Ugly Heroes: Everything In Between

"Hvad hører vi?" spørger min kone. Hendes tonefald afslører, at hun synes det er godt. "Noget nyt musik fra en gruppe der hedder Ugly Heroes" svarer jeg. Mere siger hun ikke. Hun dimitterer som jordemoder i morgen og der er meget, der skal gøres klar, så der bliver sparet på small-talken.

Det er nummeret "Place Called Home" der afføder spørgsmålet, og imens jeg går og små-glæder mig over,  at Apollo Brown har genfundet en blødhed i sine produktioner, slår det mig, at min kone har bidt mærke i noget helt andet: teksterne om hverdagens hårdtarbejdende og aldeles ubesungne helte.

Sådan én er min kone nemlig. Som nyudklækket jordemoder går hun et arbejde i møde, der byder på strenge arbejdsvilkår, fæle arbejdstider, uretfærdig løn, en anfægtelig fagforening og minimal politisk opbakning. Men netop fordi hun er en af de mange ugly heroes, kaster hun sig hovedkulds ud i det, og nærmest glæder sig til det. Hun er én af mange, der får maskineriet til at køre rundt. Uden hende ville samfundet vælte som et korthus. Red Pill kunne ikke sige det kortere og klarere: "WE are the blood, sweat and tears / The PEOPLE, we feel the love and the fears!".

Hverdags-heltenes talerørs-trio er endnu engang forenet, og det lyder kort sagt bedre end nogensinde før. Red Pill er stadig skarp, vittig og sulten ovenpå sit beskedne mesterværk "Look What This World Did To Us" fra sidste år. Verbal Kent har brugt sidste års lidt lunkne soloalbum Anesthesia og det ligeledes lidt lunkne mixtape Sound of the Weapon på at banke rusten af, skære hvalpefedtet fra og slibe knivene, og selvom hans vokal stadig er præget af en til tider påtaget hårdhed, er hans tekster på sit højeste:

"Battlerapper-tactics with an emotional IQ, brutal and beautiful" lyder det, og det er netop de to rapperes evne til at forene gaderap og punchlines med uafrystelige historier fra det virkelige liv. De deler flittigt ud af deres personlige op- og nedture, og det er præcis lige så bjergtagende som det er velskrevet - dog uden at nå førnævnte Look What This World Did To Us's højder. Men mindre kan også gøre det, og der er ingen grund til at blive grådig når man får serveret guldklumper som denne fra "Heart Attack":

"I know most people wouldn't call me optimistic /
At best I'm realistic and at worst I'd say a cynic /
and I get it, but honestly I think it's too simplistic /
My entire life is based upon a pipe dream and I risked it /
Cuz as a kid they fill your head with so much pressure /
But I never bought their method of the way success is measured /
They promise people treasure in the form of legal tender /
If you leave behind the hopes and dreams that give you real pleasure /
But I remember back in Kindergarten, writing what I wanted to be /
I wrote 3, one was a wrestler /
two was a singer and the other was swamp thing /
Now we choose careers because we want things /
As we get older, society on shoulders /
Holding our dreams hostage and turning us ever colder /
I do it for the dreamers, it's not a newsflash /
fuck the non-believers, you got a heart don't ever lose that"

Mest overraskende og absolut glædeligt har Apollo Brown gentænkt sin lyd. Han har godt nok været en af undergrundshiphop-tilhængernes mest tilbedte beatsmed i længere tid, men personligt har jeg kedet mig over hans enslydende bangers, der ikke har veget bort fra hans principfaste skabelon i efterhånden mange plader, blandt andet produceralbummet Grandeur, Blasphemy med Ras Kass og Dice Game med Guilty Simpson. Jeg ved godt at jeg gambler ved at være så storladent blasfemisk, men det er nu engang sådan jeg har haft det på det seneste.

Men med Everything In Between minder Apollo mig om den fabelagtige producer jeg faldt for tilbage på Gas Mask pladen. Tag bare den sarte "Daisies", hvor strygere og neddroslede trommer udgør fundamentet for Red Pill, der reciterer sin egen mindetale. Eller "Unforgiven", der besmykkes af melodisk xylofon og et spinkelt klokkespil. På "Place Called Home" er David Sancious & Tone samplet flippet næsten lige så mageløst som på Maker's genistreg "El Camino", og "Soul Searching" kunne meget vel, med sin harmonika og guitarspil, være Apollo Browns flotteste beat siden "Homage".

Vi bliver selvfølgelig ikke snydt for Apollo Brown's signatur-nakkebrækkere. "I feel a war coming, so pass the war drum / and bang on that bitch till you feel your fucking core buzzing" rapper Red Pill over en af dem, og jeg skal lige love for, at det brummer indeni når numre som "Force Fed", "Can't Win for Losin'" og "This World" tromler derudaf. Og denne gang keder jeg mig ingenlunde, givetvis grundet den fine balance mellem de tunge og de mere melodiske og bløde beats. Dertil hersker der en suveræn tilpassethed mellem Red Pill og Verbal Kent's tekster og Apollo Brown's beats, hvor de komplimenterer hinanden fortrinligt. På den fine og lidt sørgmodige "Unforgiven" serverer Verbal Kent følgende mundfuld:

"I watched the man who tried to kill me celebrate in court /
His lawyer put his hand out like what you waitin for /
High 5 it /
Had a ex ask me if I knew what cutting was...she showed me /
"You better never ever leave me", - that's what's she told me /
Another friend of mine looked up to Em when we were kids /
He started smoking crack, then he broke into my crib /
It wasn't personal, it had nothing to do with me /
That's the thing that ties it all together: none of it did /
So I forgive you /
Cause all the pain you tried to blame on me /
Was you protecting yourself, from yourself /
I forgive you /
It could've been anybody /
In fact you prob'ly looked at me and saw yourself /
So I forgive you /
Cause my worse day ever is every fucking day of your life /
So I forgive you /
Cause I have a feeing that I had nothin to do with how you have lived your life"

Ugly Heroes har begået et fantastisk album med Everything In Between, hvor Apollo Brown's bedste beats i årevis bliver taget under kærlig behandling af Red Pill og Verbal Kent, der leverer relaterbare tekster og stof til eftertanke. Det eneste minus er, at vers-omkvæd-vers-omkvæd formularen, der bliver brugt på samtlige tracks, gør albummet til en lidt ensformig affære, og man ønsker sig noget variation i strukturen og måske endda noget mere integreret tag-teaming fra de to rappere. Det er dog til at se igennem fingre med, da der er for meget godt herpå til, at sådanne petitesser kan forpurre det overordnede indtryk.

Få fingrene i "Everything In Between" på CD eller vinyl via Mello Music Group.