Monday, Monday

I nogle lande anses mandag som den første ugedag, mens det i andre lande er søndag, man regner for ugens start. I Danmark er det mandagen, der betegner starten på en ny uge og dermed også starten på en ny arbejdsuge. For mange mennesker er det forbundet med ulyst at skulle i gang med en helt ny uge, hvor der er uendeligt langt til næste weekend, og hvor der kun er arbejde og problemer at se frem til i den nærmeste fremtid. ”I don't like Mondays” synger The Boomtown Rats således i en sang af samme navn, og denne følelse udtrykker i al enkelhed udmærket den ulyst-fornemmelse, der almindeligvis er forbundet med mandagen.

The Mamas & the Papas

Lidt mere kompliceret forholder det sig med mandagen i den sang af The Mamas & the Papas, som har leveret overskriften til denne lille artikel, og som blev et af gruppens allerstørste hits – ikke mindst på grund af sangens smukke og iørefaldende melodi samt de fire gruppemedlemmers formidable harmonisang.

Sangteksten lader dog ikke melodien og harmonisangen meget efter i kvalitet, og den er et af mange eksempler på, hvad forgrundsfiguren i gruppen, John Phillips, kunne med ordene og formuleringerne:

Monday, Monday
So good to me
Monday morning
It was all I hoped it would be

Oh, Monday morning
Monday morning couldn't guarantee
That Monday evening you would still
Be here with me

Monday, Monday
Can't trust that day
Monday, Monday
Sometimes it just turns out that way

Oh, Monday morning you gave me no warning
Of what was to be
Oh, Monday, Monday
How could you leave and not take me

Every other day
Every other day
Every other day of the week is fine, yeah
But whenever Monday comes
But whenever Monday comes
You can find me crying all of the time

Der er tale om et hverdagsdrama af den slags, der går 13 af på dusinet: en lille sag for menneskeheden, men en katastrofe for den person, der bliver ramt af ulykken. Ulykkelig kærlighed går aldrig af mode – men tænk at blive udsat for den på en mandag! Så bliver det vist ikke meget værre.

Fleetwood Mac

På Fleetwood Macs lp fra 1975 med samme titel som gruppens navn finder man bl.a. nummeret ”Monday morning”, som oven i købet er valgt som pladens indledningssang. Det er dog næppe sket, fordi det er det bedste af de 11 numre på den oprindelige udgivelse (som siden er udsendt med bonusnumre), men snarere fordi mandag netop er den første dag i ugen, og mandagsnummeret dermed passer godt til at indlede rækken af sange.

Sangen er ikke helt så katastrofepræget som sangen med The Mamas & the Papas, men emnet er nogenlunde det samme i begge tekster: ulykkelig kærlighed. Hvad skulle (rock)lyrikken dog stille op uden dette tilsyneladende uudtømmelige emne? Det er ganske vist ikke helt klart, hvad problemet med kærligheden egentlig er i sangen ”Monday morning”, men at der er noget galt i forholdet mellem tekstens ”I” og dens ”you” er der til gengæld ingen tvivl om. Det holder bare ikke; men der er dog tale om en form for fælles erkendelse i Fleetwood Macs sang, hvor det hos The Mamas & the Papas var en rent ensidig tragedie, at den udkårne rejste bort:

Monday morning you sure look fine
Friday I got travelin' on my mind
First you love me, then you fade away
I can't go on believin' this way

I got nothing but love for you
So tell me what you really want to do
First you love me then you get on down the line
But I don't mind, I don't mind

Fans af gruppen har udlagt teksten som en fortælling om de to nye gruppemedlemmer, Lindsay Buckinghams og Stevie Nicks' stormfulde forhold, og det er sikkert en mulig tolkning. Men en sangtekst er jo hverken en dagbog eller en lægejournal, og hvis den skal kunne sige andre end familiemedlemmerne noget, skal der være et universelt indhold i teksten. Det er der heldigvis også i sangen ”Monday morning”, som beretter om, hvordan to mennesker kan have særdeles ambivalente følelser over for hinanden og alligevel være afhængige af samværet med den anden.

Had-kærligheds-forholdet er det samme, som det man f.eks. finder i Smokey Robinsons klassiske sang ”You really got a hold on me” med ordene: ”I don't like you / but I love you”. Eller I Per Gessles svenske pendant til Robinsons amerikanske hitsang: ”Inte tillsammans, inte isär”: ”För vi kan inte vara tillsammans och vi kan inte vara isär”. (Sangen findes også i en engelsksproget Roxette-version). Det er kærlighedens ikke-rationelle sider, der er på spil her, og det er jo bl.a. – og især - dem, der gør kærligheden til et så udbredt tema i kunsten. På godt og ondt.

Først bragt på Bibzoom 8.2. 2016