt med det forhold, at gruppen gerne ville nå ud til et bredere publikum med sin musik, og til det formål anså man altså Polydor for mere leveringsdygtig end Musiknätet Waxholm.

Sæt Lærkesletten fri
”Hon kom över mon”, som i år kan fejre 50 års jubilæum, var et af de tidligste forsøg på at spænde musikken for politikkens vogn – men bestemt ikke det sidste. I Sverige var den politisk bevidste progg-musik op gennem 1970´erne en stærk og livskraftig modspiller til den kommercielle popmusik, og i Danmark lykkedes det i en årrække for gruppen Røde Mor at opstille et brugbart musikalsk alternativ til mainstream-popmusikken.

Ligesom Contacts musik kan Røde Mors plader stadig høres den dag i dag med stor fornøjelse, og netop i disse dage er der en ekstra grund til at finde de gamle plader frem fra gemmerne og støve dem af til en tur på pladespilleren. En af de oprindelige musikere i Røde Mors Rockorkester, Finn Sørensen, har nemlig for et par måneder siden genoplivet gruppens samfunds- og miljøkritik på plade – og hans nye pladeudspil har i mere end 10 uger ligget nr. 1 på Dansktoppen!

Singlepladen ”Sæt Lærkesletten fri” blev skrevet, indspillet og udsendt af den gamle Røde Mor-bassist (og forhenværende folketingsmedlem for Enhedslisten) i februar i år, fordi han efter eget udsagn var utilfreds med planerne om at bygge på Lærkesletten på Amager Fælled: ”Jeg skrev sangen, fordi jeg var vred. Jo mere presset bylivet bliver, jo mere er der brug for frirum som Lærkesletten. (-) Tiden er ikke så meget til sange om fadbamser og kærlighed som til det på én gang politiske og poetiske”. Og fra et andet interview: ”Det er godt for fællesskabet og sammenholdet, at der er lejlighedssange, som adresserer politiske emner og samfundsbegivenheder”. Noget kunne tyde på, at den gamle venstrefløjspolitiker har ret, i hvert fald hvis man skal dømme ud fra den overvældende gennemslagskraft, hans kampsang mod byggeriet på Amager Fælled indtil videre har haft.

Undertegnede kan da også kun bekræfte iagttagelserne i sangen om Lærkesletten. For en måneds tid siden kunne jeg høre lærkesang på det indhegnede, men endnu ikke totalt afspærrede område i sydenden af Amager Fælled. Men ved et besøg for et par dage siden var denne fornøjelse ikke længere mulig. Området er nu spærret af med meterhøje træplader, og inde på selve Lærkesletten vrimler det med skræmmefugle, som skal fratage lærkerne lysten til at slå sig ned på sletten. Her er ikke mere at komme efter for naturelskere, som må finde andre steder at høre lærkens triller. Det skal dog til denne triste historie føjes, at Finn Sørensen spiller sin nu landskendte sang ved en demonstration søndag d. 16. maj på Rådhuspladsen, arrangeret af foreningen Amager Fælleds Venner. Mød op og støt lærkerne, vandsalamandrene og en masse andre trængte dyrearter.