Evigt ejes kun det tabte

Tiden er et grundlæggende vilkår i vores liv og derfor naturligvis også en vigtig ingrediens i vores kultur. Begreberne ”før”, ”nu” og ”senere” er afgørende for vores omverdensorientering og vores omverdensopfattelse og er af samme grund vigtige begreber i vores hverdag såvel som i kunsten i den vestlige verden – og dermed også i Lennon/McCartneys sangunivers.

Titlen på The Beatles´ seneste – og formentlig sidste – udspil har tiden som tema. ”Now and then” kan oversættes til ”nu og da”, altså ”ind imellem”, men betyder vel egentlig ”nu og dengang”, og ud fra denne indfaldsvinkel knytter sangtitlen sig til række andre titler fra Lennon og McCartney, hvori tiden spiller en rolle.

Yesterday
En af The Beatles´ amerikanske pladeudgivelser havde titlen ”Yesterday and today” og præsenterede en veritabel rodebutik af et indhold: 6 sange fra gruppens seneste to britiske LP´er, 3 sange fra den kommende Beatles-LP i England samt et par singlenumre. Eftersom gruppemedlemmerne havde lagt en masse arbejde i at skabe en passende rækkefølge af sange på de britiske plader, var de ikke særligt begejstrede for den amerikanske kludetæppeløsning; men for de amerikanske udgivere handlede det i dette tilfælde primært om at lukrere på sangen ”Yesterday”´s gennemslagskraft, og LP´en blev da også hurtigt nr. 1 på hitlisten.

At pladeselskabet ikke tjente helt så meget på salget, som det kunne have gjort, skyldtes en berømt/berygtet kontrovers omkring pladecoverets udseende, som kostede Capitol 250.000 $, fordi pladeselskabet blev nødt til at udskifte coveret med et mere passende og uskyldigt udseende cover; men det er en anden historie end den, der her skal fortælles om The Beatles´ brug af tiden som tema i gruppens sangtekster.

Der er næppe noget at sige til, at det amerikanske Capitol selskab ønskede at udnytte slagkraften i sangen ”Yesterday” (1965), for det er en af gruppens mest iørefaldende sange og også en af de mest kopierede Beatles-sange overhovedet. På den engelske ”Help!”-LP er sangen gemt væk som den næstsidste sang på side 2; men dens hitkvaliteter er langt mere fremtrædende, end denne diskrete LP-placering lader antyde, og det var da også netop tankegangen bag sangens amerikanske placering på en udgivelse, der bærer samme titel som sangen selv: ”Yesterday and today”.

Primært er det nok sangens umådeligt iørefaldende og let genkendelige melodi, der udmærker den i The Beatles´ i øvrigt omfattende katalog af bemærkelsesværdige sange. Faktisk er melodien til ”Yesterday” så enkel og så let at synge med på, at Paul McCartney i 1964 i lang tid var usikker på, om det var en melodi, han selv havde fundet på, eller om han simpelt hen havde hørt den et andet sted.

Men ud over den næsten selvindlysende enkle melodi til ”Yesterday” er den enkle tekst også en væsentlig del af sangens attraktionsværdi og en medvirkende årsag til, at den gør så stort et indtryk på den, der hører den. ”Yesterday/ all my troubles seemed so far away/ now it looks as though they´re here to stay/ Oh, I believe in yesterday”. Hvem har ikke prøvet at længes efter noget eller nogen, uden helt at kunne forstå, hvad der var grunden til tabet – og hvem har ikke prøvet at længes efter noget, man havde, men som man nu har mistet. Tabt kærlighed er et af de allermest anvendte motiver i populærmusikkens sangtekster, hvilket dog ikke gør motivet mindre relevant eller mindre interessant, når man møder det i nye sammenhænge og nye forklædninger.

Tabt kærlighed er et eviggyldigt og almenmenneskeligt fænomen, som kan bruges igen og igen i kunsten – blot den nye indpakning adskiller den nye gennemgang af fænomenet fra de tidligere. Og det gør teksten til ”Yesterday” ganske glimrende. Sorgen over tabet af den elskede er til at tage og føle på i sangteksten, forvirringen over, hvad det var, der gik galt, er særdeles tydelig i teksten, og længslen efter dengang, da alt endnu var godt, fremmanes knugende og stærkt i tekstlinjerne.

Man kan spørge sig selv, om det virkelig kan være rigtigt, at bruddet med den elskede kom så pludseligt, som sangteksten fortæller. Og hvorfor vil den attråede ikke sige noget om årsagen til bruddet? Kan det være, fordi vores jeg-person simpelt hen har overset diverse faresignaler om krise i forholdet og derfor må betragtes som et håbløst tilfælde? Måske – men den historie ligger uden for sangtekstens eget univers. Under alle omstændigheder giver teksten til ”Yesterday” et klart indtryk af en person, der har tabt i kærlighedens indviklede spil og derfor ikke ser anden udvej af sin ulykke end at længes tilbage til fortiden. ”Evigt ejes kun det tabte” lyder et citat fra Henrik Ibsens skuespil ”Brand”, og denne filosofi passer fint på sangteksten til ”Yesterday”.

