Genre: 

Claire Martin markerer Ella Fitzgeralds 100 års fødselsdag i Aarhus

Ella Fitzzgerald
15-02-17
Af: 
Susie Beck Kristensen

Claire Martin
Koncert i Musikhuset Aarhus
21.april 2017

Ella Fitzgerald ville være blevet 100 år d. 25. april i år. Den britiske jazz-sangerinde Claire Martin leverer d. 21. april en hyldest til hende i Musikhuset i Aarhus.

Claire Martin opgiver selv Ella Fitzgerald som en af sine største inspirationskilder - særligt The Songbooks, hvor Fitzgerald fortolkede de store American Songbook komponister: Cole Porter, Irving Berlin, Harold Arlen og mange andre. Hendes øvrige forbilleder er Shirley Horn, Sheila Jordan og Peggy Lee.

Martin har sunget siden hun var 16 år. Som 19-årig sang hun på Ronnie Scott’s legendariske jazz club in Soho. Som 21-årig dannede hun sin egen kvartet og i 1991 udsendte hun sit debut-album The Waiting Game. Samme år åbnede hun for Tony Bennett ved Glasgow International Jazz Festival. Hun turnerer flittigt i hele verden med sin trio og, indtil dennes død, komponisten og pianisten Richard Rodney Bennett. Hun har været solist for utallige orkestre, f.eks. BBC Big Band og The Royal Liverpool Philharmonic Orchestra. I USA har hun bl. a. optrådt sammen med pianisten Bill Charlap.

Claire Martin har en sofistikeret og charmerende stil og hendes stemme er varm og sensuel. De fleste kender Ella Fitzgeralds stemme: den klokkerene tone og den ubesværede frasering.
Der venter os utvivlsomt en dejlig aften, hvor Ella Fitzgeralds 60-årige sanger-karriere
vil blive hyldet af en anden stor jazz-sangeride.

Mens vi venter på koncerten kan vi lytte til disse albums:

  • The Waiting Game 1992
  • Make This City Ours 1997
  • He never mentioned love 2007
  • Too much in love to care (m. Kenny Barron) 2012
  • A Modern Art 2015