Hey – en milepæl

Forlag Multivers, som udgiver en del fine musikbøger, startede sidste år en ny serie ”Danske albums”, der ”sætter fokus på markante udgivelser i dansk musik fra 1960’erne og frem”.
Jeg har tidligere anmeldt Kim Larsen: Værsgo, skrevet af seriens redaktør Henrik Marstal, og seriens anden redaktør Jan Poulsens bog om den første danske punkplade Minutes To Go med Sods.

Endvidere Michael Gonzalez’ fine bog om Marquis de Sade, og nu er turen kommet til bogen om Natasjas enestående plade ”I Danmark er jeg født”.
Natasja – denne ener af en sanger og rapper, der gav dancehall og reggae en gevaldig opblomstring her i Danmark.

Albummet udkom i 2007. Desværre endte Natasjas liv alt, alt for tidligt på en jamaicansk, hullet vej tre måneder før udgivelsen.
Naturligvis har hendes tragiske død medvirket til den enorme hype om pladen. Men tro mig, hun var blevet endnu større, hvis vi havde fået lov til at beholde hende.

Solid baggrund
Nu har Nanna Balslev skrevet en læseværdig, yderst overkommelig bog om ”I Danmark er jeg født”. Vi får både en gennemgang af de fleste af pladens numre, historien om tilblivelsen samt dens eftermæle.

Nanna Balskev, der tidligere har været musikredaktør på Berlingske, har i mere end 20 år skrevet om musik og kultur. Hun har siden midten af 1990’erne fulgt Natasja, der sammen med veninden Karen Mukupa dannede rapduoen No Name Requested.
I øvrigt samme Karen Mukupa, der i 2009 udgav den monumentale biografi Natasja sammen med musiker og forfatter Rasmus Poulsen.
Denne biografi bliver da også benyttet flittigt i nærværende bog. Ligeledes henvises til Andreas Johnsens stærke dokumentarfilm om Nastasja fra 2008.
Bogens syv kapitler har alle titler fra pladen som overskrifter. Så vi starter med ”Ildebrand i byen” med undertitlen ”Reggae i et rockland”.
Her starter vi i 2005, hvor reggae i Danmark er enkelte numre med Gnags, Tøsedrengene og Laid Back. Natasjas producer og nære samarbejdspartner Pharphar fortæller, at ingen herhjemme ku’ li’ synkoperede rytmer. Men så ankom Natasja og sang på Bikstok Røgsystems single ”Cigar”.
Så kørte det.

Reggae light
Nanna Balslev har herefter en fin gennemgang af reggaemusikkens udvikling og historie. Ja, jeg husker også Bob Marleys gennembrud i 1973. Siden dalede interessen for reggae. Men danske grupper havde typisk enkelte reggaenumre, som forfatteren meget rammende kalder reggae light. Selv Shu-bi-dua havde deres reggaeudgave af Vuffilivov: ”Dogshit in my Garden”. Her kunne Balslev også ha’ nævnt gruppens sjove juleplade fra 1993 ”Shu-bi-40”, hvor danske julesange får en gang reggae-style.

Bogen giver os også en fin beskrivelse af det danske samfund i 00’erne med de værdipolitiske kampe om danskhed. Vi husker Anders Foghs regeringstid, Dansk Folkeparti, den evige ballade om Christiania og rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej.

Og vi får en ny tids protestsang: Natasjas ”Gi’ mig Danmark tilbage”. Her er et sprogligt overskud, der sender hilsener til bl.a. Kim Larsens tekstunivers, som Natasja var stor fan af. Musikalsk har nummeret et stærkt guitarriff fra surfnummeret ”Wipe Out” fra 1963. ”Gi’ mig Danmark tilbage” blev forsinket, da rettighederne lige skulle cleares. Noget, man i reggaeverdenen ikke altid var lige bevidst om. Sangen er i dag en klassiker og findes minsandten i flere sangbøger. Og som Karen Mukupa siger: Den var en verbal lussing.

Den færdige plade
Albummet har to kategorier: her er dancehallinspirerede sange i højt tempo og dybsindige og samfundskritiske i et langsommere rootsreggaetempo. Nummeret ”I Danmark er jeg født” er Natasjas stærkt personlige statement, som både er en kærlighedserklæring til landet og en bekymring for udviklingen.
Nanna Balslev har til denne bog interviewet flere nøglepersoner, og vi får derfor en fint, reflekterende beretning fra dagens Danmark. Især er det interessant at høre Pharphar fortælle om det til tider vanskelige samarbejde, da både han og Natasja vidste, hvad de ville. Men det var Natasja, der bestemte.
Arbejdet med ”I Danmark blev jeg født” krævede et enormt arbejde – det var nu, Natasja skulle slå igennem. Pladen blev også mixet i studie i Jamaica, men disse mix var ikke gode nok og blev kasseret.

Arven
Og så skete det frygtelige: Natasja blev trafikdræbt 24 juni 2007 på de elendige veje i Jamaica. Pharphar arbejdede i døgndrift på pladens færdiggørelse, og den udkom præcis tre måneder efter dødsulykken.

Vi får her først en stærk beretning om bisættelsen, hvor Annisette sang Trilles ”Min lille sol”. Og derefter kan Balslev citere fra de enige anmeldere, der begejstres over ”I Danmark er jeg født”.

Natasja blev herefter et ikon; forfatteren kalder hende ”nærmest nationalskjald”, der i dag analyseres i de ældste klasser i folkeskolen. Natasja er sågar kommet på et frimærke. Og vi har nu danske sangerinder, som ta’r arven op efter Natasja, her står Tessa i forreste række sammen med Lucy Love, Annelise og Vigsø.
Bogen ”I Danmark er jeg født” giver et personligt og helstøbt billede af den fremragende plade.
Ja, Natasja var enestående. Jeg glemmer aldrig, da jeg hørte hende live til Trax Galla koncerten 4. november 2006. 17 år siden …

Og så kom der jo også en musical om Natasja. Men efter denne bogs tilblivelse, så den må vi læse om andre steder.
I Danmark er jeg født. Det er vi nogle millioner, der er. Med lige så mange forskellige historier.
Tak for en af de mere spektakulære: Natasjas historie.