Genre: 

Yesterday's Breed: Yesterday's Breed

Yesterday's breed
24-11-15
Af: 
Tina Schmidt, Aabenraa Bibliotekerne

Garagerock anno 2015

Selv kalder de sig to gamle gubber, der burde vide bedre. Alligevel har tomandsbandet Yesterday’s Breed netop udgivet en plade, der er mindst lige så analog som den amerikanske ’65-’66 stil, den er inspireret af.
 
Albummet af samme navn, Yesterday’s Breed, er 12 sange med den gode melodi i højsædet. Det oser af den amerikanske garage-scene i 60’erne med alt det indebærer. Lige fra hårrejsende depressive b-side ballader til svævende pop psych over til heftigt dansable fuzz-udladninger og jingle jangle folkrock med skønsang, ringende guitarer og bib-orgeler.
 
Med "Yesterday's breed" får du muligheden for at fornemme en smule af røgen fra den gyldne periode.
 
Yesterday’s Breed er både udkommet på vinyl til jer rigtige Feinschmeckere, men ligger også i Bibzoom klar til aflytning.