The Beatles: Help
Kjartan er i færd med at anmelde samtlige album på 2003-udgaven af Rolling Stone Magazines liste over de 500 bedste nogensinde, og dette er nr. 332 på listen.
Hvis du spurgte mig om mit absolutte yndlingsband, ville det stå meget tæt mellem The Smiths, The Velvet Underground og The Beatles, men i sidste ende ville Beatles nok vinde. De er virkelig kreative, og de har haft enorm indflydelse på vildt mange genrer, men vigtigst af alt er de dygtige sangskrivere, i hvert fald de tre af dem, og de udviklede sig konstant. Ved siden af deres fantastiske album lavede de også en stribe film, og hver film blev udgivet sammen med et album af samme navn. På de to første, A hard day's night og Help! bestod første halvdel af et regulært soundtrack med sangene fra filmen, mens anden halvdel bestod af dengang spritnye sange, der intet havde med filmen at gøre. Help! har nogle af gruppens mest kendte sange. Foruden selvfølgelig titelnummeret, er nogle af højdepunkterne på pladen "Yesterday", "Ticket to ride", "You've got to hide your love away" og "I've just seen a face". På disse sange udforsker Beatles mere genrefusion end deres hidtidige pop-rock, som ganske vist har været rigtig god, men samtidig er den ret simpel.
John Lennon og Paul McCartney begyndte på dette album at få øjnene op for Bob Dylans forfriskende bud på folk-musik, og det tydeligste eksempel på dette er "You've got to hide your love away", der virkelig, virkelig lyder som Dylan. Men det lyder som en rigtig god Dylan-sang, og den passer godt ind på albummet. Ellers virker det som om, Lennon generelt fik sat en smule Dylan ind i sin stemme. Lennon er bedre til at ramme toner end Dylan nogensinde har været, men han har på Help! virkelig gjort sin stemme grimmere og hæsere, hvilket klæder ham. McCartney fik flirtet mere med Phil Spectors barok-pop. Der er dejlig meget skævhed i de ellers meget rene sange"Tell me what you see", "I've just seen a face" og den gudeskønne "Yesterday". "Yesterday" er en af de smukkeste sange nogensinde. Det er en god, simpel melodi, teksten er mere oprigtig end de fleste rocksange før den, McCartney synger helt fantastisk, strygerne er så velvalgte og velkomponerede, det er en fuldkommen perfekt sang.
Leadguitarist George Harrison synger også på to sange, som han i øvrigt selv har skrevet. De hedder "I need you" og "You like me too much". Det er to ret gode popsange. Det er ikke det bedste på pladen, men standarden er jo også ret høj. "I need you" er især fed med sine flotte vokalharmonier og fede guitarspil. Det er ikke det mest teknisk imponerende, Harrison nogensinde har præsteret, men det er dejlig sjovt. Der er desværre to sange på Help!, der trækker helhedsoplevelsen ned, og de er spøjst nok begge to covers. Det første, "Act naturally", oprindeligt af Buck Owens, er her sunget af trommeslager Ringo Starr, der uden tvivl er den svageste sanger af de fire. Derudover er det en countrysang, og ikke en specielt god en af slagsen. Den er bare tumpet og naiv, men den lader ikke til selv at vide, hvor naiv den er. Den anden er en egentlig ret fed fortolkning af rock and roll-sangen "Dizzy Miss Lizzy", oprindeligt af Larry Williams. Problemet er dog, at den kommer lige efter "Yesterday", og dermed også afslutter albummet, hvilket er meget antiklimatisk, og det får "Yesterday" til at virke mere ordinær, fordi denne er så utrolig mere højlydt. Help! er langtfra den bedste Beatles-plade, men den er stadig fremragende.