Quicksilver Messenger Service på Monterey Festival
I midten af 1960´erne konkurrerede rockgrupperne på den amerikanske vestkyst om at finde på de mest usædvanlige navne til deres bands, og en af de absolutte topkandidater til at vinde denne konkurrence var Quicksilver Messenger Service. Gruppen blev dannet i San Francisco i 1965 og var fra starten af bygget op omkring forsangeren Dino Valentes udtryksfulde stemme. Valente blev imidlertid hurtigt tvunget til at forlade gruppen pga. en fængselsdom for besiddelse af marihuana, hvorfor han ikke deltog i indspilningen af gruppens første to plader. Fra 1969 var Valente dog atter med i Quicksilver Messenger Service og var derefter stærkt medvirkende til at præge gruppens lyd på en række indspilninger.
Da Quicksilver Messenger Service gik på scenen i Monterey lørdag eftermiddag d. 17. juni, var gruppen (uden Dino Valente) allerede særdeles populær i San Francisco og omegn, hvor den havde givet en lang række succesrige koncerter. Gruppens musik var i starten - med Valente som forsanger – primært folk-orienteret, men ændrede snart karakter i retning af det mere psykedeliske, og det var den psykedeliske version af Quicksilver-musikken, publikum ved Monterey blev præsenteret for. Ikke mindst det kommende glansnummer, ”Who do you love?”, som også indgik i en lang live-version på gruppens anden LP i 1969 (med titlen ”Happy trails”), var et oplagt valg til festival-koncerten. Men ellers var det numre fra gruppens debutplade (fra 1968), der udgjorde repertoiret i Monterey.
Af de 5 gruppemedlemmer i 1967 var det især guitaristen John Cipollina, der satte sit præg på gruppens musik i form af lange soloer med syngende singleguitar; men også Gary Duncans mere jazz-orienterede rytmeguitar medvirkede til at give gruppens dens specielle lyd, som i eftertiden er blevet hyldet som et typisk eksempel på lyden af San Francisco i midten af 1960´erne. Musikken er både blevet kaldt psykedelisk musik og syre-rock, uden at der dog foreligger nogen særligt præcis definition af disse begreber. Til gengæld var der mange, som godt kunne lide den specielle blanding af musikgenrer, som gruppen repræsenterede, og LP´en ”Happy trails” figurerer da også højt på tidsskriftet ”Rolling Stone”s liste over alle tiders bedste rockudgivelser.
Da Dino Valente vendte tilbage til Quicksilver Messenger Service som forsanger, ændrede gruppens musik igen karakter i retning af det mere melodiske, og den række af LP´er, der fulgte indtil gruppens opløsning, rummer noget af den bedste musik med Quicksilver Messenger Service (efter denne lytters mening). Gruppen udsendte sin sidste plade i 1975, ”Solid silver”, inden den gik endeligt i opløsning i 1979. På dette tidspunkt havde basguitaristen David Freiberg dog allerede forladt Quicksilver Messenger Service for at spille sammen med gruppen Jefferson Airplane, og John Cippolina havde dannet sit eget band, Copperhead.