Big Sky Country: Autumn of love

Bag navnet Big Sky Country – finder man Philip Skovgaard, der er sanger, sangskriver og producer. Det nye album ”Autumn of love” er mest af alt skabt som en hyldest en hyldest til Laurel Canyon fra Danmarks vestkyst.

Laurel Canyon området i Hollywood var fra midten af 1960’erne og nogle år frem det store kreative omdrejningspunkt for unge, nyskabende musikere. I 2018 kunne man se det beskrevet i den fremragende dokumentarfilm ”Echo in the Canyon” – hvis soundtrack i øvrigt var skabt af Jakob Dylan (The Wallflowers) – med hjælp fra blandt andet Fiona Apple.

– Deres musikalske arv farvetoner stadig meget sangskrivning den dag i dag, og siden mine teenageår har jeg været på hovedet i denne sangskat, som ligeledes har været til stor inspiration for de ni originalnumre på “Autumn of Love” – fortæller Philip Skovgaard selv om Laurel Canyon inspirationen.

Og ja, inspirationen er bestemt hørbar på et album med den slags sange, der rummer mere end man lige opfatter ved første lytning, og som har en let støvet og beroligende 70’er vibe over sig. Ikke på den lidt påtagede ‘retro’ måde, men mere som en vellykket transformation til nutiden – skabt i respekt for både rodnettet, historien og forbillederne.

Philip Skovgaard har selv til huse i Esbjerg, hvor han dannede Big Sky Country i 2009 med venner fra området. Den formation holdt en årrække, men da vennerne enkeltvis flyttede fra hjembyen, måtte han finde nye musikalske legekammerater, og Big Sky Country betragter han i dag som et soloprojekt, men med et fast hold af session musikere, som også spiller med til koncerter.

Bagkataloget rummer et par EP’er og to album fra 2014 og 2015. Dette tredje album er indspillet i perioden 2017 – 2019, men udkommer altså først her i 2021. Hvor der tidligere var en til tider lidt mere kantet rocklyd over Big Sky Country er dette album mere et højtsvævende og ret helstøbt folkrock album, der undervejs mere end antyder, at der måske også kunne været suget inspiration til sig fra mere nutidige navne som Kevin Morby, Jonathan Wilson, og Beck.

Fem til otte mere end stilsikre session musikere medvirker på albummets 10 numre, og er med til at sikre de mange levende lag i musikken, som løfter musikken undervejs, og sikrer en yderst behagelig og veltilrettelig folkrock rejse fra Esbjerg til Hollywood og hjem igen.

“Autumn of Love” er åbenlyst et kærlighedsbarn og et reflekterende værk, som på tekstsiden omhandler verdens mange forandringer, kærligheden og livet. Utømmelige temaer, som altid vækker forundring og sætter tanker i gang – også om dengang i 1967, da der var ’Summer of Love’, og ungdommen satte verden i bevægelse, med slagord om fred, kærlighed og forståelse.

Ånden fra dengang mærkes på ”Autumn of Love” og ikke bare fordi at Philip Skovgaard har valgt at fortolke en af datidens store helte Scott McKenzie og nummeret ”What’s the differince (Chapter II). Mere fordi han og hans hold af musikere i den grad får løftet den opgave, som den legendariske amerikanske tekstforfatter Robert Hunter (fra Grateful Dead) i albummets ‘liner notes ‘citeres for: – ”Let there be songs to fill the air”.

Og netop luftigheden og letheden er den store styrke på dette album. Allerede stærkt eksemplificeret på åbningsnummeret ”If the muse runs dry” og senere igen især på ”Heel turn”. To numre, der bare letter ubesværet, og fortjener at blive spillet HØJT! Det er melodisk, det føles atmosfærisk og de enkelte instrumenter – om det er lapsteel, elektrisk guitar, trombone eller piano – bidrager hele tiden til det fællesskab, der er med til at det heles føles flyvende – uden at blive for flyvsk.

”Blaze” er udsendt som single og det valg er helt naturligt, for det er albummets absolut mest øjeblikkeligt fængende nummer. De andre – bortset lige fra det mesterlige afslutningsnummer ”Mansion on the Hill” – kræver lige lidt flere afspilningerne før rigtigt forstår resultatet af det vokseværk, som langt de fleste numre indeholder.

Enkeltvis er der dog numre, der fremstår noget svagere end andre – ”Lookout Mountain Avenue”, ”Once A – Always A” og ”Away” er fine numre, alle med ret korte tekster, og et blidt tilbagelænet og let melankolsk udgangspunkt, men de efterlader sig ikke helt nogle afgørende spor.

Sangskriveren og arrangøren Skovgaard træder derimod virkelig i karakter på ”Cri De Coeur”, der føles som en gave af en sang , der føles som en road movie ved juletid. 5 minutter og 18 sekunders køretur, der giver plads til håbet, troen, tvivlen og eftertænksomheden, og til bare at nyde de enkelte instrumenters indlysende påvirkninger, mens grundtonen og stemningen i nummeret holdes uændret på pladens nok mest cool og veldrevne nummer. Ikke at det betyder den har singlepotentiale – men en tur som en af årets alternative julesange i “Madsen” på P5 kunne den vel nok få? ”Yesteryear” kunne til gengæld godt være næste single med sin besnærende basgang og en lidt anderledes, men stadig meget melodiøs opbygning.

Det hele slutter som nævnt med ”Mansion on the Hill”, som får næsten seks minutters vidunderlig spilletid. Det akustiske udgangspunkt sammenflettes med de elektriske input, så alt går op i en højere enhed, og lader den varme ‘Sound of Californien’ smelte sammen med lyden af en virkelighedsnær vindblæst dansk vestkyst. Det nummer er i sig selv SEKS skiver værd, og derfor sikrer det lige den samlede vurdering en ½ ‘SIDE 33 skive’ ekstra.