Genre: 
Pop

The Summer of Love

Summer Of Love
07-02-17
Af: 
Steffen Kronborg

Woodstock festivalen i 1969 er på mange måder i eftertiden blevet et symbol på hippiekulturen i USA, og dét, selv om festivalen fandt sted langt fra hippiernes højborg på den amerikanske vestkyst. Hvis man vil have et godt overblik over hippiekulturens musikalske frontfigurer, er det da også snarere en anden festival, man skal rette blikket imod, nemlig Monterey festivalen, som fandt sted i dagene 16.-18. juni 1967. Festivalen anses af mange for at være den første egentlige musikfestival i rock-regi, og samtidig er listen over de optrædende på festivalen et veritabelt katalog over de toneangivende amerikanske musiknavne i sommeren 1967, ”The Summer of Love”.

Den følgende gennemgang af et udvalg af den lange perlerække af musikere, som optrådte ved Monterey Pop Festival i løbet af 3 varme juni-dage i 1967, er altså samtidig en gennemgang af toppen af den musikalske talentmasse, som udgjorde det kreative kraftcenter i amerikansk rockmusik i midten af 1960´erne (tilsat nogle få store britiske rocknavne). Listen over optrædende topnavne kunne være blevet endnu længere, end tilfældet er, hvis alle inviterede musikere havde takket ja til at komme; men en række store musiknavne havde planer, som gjorde det umuligt for dem at være i Monterey på dette tidspunkt. Men selv uden navne som Love og Beach Boys og uden Bob Dylan, som stadig var ved at restituere efter sin motorcykelulykke året før, bød Monterey festivalen på en imponerende række musiknavne, hvoraf mange siden er blevet optaget i The Rock and Roll Hall of Fame.

I et bredere sociologisk perspektiv dækker betegnelsen ”The Summer of Love” over andet og mere end aktiviteter med udspring i rockmusikken. F.eks. kan man nævne det store arrangement ”Human Be-In” i San Francisco i starten af 1967, hvor Timothy Leary formulerede det kendte slogan: ”turn on, tune in, drop out”, som senere skulle blive en slags parole for hippiebevægelsen. Også oprettelsen af sociale foranstaltninger i forbindelse med den store tilstrømning af unge mennesker til San Francisco-området i sommeren 1967 (Free clinics, gratis madordninger, mv.) indgik i den kulturelle manifestation, som har fået betegnelsen ”The Summer of Love”. Men først og fremmest er det dog musikken som det samlende element, der i eftertiden forbindes med begrebet; og i forbindelse med kærlighedssommerens musikalske udfoldelser er det Monterey Pop Festival, der rager op som et fyrtårn i mængden af koncerter og musikarrangementer i løbet af sommeren 1967 i San Francisco-området.

”The Monterey International Pop Music Festival”, som festivalens officielle navn var, blev planlagt i løbet af kun 7 uger, hvilket fortæller en del om begejstringen og entusiasmen hos såvel arrangører som deltagere. Alle optrædende musikere (med undtagelse af Ravi Shankar) medvirkede gratis ved festivalen, og allerede den kendsgerning fortæller meget om stemningen op til og under arrangementet. Men så var det eksplicitte formål med Monterey Pop Festival også værd at støtte op om: festivalen var tænkt som et forum for at give rockmusikken samme anerkendelse og status, som jazzen og folkemusikken havde haft i mange år (byen Monterey var i forvejen hjemsted for den ansete Monterey Jazz Festival).

Endnu en årsag til, at det kunne lykkes at stable et så omfattende arrangement på benene med så kort varsel var, at arrangørerne var folk, som selv var en del af musikmiljøet og dermed havde vidtforgrenede kontakter inden for rockmusikken: John Phillips (frontfigur i Mamas and Papas), Lou Adler (pladeproducer), Derek Taylor (journalist og reklameagent) samt Alan Pariser. Af disse 4 var det Phillips og Adler, der traf beslutningerne om, hvem der skulle inviteres, og hvordan festivalen skulle præsenteres – de to var både initiativtagere til og hovedansvarlige for festivalen.

Monterey Pop Festival står som nævnt i indledningen ofte i skyggen af den på alle måder større og mere overvældende Woodstock Festival to år senere. Der deltog således ”kun” ca. 60.000 mennesker i San Francisco-festivalen i løbet af de 3 dage, den varede, mens tallet for Woodstock festivalen var omkring 450.000 – knap en halv million! Men Monterey festivalen indtager en vigtig plads i rockhistorien ved for første gang at give rockmusikken en rolle i festivalsammenhæng og desuden at være stedet, hvor en lang række store navne i rocksammenhæng enten debuterede eller fik et kraftigt vitamintilskud til deres begyndende karriere. Janis Joplin, Steve Miller og Canned Heat er oplagte navne at nævne i den forbindelse. Og så var Monterey festivalen det sted, hvor musikken fra både øst og vest i USA for første gang mødtes med ny rockmusik fra England i en veritabel smeltedigel for frugtbare og uventede musikmøder, som fik betydning for rockmusikkens udvikling i de kommende år.

Monterey festivalen blev dokumenteret af D.A. Pennebaker, hvis film siden er udsendt på dvd under titlen ”Monterey Pop” (ikke tilgængelig i biblioteks-sammenhæng). Musikken fra festivalen kan bl.a. høres i uddrag på det bokssæt med 4 cd´er, der blev udsendt i 1992. Af ophavsretsmæssige grunde mangler adskillige af de optrædende dog på disse cd´er, ligesom flere af musiknavnene kun er yderst sporadisk repræsenteret. I alt deltog 33 soloartister eller grupper ved Monterey-festivalen, og disse navne repræsenterede tilsammen et bredt udsnit af den amerikanske musikscene - men først og fremmest var det dog navne fra den amerikanske vestkyst, der udgjorde tyngdepunktet i koncertprogrammet.

Listen over optrædende inkluderede både navne fra Chicago, Memphis og New York – men ikke fra Detroit, idet ejeren af Tamla Motown-selskabet, Berry Gordon, havde forbudt ”sine” musikere at deltage i vestkystfestivalen. Det betød dog mindre for det samlede musikbillede, for Monterey festivalen var og blev først og fremmest et udstillingsvindue for de førende (og kommende) musiknavne fra Los Angeles og San Francisco – og det er også disse navne, den følgende gennemgang af navne fra The Summer of Love vil fokusere på. Den amerikanske vestkystmusik var simpelt hen den musik, der definerede det musikalske rockudtryk i USA i det Herrens år 1967 – og det er stadig den musik, man forbinder med hippiesommeren i Monterey og omegn dette år. Jeg har til denne sammenhæng valgt at lade 12 af de 33 optrædende musiknavne repræsentere The Summer of Love, og præsentationen af dem vil blive kronologisk i forhold til, hvornår de pågældende musikere optrådte på Monterey Pop Festival.

Læs mere om Monterey Pop Festival i bogen:
”A perfect haze. The illustrated history of the Monterey International Pop Festival”, af Harvey og Kenneth Kubernik. (Santa Monica Press LLC, 2011).