Genre: 
Pop

Værkfører Helmig styrede sikkert

Helmig Mutters Alene
05-10-15
Af: 
Kenth K. Nielsen, Statsbiblioteket

Jeg ved ikke om det var Helmig der tog Værket med storm eller Værket tog Helmig med storm. Men det var helt klart "girl's night out" i fredags, d. 2. oktober på Værket i Randers. Thomas Helmig var mutters alene på scenen - det kalder han sin solo-tur, "Mutters Alene". Men det var da kun på scenen han var alene. Et totalt fyldt Værket tog varmt imod Helmig fra starten. Der var nok tre kvinder for hver mand, og der var lagt op til fest og farver. Allerede fra første nummer var der syng-med stemning - i det lysere toneleje - og fuld fart på. Gode betingelser for en kunstner, der er ude solo for første gang. Det var især generationen, der er vokset op med Thomas Helmigs musik, der udgjorde publikum. Få lidt ældre og endnu færre yngre. Men det var en fest, den aften på Værket.

Helmig lagde ud med "Nu Hvor du har Brændt Mig Af" og så gik det ellers derudaf med afstikkere og rundrejser i Thomas Helmigs efterhånden mangeårige bagkatalog. Jeg er ikke sikker på at sangene kom kronologisk og der var både hits og sjældendheder, foruden et par fortolkninger af andres numre. F.eks. Chuck Berrys rock'n'roll-klassiker "Memphis Tennessee" og Cæsars "Storkespringvandet". Men som musikalsk oplevelse hang det flot sammen. Jeg er selv af "Helmig-generationen" og har fulgt hans musik siden "Midnat i Europa" - som også blev leveret. Jeg har fulgt ham - ikke tæt, men synes da nogenlunde velbevandret i hans repertoire. Og atter engang sad jeg med en tanke om hvorvidt Thomas Helmig er en popsanger der sagtens kunne have gået soul-vejen. Eller en soul-sanger der er gået popvejen? Måske i virkeligheden ligegyldigt. Helmigs stemme er ikke blevet mindre soulet med årene - og det klæder både den og hans repertoire. Akkompagneret af en guitar eller klaver fik vi bl.a. "Det er Mig der Står Herude og Banker På", "Fulgleflugt", "Mit Hjerte Længes", hvor der blev refereret til noget lånt og blåt...måske man kunne spore list af den gamle "Blue Moon" her... Og Malaga fik vi da også.

Det der især imponerede mig ved denne solo-optræden, var Thomas Helmigs nærhed, selvironi og helt fantastiske evne til at både aflæse og skabe en stemning. Han benægtede på det kraftigste at have 30 års jubilæum i musikkens tjeneste i år - næh, det er skam meget, meget mere", sagde han. Det var en tydeligt glad - måske lidt imponeret - Helmig der talte til og med publikum denne aften. Der var ikke tvivl om at Helmig hyggede sig på Værket.  Han kommenterede flere gange at det var fedt og at det var en god fest. Og det var der da vist almindelig enighed om.

En sådan solokoncert fordrer, at man kan andet end bare spille en række sange - uanset hvor mange man så har i bagagen. Og det kunne Helmig. Uden det blev hverken plat eller pinligt kom der anekdoter fra et langt liv i musikken. Og ikke så få med særdeles afvæbnende og selvironiske glimt og kommentarer. "Bare fordi man er blevet skilt lidt flere gange en gennemsnittet - så er man skilsmissesanger. Men så er man da noget...." sagde Helmig på et tidspunkt. Eller bare fordi mange af Helmigs sange kredser om (ulykkelig) kærlighed, og hvoraf mange er tillagt selvbiografiske aspekter "...så kan de jo sagtens befinde sig i området mellem fri fantasi og 100% fiktion...", som Helmig sagde med et  skævt smil. Jaja, det kan de da.... Men en af de nye sange, der blev præsenteret ved aftenens koncert handlede da nu om et par der var gået fra hinanden og fandt sammen igen...En linie lød noget i retning af at "...hvad er der ved at være fri, hvis man er fuldstændig tom indneni?... "  Jeg synes nu, det kunne minde lidt om en historie om en sanger og dennes kendte kone og deres forhold... Og fuld respekt for det. Det var en smuk sang. 

Det vigtigste er at Thomas Helmig kom ud over scenekanten. Det blev en intim og personlig oplevelse, og Helmig beviste at han sagtens kan stå alene. Jojo - den form for koncert står jo nok på skuldrene af hvad f.eks. Allan Olsen og Niels Hausgaard hver især har gjort masser af gange, og det kan da godt være Helmig har skelet lidt til dem og deres facon. Men Helmig holder også. Rigtig godt gået, Thomas.