Forbundne, forpligtet, for sproget

Søndag d. 28. januar fylder Niels Skousen 80 år efter et langt liv i musikkens (og teatrets) tjeneste, og i en del af årene har Skousen haft titlen som den ukronede konge af dansksproget rockmusik. Der er ganske vist mange bejlere til den titel, og Niels Skousen var heller ikke den første til at introducere det danske sprog i rockmusikken. Den ære tilfalder Eik Skaløe og Steppeulvene, som i 1969 udsendte gruppens første og eneste plade med tekster på dansk. Men Niels Skousen og Peter Ingemann var meget hurtige til at følge efter Steppeulvenes banebrydende debut med pladen ”Herfra hvor vi står” (1971), og efter denne udgivelse så den dansksprogede rockmusik sig aldrig tilbage. Betydningen af Niels Skousens tekster til ”Herfra hvor vi står” kan næppe overvurderes, og pladen vil for altid stå som en milepæl i dansk rockmusik.

Skousen og Ingemann fulgte succesdebuten op med flere LP´er med forskellige besætninger, og på disse udgivelser stod det danske sprog (naturligvis) også i centrum, ligesom det var tilfældet på de LP´er, Niels Skousen udsendte i eget navn i disse år. Mellem 1980 og 2002 holdt Niels Skousen en lang pause fra musikken til fordel for teatret; men i 2002 vendte han tilbage til rockmusikken med et nyt udspil, ”Dobbeltsyn”, der siden har fået nyklassikerstatus. Indholdsmæssigt kan udgivelsen sammenlignes med ”Herfra hvor vi står” i kraft af sin betydning for at revitalisere den dansksprogede rockmusik i det nye årtusind samt i kraft af sine rammende præcise karakteristikker af livet i samtidens Danmark. Efter ”Dobbeltsyn” har Niels Skousen udsendt endnu en stribe fine plader med tekstmæssigt dybdeborende udsagn om tiden og tidsånden, senest ”Blæsten og regnen” i 2022.

Kong Niels den anden
Niels Skousens status inden for den dansksprogede rockmusik gør det fristende at omtale ham som konge inden for sit arbejdsfelt, og pudsigt nok deler sangeren i store træk valgsprog med den nykårede danske konge, Frederik X. ”Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark” lyder Kong Frederiks valgsprog, og de bagvedliggende intentioner i disse formuleringer møder man næsten uændret i et interview, Niels Skousen gav til mediet ”Faglige seniorer” i anledning af udgivelsen af albummet ”Blæsten og regnen”. Her udtaler Skousen bl.a. om den tætte forbundethed, han oplever med sit publikum: ”Jeg er glad for at kunne få lov til at lave noget. Det er jo et privilegium for mig overhovedet at kunne få lov til at komme ud og spille”, fortæller sangeren om glæden ved at komme ud og møde sit publikum. Og om forpligtelsen til at blive ved med at skrive sange fortæller Skousen i interviewet: ”Fordi jeg har talentet for at skrive sange, bliver jeg nødt til at bruge det. Og desuden er jeg et sted, hvor jeg ikke har andre muligheder”.

Den tredje del af Kong Frederiks valgsprog genfinder man i Skousens sangskrivning på den måde, at hans sange altid har været skrevet på dansk og altid har afspejlet den aktuelle situation og de aktuelle strømninger i kongeriget. Når man skriver på sit modersmål, har man mulighed for at trænge et spadestik dybere ned i sproget og i ordenes betydninger og bibetydninger, end hvis man udtrykker sig på et sprog, der ikke er ens eget. Den mulighed har Niels Skousen gjort brug af i fuldt omfang, og han burde for længst have fået tildelt den sprogpris, Steffen Brandt i 2003 modtog for sin indsats for det danske sprog (uden af den grund at sige noget negativt om Steffen Brandt). ”Gennem mere end 20 år har han sunget for os på vores eget sprog, udtrykt vores følelser og drillet og provokeret os”, hed det i begrundelsen, da Brandt fik tildelt Modersmålprisen i 2003; og bortset fra, at de 20 år skulle ændres til 30 år, passer ordene som fod i hose til Niels Skousens sangskrivning.

Skousen har dog næsten altid ført sig mere diskret frem end Steffen Brandt – bortset fra, da han i 1970 gjorde sig landskendt ved at være en af de kunstnere, der røg hash på Kulturministeriets trappe – og det er måske en del af grunden til, at han aldrig har modtaget Modersmål-Selskabets pris. Men det er nu ikke, fordi den snart 80-årige sangskriver mangler anerkendelse i form af offentlige hædersbevisninger. I 2023 modtog Skousen Dan Turèll Medaljen, og inden da har han bl.a. fået tildelt Carl Prisen (opkaldt efter Carl Nielsen), Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen samt prisen som Årets Steppeulv (2003, 2015).

Niels Skousen kan ikke klage over at være overset inden for den dansksprogede rockmusik, og han har da også altid været et højt respekteret navn blandt sine kolleger, ikke mindst blandt de unge. Der er helt sikkert ingen mangel på musiknavne, der gerne vil spille sammen med Skousen, når han d. 1. marts 2024 giver en af sine efterhånden ret få koncerter, denne gang på Loppen på Christiania.

Og der har formodentlig heller ikke været problemer med at finde musikere til Skousens kommende albumudspil, færdiggørelsen af sangcyklussen om Jens Christian, hvis første del, ”Landet rundt, del 1”, blev udsendt i 1980! ”Nu kan jeg ikke lade den hænge længere”, har Niels Skousen selv udtalt om det aktuelle pladeprojekt, og det kan han jo have ret i. Som stor Niels Skousen-fan ser jeg med forventning frem til del 2 af den 44 år gamle udgivelse.

Et stort tillykke med de 80 år og god vind fremover, Kong Niels den anden!

PS: Den første Kong Niels (med tilnavnet Niels af Danmark) regerede fra 1104 til 1134.