Lad os synge sammen – alle generationer!

For fem år siden fik vi en ny sangbog: ”Højskolesangbogen for børn”. Et udvalg af sange fra højskolesangbogen, som specielt appellerede til børn. Den så dagens lys umiddelbart før 19. udgave af Højskolesangbogen udkom. Derfor var der også et par sange med, som forventeligt kom med i den ’voksne’ højskolesangbog – men ikke gjorde det.

Jeg sidder nu med 2. udgave af ”Højskolesangbogen for børn”, og her er de par sange, som alligevel ikke kom med i 19. udgave, røget ud. Så både børne- og voksenudgaven kan nu bruges sammen i fryd og gammen.

Flere sange
Sangbogen er vokset betragteligt. Den indeholder 90 sange, der er kommet hele 19 nye med, og man har valgt at beholde (næsten) alle sangene fra førsteudgaven. Udover ovennævnte er det kun ”Kom maj, du søde, milde”, der er fravalgt. Øv, det er ellers en god melodi.
Med sine 124 sider er det stadig en overskuelig sangbog, men jeg forestiller mig, at der næste gang er nødvendigt at ta’ sange ud for at få plads til nye. Præcis den samme proces, der er foregået forud for hver ny udgave af højskolesangbogen. Med den sædvanlige og nødvendige – til tider ophedede – debat om valget.

Ny redaktion
Redaktionen har fået nye medlemmer. Forfatteren Dy Plambeck fortsætter fra den tidligere redaktion, og hun var også med i sangbogsudvalget for sidste udgave af Højskolesangbogen. Denne gang bliver hun sekunderet af komponisterne Marianne Søgaard og Rasmus Skov Borring. De tre har tilsammen 12 sange i Højskolesangbogen. I ”Højskolesangbogen for børn” finder vi nu Skov Borring og Per Krøis Kjærsgaards efterskolehit ”Gi’ os lyset tilbage”.

Desuden er Plambeck og Søgaards smukke ”Hold håbet op” kommet med. Det er en voksensalme til adventstiden, men med et fængende omkvæd, som også børn hurtigt vil fange.

Alle aldre
Så kan man spørge: Hvilken aldersgruppe er denne sangbog til?
Zarah Juul har tegnet herlige tegninger til samtlige sange. Tegninger, der opfordrer til en go’ snak om sangteksterne, som kan være knudrede og sværtforståelige for det mindre barn.

”Højskolesangbogen for børn” lægger da også op til brug på tværs af generationer, hvor en bedstefar kan synge sammen med det mindre barn.
Der er kommet nye sange med, der tager fat i samtidens problematikker som klimaet, skilsmisse, alsidige familiemønstre. Og med tekster, der er rettet mod større børn og voksne. Her vil tegningerne måske opfattes lidt for barnlige. Men stadigvæk medvirkende til at sætte fantasien i gang – og forhåbentligt dialogen.

Så aldersgruppen? Alle.

Hvor er juletræet?
”Højskolesangbogen for børn” er opdelt i overskuelige temaer, en forenkling af temaerne i ’storebror’. Starter med ”Morgen”, slutter med ”Aften”. Indimellem får vi ”Liv”, ”Frihed”, ”Historie og fædreland” samt de gængse årstidsopdelinger. Her burde vintertemaet egentlig ligge efter ”Jul”, da vintersangene hører januar og februar til.

De nye sange er tilføjet sidst i hvert tema. I årstidstemaerne er der kun tre nye sange. Nu kan vi endelig synge ”Regnvejrsdag i november” og Anne Linnets ”Lille Messias”. Og så har nævnte ”Hold håbet op” fået sit eget tema: ”Advent”.
I Højskolesangbogen er nu medtaget vores to populære – og ’barnlige’ – julesange: ”Højt fra træets grønne top” og ”Juletræet med sin pynt”. Oplagte kandidater til nærværende bog på samme brugbarhedshøjde som kernesangene ”Jeg ved en lærkerede” og ”Solen er så rød, mor”. Men det har redaktionen så ikke ment.

Smagfulde ord
Blandt de nye sange finder vi mange ordrige.
Mads Eslund og Tue Wests hovedstadsbeskrivelse ”Hvad tænker Ingrid på” har ord som ”kønsstereotypisk hønemor” og ”baristasmart”. Ord, som smager godt, og som lægger op til en go’ dialog generationerne i mellem.
Sara Grabows fine vise ”Blomsterkransebrud” fortæller den poetiske historie om skilsmissebarnet. En historie, som mange børn kender. Men også her skal vi lige ha’ lært den nye melodi.
Heldigvis er der fine muligheder for at finde indspilninger af alle de nye sange på internettet.

Værsgo: hyl
Under temaet ”Historie og fædreland” er Kim Larsens ”Jutlandia” med sørøveromkvædet ”Hej ho” og Sigurd Barretts lige-ud-ad-landevejen ”Man må trække en grænse”. Og så er Folkeklubbens ”Danmarksfilm” minsandten også kommet med. Dy Plambeck har i et interview udtalt, at sangens indledende hyl ’raouu-wup’ lettere bliver sunget af børn end af lidt mere tilbageholdende voksne. Det er nok rigtigt, men sangen kræver en forholdsvis sikker forsanger/akkompagnatør.
Sangbogen har ikke forfatter- og komponistregistre, dem må vi finde i Højskolesangbogen. Her er blot temaregister og alfabetisk register. Her er det desværre kun titlen, der bliver brugt. Ikke 1. linje. Så vi skal huske, at ”Æbler lyser rødt på træernes grene” hedder ”Sensommervise”. Må vi ikke godt også få 1. linjer i næste udgaves indholdsfortegnelse?

2. udgave af ”Højskolesangbogen for børn” har sikkert ligget under mange juletræer.
Det er SÅ givende at synge med børn, så jeg håber, at sangbogen vil blive brugt flittigt. Det kræver en aktiv indsats fra den voksne.
Find engagement og tid frem, og du vil blive belønnet med et varmt samvær!

Som vi synger på side 66:
”Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang.”