8:05 - kl. 8

Moby Grape: Moby Grape
01-08-15
Af: 
Steffen Kronborg, Rudersdal Bibliotekerne

Det er næppe nogen naturlov, at sange om ulykkelig kærlighed er mere interessante end sange om lykkelig kærlighed – men sådan er det ofte. Grunden til det er nok, at hvor sangene om ulykkelig kærlighed fortæller en historie, formidler sangene om lykkelig kærlighed ”blot” en stemning – og det er som regel knap så spændende som en hel historie med kød og blod og salte tårer.

Da to af medlemmerne i rockgruppen Moby Grape i 1967 skrev sangen ”8:05” - om en trist afslutning på et ulige kærlighedsforhold – blev resultatet en af gruppens bedste sange nogensinde, og samtidig en lille klassiker, som mange andre udøvere siden har fortolket med større eller mindre held. Sangen er et country-rock-nummer og dermed en smule atypisk i forhold til Moby Grapes øvrige repertoire; men hvad er atypisk i et sangkatalog, der både består af folk, blues, country, jazz og psykedelisk musik?

Bluessangeren og -guitaristen Carla Olson har indspillet en meget smuk version af Don Stevensons og Jerry Millers opbrudssang på 2013-cd'en Have harmony, will travel, hvor hun fortolker en stribe nyklassiske numre i form af duetter med en række dygtige sangere. Om nummeret ”8:05” fortæller hun i den forbindelse: “A song that a lot of great bands included in their repertoire in my hometown of Austin, Texas." Carla Olsons duet med Plimsouls-sangeren Peter Case på ”8:05” er både et højdepunkt på cd'en og en lille perle i sangerens omfattende produktion i øvrigt, ikke mindst fordi Olsons fortolkning til fulde formår at formidle den fine overensstemmelse mellem den hjerteskærende smukke melodi og tekstens vemodige indhold.

Eight-o-five
I guess you're leaving soon
I can't go on without you
It's useless to try

Og senere lyder det:

Please change your mind
Before my sunshine is gone
Do you think you could try?
Do you think you could try?

Men som alle, der kender Leonard Cohens vise ord på sangen “I'm your man” ved, er det ikke nogen løsning ligefrem at tigge den udkårne om at blive: ”A man never got a woman back/ not by begging on his knees." Så løbet er desværre kørt for sangens jeg-fortæller:

Eight-o-five
I guess you're leaving
Goodbye …