Smith-Sivertsen og Faurholt: Livet skal jo leves – John Mogensen-sangbogen

Så syng da John

Henrik Smith-Sivertsen og Jakob Faurholt: Livet skal jo leves – John Mogensen-sangbogen. Edition Wilhelm Hansen, 2018

Sikken et John Mogensen-år.

En bevægende film af Ole Bornedal om fødselaren, der ville være fyldt 90 år 5. maj i år. Men han har altså været død i godt 40 år. Et af de mange navne i show business, der som følge af det hårde liv med uafladelige præstationsforventninger stivede korpusset af med usunde stimulanser.

Og John Mogensen var et stort navn. Selvom hans primære platform var den udskældte Dansktoppen, som gang på gang blev kritiseret af kultureliten for dens stereotype og ordinære tekster og melodier. Alligevel kender rigtig mange i dag Johns Mogensen-klassikerne såsom ”Så længe jeg lever”, ”Der er noget galt i Danmark” og ”To mennesker på en strand”.

Vi synger alle John Mogensen

Femten år efter John Mogensens død udkom den lille, fine John Mogensen sangbog, hvor John Rasmussen havde samlet de 31 bedste sange og udgivet dem på Kleinerts Forlag. Det forlag, som blev drevet af Mogensens mangeårige producer Jørgen Kleinert.

I den fine serie fra Wilhelm Hansen, som blot hedder Sangbogen, er syv sange optaget fra John Mogensens hånd. Og i Den nye sangskat er der tre evergreens fra ham. Men i den kongeblå højskolesangbog er Mogensen endnu ikke, men lur mig, om ikke han vil blive repræsenteret i den kommende udgave.

Her i 2018 synger vi endnu mere John Mogensen. For når vi kommer ud af biografens mørke efter Bornedals film, er vi klar til ”Så længe jeg lever” og de andre fyndige titler fra folkekunstnerens hånd.

Og værsgo - her har vi så Livet skal leves med den sigende undertitel John Mogensen-sangbogen.

På musikforlaget par excellence Wilhelm Hansen har forsker i populærmusikhistorie Henrik Schmidt-Sivertsen og musikredaktør Jakob Faurholt udvalgt 42 John Mogensen-sange. Det er, ifølge udgiverne, cirka halvdelen af Mogensens produktion. I bogens indledning fastslår udgiverne, at valget ”… i en del tilfælde har det nu ikke været så svært, for selvom John Mogensen lavede mange fremragende sange, var der også en del hø iblandt.”  Samtlige sange fra Kleinerts sangbog er da også at finde i nærværende – på nær ”Hvad skal jeg gøre”, som hustruen Ruth Mogensen har skrevet, samt ”Skibshunden”. En sand tåreperser, hvor en skibshund redder sømandens liv, så ”jeg atter ku’ gense min mor.”

Tak for udvælgelsen; så er det indledende lugearbejde gjort, og jeg kan nu fortsætte med at finde guldkornene blandt de resterende 42. For produktionen er stadig ujævn, men sandelig interessant rent musikhistorisk.

Mere end blot en sangbog

Sangbogen indledes med seks sider om John Mogensen og hans sange. Her uddybes John Mogensens udtalelse fra et interview i 1971 om opskriften på hans succes. ”Der er beat i, der er jazz, der er schlagere, der er svenske valse. Jeg snupper alt, bare jeg kan mærke kontakten slår inde i en selv.” Udgiverne tilføjer en femte ingrediens: den øjensynlige inspiration fra countrymusikken; især Kris Kristoffersen.

Sangbogens sange kommer i fire grupper: Johns verden, Johns kærlighedssange, John fortæller og Johns oversættelser. For min skyld kunne rækkefølgen lige så godt have været alfabetisk eller kronologisk. For en sangbog bruger man almindeligvis ikke fra første til sidste sang.

Men denne sangbog adskiller sig fra de gængse ved at have en længere note før hver sang. Noten fortæller lidt om sangens historie i sin samtid og sætter sangen i et nuanceret relief. Enkelte sange får udgivernes fortolkning med på vejen, og det er da helt fint.  Og noterne giver måske læseren lyst til at gå lidt dybere; her er Henrik Vesterbergs biografi Så længe jeg lever fra 2014 et rigtigt god bud.

Livet skal jo leves er hermed lidt mere end en sangbog, og det kan argumentere for, at bogen er i almindelig indbinding og ikke det sangbogultimative: I spiralbind. Men jeg opfatter den altså primært som en sangbog, der skal bruges til at synge og spille efter.

Der er ikke noget at gøre ved det: Knæk ryggen brutalt, så bogen kan blive stående på det opretstående, tilrøgede og småfalske klaver, så ”Så længe jeg lever” kan høres med maksimal autenticitet.

Kanel og skidt

Skrål med på ”Nina, kære Nina” og se kærlighedens skær i din partners øjne – foredrag følsomt ”Sidder på et værtshus” og mærk øldunsterne i næsen, godt blandet med den tætte røg fra en Cecil. Men lad være med at gi’ ”Den gamle violin”, med mindre du vil vise, hvor pladderromantisk John Mogensen også kunne være.

Det er en af grundene til, at det er den samme håndfuld Mogensensange, der er optaget i de forskellige sangbøger.

En undtagelse er ”Hvad er der så mer?”. Denne sang indspillede John Mogensen på et kassettebånd dagen før, han faldt om på stamværtshuset og siden udåndede. Her er en stærk tekst, hvor Mogensen ved, hvad klokken har slået: ”’For når du ser, at græsset gror, og at skoven springer ud, hva’ er der så mer mellem dig og så din gud?”. Dén ser jeg gerne udbredt.

Sangbogen Livet skal jo leves har et klart nodebillede med fine becifringer; ikke alle Mogensens melodier er de ligefremme dansktopmelodier med tre akkorder, men her er både blues’ede og jazzede melodier. Udover melodilinje er der til flere af sangene udskrevet klaverakkompagnement, så melodiens karakter kan komme tættere på den originale. Det er sikkert nyttigt for nogle, men jeg klarer mig fint med melodilinjen med becifringer.  Der er jo rig mulighed for at høre komponisten selv; ”nå ja, det var sådan, han spillede”.

John Mogensens sange har levet nu i mere end 40 år, og det vil de blive ved med. Og det er fint, at vi i år, hvor han kunne have fyldt 90 år, både får en fin film og så denne samling sange.

Smagsdommeriet er falmet med årene; i dagens Danmark kan vi heldigvis se Badehotellet på TV2 med god samvittighed - og skråle med på en sang fra Dansktoppen, for der er jo kvalitet omkring os, når vi ser efter...

Så spil bare løs!