Dragens År

Den 10. februar begynder et nyt år i den kinesiske dyrekalender, Dragens År. Det år, vi er på vej ud af, Kaninens År, skulle angiveligt have været præget af karaktertræk som omsorgsfuldhed og følsomhed, og hvis det har været tilfældet, er der god grund til for alvor at frygte det kommende kinesiske zodiak-år, der bliver kendetegnet ved råstyrke, magtstræben og utålmodighed. Det lyder ikke lovende, især ikke på det storpolitiske område, hvor det ikke netop er størrelser som selvsikkerhed, præstationsiver og konkurrencementalitet, der er brug for; eller måske er det netop sådanne egenskaber, der er brug for i en verden, der er ved at ødelægge sig selv – bare egenskaberne bliver brugt til det rigtige formål og på den rigtige måde. Lad os alle bede.

Drager og magi
Inden for rockmusikkens verden optræder drager kun sjældent i forbindelse med blidere og mere følsomme sange. Tværtimod er det ofte de mere hårdtslående og muskelsvulmende heavy rock-grupper, der anvender dragen som symbol på deres musik: Dragonforce, Dragonlord, Key Dragon eller bare Dragon. Men drager forekommer dog også i mere afdæmpede sammenhænge i rock- og popmusikken, og da gerne i forbindelse med omtaler af magi og trolddom.

Det bedst kendte musikeksempel på drager med utvetydigt positive bibetydninger er nok Peter, Paul og Mary´s ”Puff the magic dragon” (1963), som trods sin karakter af sorgløs børnesang ved en nærmere betragtning viser sig at være lige præcis det modsatte: en vemodig konstatering af tidens ubønhørlige gang og af barndommens uundgåelige afslutning. Sangteksten af Leonard Lipton er blevet forsøgt udlagt på flere forskellige måder, bl.a. som en tekst om euforiserende stoffer; men det ville både være begrænsende og indsnævrende at læse den fine tekst om udviklingen fra barn til voksen på den måde: ”A dragon lives forever, but not so little boys/ painted wings and giant´s rings make way for other toys”. Liptons sang er siden blevet indspillet af talløse kunstnere og er både blevet brugt i film og i radioprogrammer.

En anden sang, hvor dragen forbindes med tabet af uskyld og umiddelbar lykke er The Rolling Stones´ ”100 years ago” (1973), hvori jeg-personen tænker tilbage på de lykkelige stunder med kæresten: ”Mary and I, we would sit upon a gate/ just gazin´ at some dragon in the sky/ what tender days we had, no secrets hid away/ well, it seems about a hundred years ago”. Dragen i skyerne bliver her en metafor for den lykkelige kærlighedstid, som desværre nu er forbi. I Gene Clarks og Pat Robinsons ”Dragon´s eye” fremstår landet, hvor dragens øje ser alt, til gengæld som et farligt, men samtidig dragende land, fordi det er der, mulighederne findes. Sangen handler om illegale indvandrere, der forsøger at komme ind i USA sydfra, og selv om det kan forekomme selvmorderisk for dem at opsøge dragens øjne, er det immigranternes eneste chance for at få et ordentligt liv.

Ildevarslende, destruktiv, dødbringende
”Dragon´s eye” kan fortolkes som en sang om at udsætte sig for dragens øje (dvs. ødelæggelsen), fordi denne handling rummer muligheder og håb om en bedre skæbne. Men der er jo ingen tvivl om, at dragen i sammenhængen er et negativt ladet symbol. Det samme er tilfældet i en række andre sange, hvori drager nævnes, f.eks. Bob Dylans ”Señor (tales of yankee power)” (1978), som er en sang med mange fortolkningsmuligheder og med mange referencer: ”Señor, señor/ can you tell me where we´re headin´?/ Lincoln County Road or Armageddon?” Selv om man kan lægge mange udlægninger ned over de gådefulde formuleringer i teksten, er der næppe nogen tvivl om, at vejen, der forbindes med dragens hale, er vejen direkte til Armageddon: ”I can see the painted wagon/ smell the tail of the dragon”.

Det er sjældent let at vide, hvad Bob Dylan præcist mener med sine sangtekster. Så er det nemmere at afgøre betydningen af dragernes tilstedeværelse i andre rocksange, f.eks. Brian Wilsons ”Fairy tale” (2004), der bestemt ikke fortæller noget eventyr. Historien er den enkle, at jeg-fortælleren og hans kæreste engang var lykkeligt forelskede – indtil der kom en drage og stjal kærestens hjerte: ”Then a dragon came/ cast a spell on you/ stole your heart away/ struck me to the earth”.

Her er der vist ikke brug for nogen fortolkninger, og det samme gælder Al Stewarts ”A long way down from Stephanie” (1967), hvori jeg-personen i teksten beretter, at han vil gøre alt – heriblandt udsætte sig for dragens tænder – for at få den elskede tilbage. Og i Steve Forberts ”Get well soon” (1980) er det kærestens pengebegærlige onkel, der får den tvivlsomme ære at blive sammenlignet med en drage: ”Your uncle was a dragon/ and his breath came a-scorchin´/ as he spent his life exploring foreign countries/ for all those fortunes”.

Dans med dragen
Man kan roligt konstatere, at drager oftere optræder i negative end i positive sammenhænge i rockmusikkens tekster. Derfor kan man også roligt konstatere, at der er grund til bekymring – eller i det mindste stor opmærksomhed – når vi d. 10. februar går ind i Dragens År. Men måske er der alligevel en mulighed for at komme helskindet igennem året? Jefferson Starship har i hvert fald givet et bud på, hvordan man kan forsøge at holde skindet på næsen i løbet af året. Det sker i sangen ”Dance with the dragon”, som blev til i forbindelse med indgangen til Dragens År for 4 zodiak-cyklusser siden, nemlig i 1976. Sangen handler om de mange udstødte og marginaliserede i USA, som sidder i fængsel, er vietnam-veteraner, illegale indvandrere eller på anden vis har det hårdt i datidens hverdag.

Jefferson Starship´s råd til de udstødte lyder i al enkelhed således: ”Slow fire, slow fire, all right, dragon year/ so clear, the sound of wings burning in my ear/ Is it the rising sun? Is it the setting sun?/ Dance with the dragon ´til the year is done”. Det lyder jo enkelt nok at danse med dragen, men samtidig temmelig risikabelt (ligesom i sangen ”Dragon´s eye) – og det er nok præcis sådan, det er. Prøv at navigere bedst muligt i de oprørte vande, og pas i øvrigt på ikke at komme i vejen for dragens ødelæggende ildkraft.

Held og lykke!