Genre: 

The Beatles' "A hard days night" - på amerikansk

Beatles
09-02-24
Af: 
Niels Mark

Podcast om Beatles' "A hard days night"
Produceret af Per Wium
i samarbejde med Hvidovre Bibliotek

Podcast om den særlige amerikanske udgave af Beatles-albummet "A hard days night". Det udkom den 26. juni 1964 og kan derfor fejre 60 års jubilæum senere i år.

Det amerikanske gennembrud
The Beatles store USA-gennembrud skete for alvor i vinteren 1963-1964. 2. juledag 1963 udkom singlen "I want to hold Your hand" og blev et kæmpe-hit i Amerika.
Og ikke mindst var gruppens optræden i Ed Sullivan Show årsagen til det helt store gennembrud i USA. The Beatles optrådte i showet flere gange. Første gang var 9. februar 1964. 73 mio. amerikanere så beatlernes optræden, næste dage var de kendte i hele USA.

A hard days night
De fleste album med The Beatles udkom ganske forskelligt i Europa og USA. I Europa var der typisk 14 sange på et album, i USA var der typisk 11. Singlepladerne kom ikke med på de europæiske LP'er, det gjorde de til gengæld på de amerikanske. Albummene i USA havde typisk andre titler og andre covers end på de europæiske album.

LP'en "A hard days night" er absolut ingen undtagelse. Den er meget forskellig afhængig af om man købte den i Europa eller i USA.

I den europæiske udgave - og således også den danske - var der syv sange på vinylens side 1. Disse var alle fra filmen "A hard days night". På side to finder vi seks sange, som også var blevet til i det tidlige 1964 - men som ikke var med i filmen.

I USA-udgaven er der næsten udelukkende sange, der var med i filmen. Udover disse var der George Martin-arrangementer for orkester af nogle af filmens sange, samt af sangen "This boy", der var på B-siden af gruppens første helt store amerikanske hit "I want to hold your hand".

Musikjournalist Per Wium fortæller om denne særlige USA-udgave af eet af de store Beatles-album fra 1964.