Basco: Ræk mig faklen

Da redaktøren for Side33 bad mig om at se på en række af årets udgivelser indenfor folkemusikken måtte jeg insisterer på at – i første omgang – at skrive om årets absolut bedste udgivelse. Jeg har lyttet til den siden den udkom i foråret. Og jeg lytter stadig til den og oplever nye sider hver gang jeg sætter den på. Det er Basco’s udgivelse ”Ræk Mig Faklen” med den norsk-danske sangerinde Julie Hjetland, der cementerer at det mest interessante folkemusik i Skandinavien kommer fra denne gruppe, som både lever lidt under radaren, men som hele tiden udvikler sig.

Bandet har bestået siden 2004 og er legeplads for fire af de bedste instrumentalister her til lands. De komponerer og laver alt i kollektiv og har længe fungeret uden manager. Måske er det derfor de ikke er blevet voldsomt markedsført, men det generer dem vist ikke.

Den skotsk fødte violinist og sanger Hal Parfitt-Murray, den svenske Ale Carr på mandolinlignende instrumenter f.eks. cittern og mandola og som er en del af Dreamers Circus, Andreas Tophøj på violin, der er en væsentlig del af det fynske folkemusikmiljø og som også leger med Rune Barslund (fra Dreamers Circus) og Anders Ringgaard på trombone og harmonika som både underviser og er medstifter af et andet af de markante orkestre på folkemusikscenen Habadekuk. Alt talentet samles i kollektivet Basco.

Når de så er i selskab med sangerinden Julie Hjetland løfter det sig op til en blanding af keltisk, skandinavisk folkemusik som er en 2021-udgave af nordiske viser, polkaer og stærke historier om død, kærlighed og mystik.

En skandinavisk supergruppe der bringer minder om Fairport Convention med Sandy Denny. Julie Hjetland viser på den seneste plade, at hun er en sangerinde med en af de mest fascinerende stemme i dansk (og norsk) rootsmusik. Hun synger skiftevis på dansk og norsk og ofte ubestemmeligt smukt.

Julie og Basco fortolker først og fremmest nyskrevne tekster af den danske forfatter Jeppe Brixvold, de norske digtere Gunnar Wærness , Catherine Blaavinge Bjørnevog og Anna Katsina Friis (Hal Parfitt´s hustru). De nye sange er alle fascinerende bud på nye fortællinger , der iklædes musik i folkevisetraditionen af Basco-kollektivet. Uden at det bliver forudsigelige polkaer eller reels.

Brixvold dyrker både romanen og kortprosa, og det er hans korte tekst ”Ræk mig Faklen” der har lagt navne til denne plades titel. En grum historie om en kvinde, der ser sin mand og sit barn bliver myrdet af hendes egen mor og hendes soldater. Kvinden flygter og lærer sig selv landsoldatens håndværk – at slå ihjel. Det er en historie der ligner en gammel folkevise men fremføres med en klang og et drama , der er en Nick Cave-historie værdigt.

Basco har i deres mange udgivelser siden 2008 koncentreret sig om instrumentalmusikken, men heldigvis ladet Hal Parfitt-Murray synge på et par sange her og der. Sangene løfter klart orkestret op både når Hal og Julie synger, men desværre er Hal og hans skotske sangforedrag ikke med på denne plade. De er savnet.

Basco og Julie Hjetland er en lige så fascinerende live, og jeg har set dem folde sig ud i alle mulige sammenhænge på Tønderfestival, til Knejpefestival i Helsingør og til folkemusikfestivaler i Norge. De har haft svært ved at få livestemningen lagt ned i pladeudgivelserne, men med denne udgivelse har de fået skabt en af de fineste bud på hvorfor nordisk folkemusik bør have en langt større plads på musikscenen. Både live og plademæssigt.

“Ræk mig faklen er iøvrigt nomineret i kategorien ”Bedste album” til DMA Roots 2021, der afholdes den 27. november kl. 20 i Schweizerhalle i Tønder. Der er fri entré, men man skal bestille billet. Billetter kan hentes fra 30. september kl. 10 via tf.dk.