Genre: 

NONSENS leverede et brag af en koncert

Nonsens
03-08-15
Af: 
Jens Munch og Carl Wegner, Bibzoom redaktionen

Koncert på Live Camp, Smukfest 2015

Bibliotekernes musiktjeneste Bibzoom gør igen i år, en helt særlig indsats for at for at få up-coming bands frem i lyset ved årets Smuk Festival. Til den opgave har Bibzoom bl.a. udvalgt et par ungdomsreportere, der vil holde alle jer læsere godt opdateret under hele Live Camp
 
Klokken er nu 23.00, og festivalens smukke deltagere er efterhånden tilpas ”opvarmet” og har nået en passende promille, hvilket er ret let at opfange på deres humør.
Denne gang er vi taget til et brag af en fest blandt flere hundrede publikum, der alle er klar til at give den gas og det samme var bandet Nonsens. I de 25 minutter Nonsens var på scenen, leverede de et brag en koncert. 
 
Nonsens viste overskud og kontrol på scenen og havde med al tydelighed fornemmelse for musikstilen gennem hele koncerten. Blandt publikum blev der danset så voldsomt i de utællelige ”mosh-pits” at folk væltede rundt. Dette bemærkede medlemmerne fra Nonsens også og under vores interview med dem efter koncerten. 
Generelt synes Nonsens selv, at koncerten gik som den skulle gøre og at der var god respons fra publikum og som han selv sagde til publikum efter koncerten, så ”var det den fedeste koncert de havde spillet”. 
 
Vi vil gerne høre hvor bandet ser sig selv om 5 år:
”Forhåbentligt så bliver vi ved med at udvikle os musikalsk og at folk udvikler sig sammen med os og så måske gå helt internationalt”. Og måske er det allerede i gang: Som afrunding på snakken fortæller de at flere internationale DJs har spillet deres musik.
Efter vores vurdering er der intet der tyder på at Nonsens kun er en simpel døgnflue i musikbranchen. Vi giver Nonsens 5 ud af 6 stjerner