Genre: 

David Bowie hyldes på biblioteker

02-02-16
Af: 
Niels Mark
Blot fire dage efter udgivelsen af hans seneste album "Blackstar", tog verden afsked med et af musikhistoriens helt store navne.

David Bowie var et 
enestående rock- og popikon, som har præget den musikalske dagorden gennem mange årtier.
 

Alt omkring David Bowie var udtænkt til mindste detalje. Han var selviscenesættelsens mester helt frem til sin død. Det viste han med musikvideoen "Lazarus", der blev frigivet få dage før hans død, og som tydeligvis var Bowies personlige kommentar til sin nært forestående død.

Biblioteker hylder David Bowie

Som et minde om David Bowie, holder en række biblioteker foredragsaftener om David Bowie. 

Forfatteren og journalisten Jan Poulsen har mødt David Bowie flere gange og vil fortælle om tusindkunstnerens liv og karriere og om, hvordan Bowie også har påvirket dansk kultur.

Events på bibliotekerne i:
 
  • Rønne Bibliotek: 11. april
  • Helsingør Bibliotek: 24. april
  • Frederikshavn Bibliotek: 22. september
  • Skagen Bibliotek: 23. september
  • Fredericia: 21. september

Guide til David Bowie

Jan Poulsen har skrevet en overskuelig og fremragende guide til David Bowie der giver en introduktion til den mangfoldie kunstner og til seks vigtige David Bowie-albums.

Læs guiden i digital version eller hent et fysisk eksemplar på dit lokale bibliotek. 

Lyt til David Bowie (1947-2016)

Musikudvalget.dk har dykket ned i Hvidovre Hovedbiblioteks store musiksamling og fundet de uforglemmelige højdepunkter fra Bowies lange karriere.
Lyt til et mix med højdepunkter af 
David Bowie fra perioden 1947-2016 via rubrikken ovenfor.