Påskens musik

Påsken er ikke et af mine foretrukne tidspunkter på året.

Jeg holder af hverdagen, som en kendt dansk digter engang har udtrykt det, og hvis der er et sted på året, hvor helligdagene nærmest snubler over hinanden, er det påsken. 5 sammenhængende dage, hvoraf de 4 er helligdage og den sidste en indeklemt hverdag, er nok til at give enhver hverdagselsker sved på panden, og det er netop sådan, jeg har det med påsken. Nogle vil sikkert synes, at det er skønt med 5 sammenhængende fridage, som man ikke selv skal betale for; men for mit vedkommende er påsken primært en tid, hvor man skal stå i kø en halv time i butikkerne for at købe en liter mælk, og hvor man får brug for alle sine logistiske evner for at planlægge påskens indkøb af fornødenheder.

Det med køerne i butikkerne er blevet bedre med lempelserne af lukkeloven; men jeg husker stadig med rædsel en påske, hvor jeg inden helligdagene havde stået i en milelang kø i Silvan for at købe maling til et hobbyprojekt i påsken – og derefter blev tvunget til at gå i Silvan igen påskelørdag, fordi jeg ikke havde købt maling nok! Den oplevelse har sat sig dybe spor i mig, og jeg er for at sige det pænt ikke begejstret for de mange unormale dage i træk.

Men påsken er jo en realitet, uanset hvad jeg mener, så derfor kan man lige så godt forsøge at få det bedst mulige ud af højtiden, f.eks. ved at lytte til noget af den musik, påsken har givet anledning til.

Som man vil kunne overbevise sig om andre steder her på Bibzoom, er påsken den centrale højtid for den klassiske musiks oratorier, kantater og passionsmusik, så hvis man er til den type musik, er der en del at vælge imellem. Påsken har også givet anledning til en lang række salmer, hvoraf 8 af de mest kendte har fundet vej til Højskolesangbogen, heriblandt ”Påskemorgen” og ”Krist stod op af døde”. Inden for populærmusikken er der især én sang, der frem for nogen anden forbindes med påsken, og det er Irving Berlins ”Easter Parade” (1933), som først blev brugt i revyen ”As thousands cheer” og senere i filmen af samme navn som sangen med Judy Garland og Fred Astaire i hovedrollerne (1948). Sangen er i tidens løb blevet indspillet af utallige kunstnere.

Bob Dylan og påsken
Også inden for rockmusikken kender man til sange, hvori påsken spiller en rolle. Den sang, der først dukker op i min bevidsthed i den forbindelse, er Bob Dylans ”Just like Tom Thumb´s blues” (1965), hvis første linjer lyder således: When you´re lost in the rain in Juarez, and it´s Easter time too/ and your gravity fails, and negativity don´t pull you through”. Sangen handler om en person, der er strandet i den mexicanske grænseby Juarez, hvor han er gået helt ned med flaget p.g.a. sygdom, druk, narko, kvinder og generel livsangst. Så nu er der ikke andet for ham at gøre end at vende tilbage til der, hvor han kom fra: ”But the joke was on me, there was nobody even there to call my bluff/ I´m going back to New York City, I do believe I´ve had enough”. Jeg har heldigvis aldrig selv været i samme situation som Dylans jeg-person (og det har Dylan nok heller ikke); men alligevel kan jeg nikke genkendende til stemningen i sangtekstens første linje: det regner, og alt er temmelig håbløst – og så er det oven i købet påske! Så bliver det vist ikke mere trist.

Bob Dylan har skrevet (mindst) én sang mere, hvori påsken spiller en vigtig rolle, nemlig sangen ”In the garden” (1980), som hører til i musikerens stærkt religiøse periode i starten af 1980´erne. Sangteksten fortæller bl.a. om, hvordan Jesus blev svigtet af Peter i Getsemane Have, og i en større kontekst om, hvor svært Jesus havde ved at blive troet af de mennesker, han ofrede sit liv for. Selv de mest tvivlende af disciplene blev dog nødt til at tro på Jesus, da han genopstod fra de døde påskedag og viste sig for dem: ”When he rose from the dead, did they believe?/ He said: ”All power is given to me in Heaven and on Earth”/ Did they know right then and there what that power was worth?” For Dylan har den kristne Jesus været en vigtig skikkelse igennem hele produktionen, og naturligvis især i musikerens religiøse periode.

Religion og/eller æg
En rocksang, der på meget direkte vis handler om påsken, er Jefferson Airplanes ”Easter?” fra 1972. Spørgsmålstegnet efter ”Easter” i titlen er vigtigt i forhold til sangtekstens udsagn, for faktisk er sangen ét langt angreb på den kristne religion, symboliseret ved Kristus på korset: ”One man dies, and a hundred wars begin/ You keep murdering people in his Christian name/ I thought he said, that was a sin”.

Grace Slick, som har skrevet teksten, har ikke noget imod Jesus og hans budskab, men så meget desto mere har hun imod det hykleri og den pengemaskine, der har udviklet sig omkring kristendommen – og især omkring katolicismen: ”I think his holy story is a mess”. Så derfor vil jeg-personen i teksten ikke deltage i påskehøjtidelighederne med deres parader og messer på latin; i stedet vil hun male æg og gå på æggejagt i påsken og overlade de hule ritualer til pave Paul og hans slæng. Sangen er en kraftfuld antipåske- og antireligionssang, som får ekstra vægt af et tungt rullende akkompagnement, der på sin vis svarer til den bombastiske klassiske påskemusik.

Men nu er det jo ikke alle omtaler af påsken i en rocksang, der handler om tidspunktets religiøse betydning. Nogle gang anvendes påsken også bare som en angivelse af, hvornår noget finder sted (selv om påsken som bekendt ikke ligger på nogen fast dato fra år til år). I Aimee Manns sang ”31 today” (2008) er påsken blot den aktuelle anledning til at tænke over sit liv, og med så mange fridage i træk kan der blive tænkt grundigt over sagen – og måske også mere end godt er: ”Easter comes and goes/ Maybe Jesus knows/ So you roll on with the best you can/ getting loaded, watching CNN/ I thought my life would be different somehow/ I thought my life would be better now”. Og så slutter den triste sang med konstateringen: ”But it´s not and I don´t know where to turn”. Aimee Mann er melankoliens mester, og sangen ”31 today” understreger kun dette faktum.

I Van Morrisons sang ”And the healing has begun” (1979) optræder påsken kun i form af den ”Easter bonnet”, jeg-personen beder sin elskede om at tage på under deres spadseretur: ”You can wear your Easter bonnet and all the rest/ and I want to make love to you, yes/ when the healing has begun”. Sangen er ”bare” en kærlighedssang; men det er alligevel værd at bemærke, at sangteksten omtaler en ”Easter bonnet”, som er en hovedbeklædning, der bæres af kvinder i påsken som et kristens symbol (og som i øvrigt også optræder i sangen ”Easter Parade). Påskehatten repræsenterer i den kristne tradition harmoni og løftet om åndelig fornyelse og forløsning – og dermed svarer hatten jo storartet til sangtekstens øvrige tale om heling og helbredelse.

God påske med musik, religion eller æggejagt – eller med alle tre dele!