Genre: 

The Stone Roses

06-07-20
Af: 
Karsten Flugt

The Stone Roses er hovedværket i genren Manchester, som var meget populær i England i årene 1988-1992. Genren blev aldrig rigtig stor i Danmark. Det er et mix af psykedelisk rock, indie og dance. Og selvfølgelig stammede mange af genrens kunstnere fra Manchester.

The Stone Roses blev dannet i 1983, de udgav en håndfuld singler, inden de brød igennem lydmuren med "Fools gold" i 1989. Dette hit er dog ikke med på det selvbetitlede album fra 1989, men er med på albummet i den udgave, der kom i 1991. Albummet findes i talrige udgivelser og fans af gruppen bliver virkelig malket af pladeselskabet Silvertone, som udgav dette album og talrige opsamlinger og singler. Bandet forlod efter en længere kamp Silvertone.

Som mange andre album, der viste vejen frem, solgte dette album ikke ret godt. En ung lovende musiker, som hed Noel Gallagher, blev meget inspireret af dette album og den stil som Stone Roses stod for. Stone Roses gjorde også, at der kom en bølge af engelske guitarbands af meget varierende kvalitet. De var et Manchester-band med stort M, hvilket betød, at de ikke distancerede sig fra deres fans. Musikkritikere elsker albummet og har det konsekvent højt på listen over de bedste albums.

Albummet er meget indierock/psykedelisk baseret. "Fools gold" havde bragt dance med som genre. Forsanger Ian Brown har en speciel, lidt drømmende vokal, guitarist John Squires stil er den psykedeliske del af bandet. John Squires guitar bærer mange af sangene. Det er også John Squire, der har lavet coveret til dette debutalbum, som er inspireret af Jackson Pollack. Der er flere referencer til malere i Stone Roses-universet, men Jackson Pollack er den essentielle. Bassist Gary "Mani" Mounfield er nok mest kendt for årene, hvor han var medlem af Primal Scream.

Alle numre er skrevet af Ian Brown og John Squire i samarbejde. Et nummer som "Don't stop" kunne være lavet i 1968, det er rent psykedelisk. Det korte nummer "Elizabeth my dear" låner lidt af "Scarborough fair". Introen til første sang "I wanna be adored" er næsten svævende inden guitaren starter. Denne intro vil jeg påstå, at alle som var ung i 1989 kender.

"Made of stone" er en rigtig syng-med-sang og en af de store sange på dette album. Det lange afslutningsnummer "I am the resurrection" skal også nævnes, de sidste fire minutter af det otte minutter lange nummer er instrumentale. Dette nummer er rendyrket indierock, når det er bedst. Man har forsøgt at læse noget religiøst ind i denne tekst, jeg vil ikke ud i en længere snak om dette. Men jeg vil bare konstatere, at det kan jeg godt se. Så prøv at lytte til teksten.

Dette album betød meget i min musikalske udvikling, så det vil altid stå mit hjerte nær. Originaludgaven fra 1989 må dog vige førstepladsen for 1991-udgaven, som har "Fools gold" med.

Lån The Stone Roses fra dit nærmeste bibliotek

Først bragt på Bibzoom 26.1. 2014