Den traditionsrige komponist Krygell – og ikke et ord om Carl …

Forlaget Multivers udgiver en fin serie om danske komponister, og siden starten i 2020 er vi nu nået til bind 19.

Biografierne er om mere og mindre kendte komponister, og alle er de skrevet af yderst kompetente – og meget forskelligtskrivende - musikformidlere.
Denne gang er det virkelig en af de mere ukendte, nemlig komponisten og organisten Johan Adam Krygell, der levede 1835-1915. En periode, der sandelig bød på nytænkning i dansk musik. Men en nytænkning, som Krygell ikke var en del af; han fortsatte traditionen fra de to store altoverskyggende Gade og Hartmann.

Kimen til denne bog blev lagt for 33 år siden, da Jørgen Hansen som sit speciale i musikvidenskab skrev en værkfortegnelse over Johan Adam Krygells værker.
I 2023 var det tiden for at skrive en bog; researchmuligheder er jo blevet væsentligt bedre. Som Hansen skriver kort og præcist: ”Internettet, ikke sandt?”.

På seriens vanlige 120 sider får vi nu en helstøbt bog om Johann Adam Krygell, som både gør os mere oplyst – og underholdt. For bogen er holdt i et let sprog med en frisk skrivestil. Hansen henviser flere steder til Henrik Engelbrechts fine musikhistoriske bøger, hvis nutidige sprog højner den musikhistoriske litteratur og gør den levende. En fin balanceren for at beholde fagligheden i den gode populærformidling, og som Hansen her også bruger med succes.

”Besøg Næstved”
Vi starter i provinsbyen Næstved, der beskrives såre poetisk – lige til en turistbrochure. Her vokser barnet Johan Adam op i trange kår; vi får den dramatiske beretning om faderens selvmord. Men den lille dreng udviser tidligt et klart musiktalent, og han er selv bevidst om, hvad han vil. En stærk vilje, der løber gennem Krygells hele liv.
Han køber som 10-årig en violin for egne sparepenge og begynder snart at spille i forskellige orkestre ved siden af hans læretid som maler. Han kan ikke tåle de svære malerdampe, og må stoppe. Og det er jo så heldigt for hans musikalske fremtid.

Krygell starter med orgelspil, og gode kræfter i Næstved arbejder for hans fremtid. Han får orgelundervisning i København af den kendte Gottfred Matthison-Hansen, der sammen med andre betydende skriver anbefalinger, der får Krygell ind på det nystartede musikkonservatorium i hovedstaden.
Ind med 4-toget

Har vi hørt den historie før?
Da jeg fik bogen i hånden, kiggede jeg først i det fyldige personregister, men der var sandelig ingen ’Nielsen, Carl’. En Nielsen, som havde sit virke nogenlunde samtidigt med Krygell, og de må have haft kendskab til hinanden.

Men det er da friskt, at man nu kan skrive en musikbog omhandlende tiden 1850-1950 uden at nævne Carl Nielsen.
Det viser sig dog efter gennemlæsning, at Nielsen faktisk nævnes sporadisk nogle gange. Ligeledes Rued Langgaard og Thomas Laub, som heller ikke figurerer i navneregistret.

Flid og vilje
Men pyt, det er forfatterens valg at nedtone historien om den ellers altoverskyggende Nielsen.
For bogen giver et fint billede af Krygell og hans ihærdighed, flid og talent, som giver os mere end 200 værker. Her er orkesterværker, kammermusik, vokalværker og naturligvis mange værker for tangenter.

Krygell bliver den første organist i den nybyggede Matthæuskirke - ’Vesterbros domkirke’ – og her virker han næsten til sin død.
Johan Adan Krygell komponerer i den romantiske stil og med flittigt brug af barokkens kontrapunkt.

Bogens forfatter kalder Krygells musik ’en kombination af senromantisk ekspressivitet og barokkens kompositionsmåder’. Det munder blandt andet ud i strygekvartetter i alle tonearter – en nyere pendant til J.S. Bachs ’Wohltemperierte Klavier’.

I den fyldige værkfortegnelse finder vi blandt andet operaen ”Kong Saul” og et orgelværk med undertitlen ”De fire Temperamenter”. Har vi ikke hørt de to titler et andet sted?
Mod slutningen af biografien summerer Hansen fint Krygells virke op. Der er ingen tvivl om, at Krygell var både beskeden og ydmyg. Samtidig havde han en stærk vilje og havde klare mål, som han arbejdede flittigt og ihærdigt på at nå. Og derfor nåede han så langt, som han gjorde.
Med forfatteren kan jeg håbe, at organister og musikere vil finde Krygells musik frem; der er kvalitet at komme efter.

En ring sluttes
Krygell fik tre – musikalske – døtre, som alle forblev ugifte. Her er ingen efterkommere at spørge, og der er meget få samtidige vidnesbyrd om Krygell. Derfor har en vigtig kilde været den flittige organists mange ansøgninger – 40 stk. - , hvis fyldige begrundelser kan sammenstykkes til at give et billede af Krygell.

Hans familie var musikalsk, og der er flere efterkommere, men som nævnt ingen i lige linje. Én af disse efterkommere er forfatteren Jørgen Hansens mand, Claus Krygell, som for 38 år siden fortalte Jørgen Hansen om sin oldefars bror, Johan Adam Krygell.

Og det er så nu blevet til denne nærværende og vedkommende bog – det er da en fin slutkrølle på historien!