Today
At indholdet i en tekst med titlen ”Yesterday” handler om længsel efter fortiden, er der ikke noget mærkeligt ved. Men The Beatles har jo også skrevet og sunget om nuet og om fremtiden, så fortiden spiller vel kun en begrænset rolle i gruppens sangunivers? Både ja og nej. Ligesom nutiden optræder i titlen på The Beatles´ amerikanske opsamlingsplade, dukker nutiden også op andre steder i Beatles-teksterne. Det mest oplagte eksempel på det er måske den tidlige sang ”Things we said today” (1964), hvor sangtekstens par på smukkeste vis lover hinanden, at de vil elske hinanden til evig tid.

Det lyder jo dejligt; men samtidig med den herlige bekræftelse af kærlighedens bestandighed rummer sangteksten jo netop udsagnet om, at de to elskende en skønne dag, ”når der ikke mere er så meget at sige”, vil tænke tilbage på de ting, de sagde i dag: ”Then we will remember/ things we said today”. Og hvad er så årsagen til denne lidt spøjse formulering? Jo, sagen er jo den, at vi ikke ved, hvad fremtiden vil bringe; men fortiden ligger til gengæld helt fast og kan ikke laves om, så derfor er det godt at have noget at kunne tænke tilbage på og tære på.

Evigt ejes kun det tabte
Dagen i dag, nutiden, indgår også i titlen på en sang, der ikke er skrevet af The Beatles, men af Paul McCartney alene, ”Here today” (1982). Sangteksten fortæller om et kærlighedsforhold mellem to mennesker og kan i princippet handle om kærlighed generelt; men Paul McCartney har ikke lagt skjul på, at sangen først og fremmest er en kærlighedserklæring til hans gamle Beatles-makker, John Lennon, der jo i 1982 var død og borte.

I sangteksten fortæller McCartney om, hvor meget han holdt af John Lennon, også selv om de to ind imellem havde deres kontroverser, og selv om de var meget forskellige på en række punkter. Men overordnet var der både kærlighed og respekt mellem de to Beatler, hvilket jo også var grunden til, at de formåede at udrette det, de gjorde. ”Here today” er en positiv sang om forholdet mellem to mennesker; men som i tilfældet med ”Things we said today” bemærker man, at nutidens ”here today” kobles med et hypotetisk ”hvis”: ”If you were here today”. For den anden part i forholdet er der jo netop ikke mere, hvorfor kærligheden ligger et sted i fortiden – eller i minderne om fortiden. Evigt ejes kun det tabte.

Tomorrow
Men hvis nutiden kun kan nydes fuldt ud, når den er blevet til fortid, hvad så med fremtiden? Den kendteste Beatles-tekst om fremtiden er ”Tomorrow never knows” (1966), som dog i sandhedens interesse hverken handler om fortid, nutid eller fremtid, men stort set er et flippet vidnesbyrd om John Lennons erfaringer med psykedeliske stoffer og transcendental meditation. Undertegnede ville nok betegne sangteksten som noget pseudoreligiøst sludder, mens en mere nøgtern iagttager måske ville kalde indholdet en ”lovprisning af de immaterielle værdier” el.lign. Men som et udsagn om fremtiden er ”Tomorrow never knows” næppe meget bevendt.

En Beatles-sang, hvori fremtiden til gengæld direkte indgår i teksten, er en af gruppens allerførste sange, ”All my loving” (1963), som bl.a. indeholder linjerne: ”Close your eyes and I´ll kiss you/ tomorrow I´lll miss you”. I denne sang er der ikke nogen problemer i kærligheden mellem de to hovedpersoner; men man bemærker, at det trods alt er svært for jeg-personen at glæde sig ubetinget over det lykkelige forhold; for ”tomorrow I´ll miss you”. Endnu en gang er det altså fremtidens vemodige tilbageblik på fortiden, som stikker hovedet frem i en tekst, der ellers så gerne vil lovprise nuet. Carpe diem, måske – men evigt ejes kun det tabte.

Dog, denne udlægning af en altovervejende positiv sang om lykkelig kærlighed er nok en smule for nedslående og vel også lidt søgt. Medlemmerne i The Beatles kunne jo godt se fordelene ved at håbe på en bedre og mere glædelig fremtid, hvis nutiden kunne se lidt mørk ud, og beviset for det finder man i Paul McCartneys post-Beatles-sang ”Tomorrow” (1971), der handler om en forhåbentlig lovende fremtid: ”Tomorrow when we both abandon sorrow/ Oh, baby, don´t you let me down tomorrow/ Through the week we beg and steal and borrow/ Oh, for a chance to get away tomorrow”.

Selv om fremtiden er uvis og uforudsigelig og måske rummer ubehagelige overraskelser (”don´t you let me down tomorrow”), byder den alligevel på muligheden for nogle bedre oplevelser. Og heldigvis for det, hvis nutiden ser så trist og trøstesløs ud som i ”Tomorrow”; for så er der trods alt noget at se frem til og håbe på.