Poor Jenny - kl. 10

Fra midten af 1950'erne til midten af 1960'erne havde duoen The Everly Brothers en tilsyneladende endeløs række hits, som ud over millioner af solgte plader betød, at brødrene i 1986 blev indvalgt i The Rock and Roll Hall of Fame. I 2001 kunne duoen så følge hædersbevisningen op med en plads i Country Music Hall of Fame.

Striben af millionsælgende plader med The Everly Brothers tæller titler som ”Bye bye love”, ”Wake up little Susie” og ”All I have to do is dream” – alle fødte klassikere og alle skrevet af sangskriverduoen Felice og Boudleaux Bryant, som ud over at skrive sange til Everly-brødrene også har stået bag en lang række hits til andre kunstnere (”Love hurts”, ”Sleepless nights”, osv.).

Sangen ”Poor Jenny” er også skrevet af parret Bryant. Den blev indspillet af The Everly Brothers i 1959, hvor den ”kun” nåede en 22.-plads på hitlisten – ”kun” i forhold til duoens normale hitliste-placeringer.  Sangen går i et noget hurtigere tempo end mange af brødrenes andre hit-numre, og det er måske årsagen til den relativt lave placering. Desuden er sangtekstens indhold måske nok lidt mere grovkornet end hovedparten af Bryant-parrets sangtekster – men netop derved passede sangen perfekt til en anden sanger, som i 1967 indspillede den til sin anden solo-LP: Manfred Mann-forsangeren Paul Jones.

I took my little Jenny to a party last night
At ten o'clock it ended in a heckuva fight
When someone hit my Jenny she went out like a light
Poor Jenny

And then some joker went and called the cops on the phone
So everybody scattered out for places unknown
I couldn't carry Jenny so I left her alone
Poor Jenny

Første gang, jeg hørte nummeret ”Poor Jenny” var i Paul Jones' gavflabede version på solo-udspillet Love me, love my friends (1967), og det var en udgave, jeg straks faldt for. Siden har jeg hørt The Everly Brothers´ originale version, men for mig er det stadig Paul Jones´ udgave, der er den rigtige – og også den bedste (trods en noget germansk rytmesektion). Jones' kraftfulde stemme sender den sørgmuntre historie om den stakkels Jennys uheldige møde med politiet og hendes efterfølgende ophold i detentionen ud over rampen, så man næsten føler, at man selv var med til festen, der gik så gruelig galt – selv om man naturligvis aldrig ville have svigtet Jenny på den meget lidt gentleman-agtige måde, jeg-personen i sangen gør det.

Jenny has a brother and he's hot on my trail
Her daddy wants to ride me out of town on a rail
I hope I'll be around when Jenny gets out of jail
Poor Jenny