Så´ det forår igen

Kalenderforåret starter som bekendt d. 1. marts. Det er ganske vist ikke altid, naturen har opdaget, at det er blevet forår denne dato, og ofte bliver vinteren hængende til langt ind i april. Men dagene er trods alt blevet længere i starten af marts, trækfuglene er begyndt at vende tilbage og forårsblomsterne titter frem.

Johannes V. Jensen har skrevet et fint digt om det tidlige forår, og Knud Jeppesen har sat musik til digtet og gjort det sangbart: ”Vintergæk er brudt af Mulden/ kækt Erantis trodser Kulden/ Spurven solforrykt i sind/ tjipper i en nøgen Lind” (”Tidlig Vaar”, 1926). Også Jensens digt ”Stæren” (1925) hylder det tidlige forår, og også dette digt er sat i musik og er – ligesom ”Tidlig Vaar” – optaget i Højskolesangbogen: ”Lysfyldt Morgen, til Marven kold/ med Rim paa Tage og Træeer/ En Fuglestemmes Vellyd fornemmes/ - Eja! Den første Stær!”.

Foråret er en dejlig årstid, og der er mange klassiske sange, som hylder den. ”Grøn er vårens hæk”, ”Den blå anemone”, ”Jeg vælger mig april” eller Sigfred Pedersens viser ”Nu går våren gennem Nyhavn”, ”Katinka, Katinka, luk vinduet op”, ”Den gamle skærslippers forårssang”, osv. osv. Listen er lang, og i Højskolesangbogen er hele 3 afsnit viet til foråret: ”Tidligt forår”, ”Påske” og ”Sent forår”.

Men også pop- og rockmusikken rummer en lang række hyldester til foråret i form af sange om årstiden, og det er nogle af disse sange, jeg i det følgende kort vil omtale. For overskuelighedens skyld begrænser jeg mig til kun at omtale danske sange, og for at indskrænke interessefeltet endnu mere, inddrager jeg kun sange, jeg selv synes om. Der er jo mange flere danske forårssange inden for pop- og rockmusikken end de her nævnte – men dem kan den interesserede læser selv supplere med.

Foråret som årstid
Sange om foråret er næsten altid glade og opmuntrende sange, hvilket naturligvis hænger sammen med, at foråret er en tid af forventning, håb og fremgang. Fordi foråret er en glædens tid med vækst og varme, optræder årstiden ofte som et billede på lykke og frydefulde stunder i sangteksternes verden. Det betyder, at en lang række forårssange ud over at beskrive omstændighederne omkring den specifikke årstid også bliver sange om relationer mellem mennesker – og typisk om kærlighed mellem to personer. I disse tekster optræder foråret også som en årstid, men primært som en sindstilstand.

En af de mest kendte danske forårssange inden for pop- og rockmusikken er nok Troels Triers og Rebecca Brüels ”Så´ det forår igen” (1987), som hurtigt efter udsendelsen blev en folkelig klassiker. Sangen er let at synge med på og har et enkelt omkvæd, som gør den til en oplagt fællessangsfavorit – og så skader det selvfølgelig ikke, at sangteksten er både vittig og fint turneret.

Til gengæld betyder Triers og Brüels håndfaste og til tider bevidst lavkomiske tekst, at sangen ikke har nogen chancer for at havne i Højskolesangbogen (som i øvrigt ikke indeholder nogen tekster af Troels Trier overhovedet! Man har vel stil, og Triers sangunivers er aldrig blevet accepteret på parnasset. Manden er jo socialist!).

Selv om Troels Trier og Rebecca Brüel helt sikkert må betegnes som en del af det dårlige selskab, er der næppe mange musikelskere over en vis alder, som ikke straks kan synge med på omkvædet i ”Så´ det forår igen”: ”Så´ det forår igen/ Når det hele spirer og gror/ og skægget vokser, selv på mor”. Sangens melodi er som skabt til fællessang, men dens tekst er nok lige kras nok for højskoleverdenen – i hvert fald som denne verden så ud for 100 år siden. Hør f.eks., hvordan det let kan gå, når ”naturen kræver sin ret”: ”Når pigerne og drengene/ begynder at blive trængende/ og pludselig kommer springende/ ned til hinanden i sengene/ Så´ det forår igen”. Uha-da-da; sådan noget kan man jo ikke synge om. Selv om det faktisk er ret morsomt skrevet.

Triers og Brüels forårssang er først og fremmest en hyldest til en årstid, og det samme gælder Stig Møllers sang ”Forår”, der bl.a. kan høres på hans udgivelse ”Livet gror – og det er skønt” (en typisk Stig Møller-titel). Møllers forårssang indeholder både nattergale og lærker og er helt klart en lovsang til en årstid, der ”byder op til dans”. Men samtidig er foråret også en mental tilstand i Møllers ”Forår”: ”Nu er foråret kommet/ og alting pibler nu frem/ Jeg kan se i dine øjne/ at du har det ligesom mig”. Foråret giver forårsfornemmelser i kroppen, og det er Stig Møller naturligvis ikke blind for.

Noget tilsvarende gælder Sebastians ”Vårvise” (1987), hvor foråret og den elskede er to sider af samme sag: ”Du var så smuk som en rose/ midt i den lyse vår” – men ligesom foråret ikke varer ved, er det heller ikke altid, at kærligheden holder: ”Tiden har lagt andre planer/ her har du min forglemmigej”.

Foråret som sindstilstand
Grænsen mellem, hvornår foråret primært optræder som en årstid, og hvornår det primært er en mental tilstand, er flydende. Ofte rummer foråret i sangteksterne begge elementer som i Anne Linnets ”Forårsdag” (1988), hvor foråret både er en fysisk realitet – ”solen bare skinner” – men især er en sjælelig tilstand, som udvisker minderne om de svære tider og sætter fokus på hjertets dybeste følelser. Foråret bliver her et synonym for det første møde med den elskede og bliver dermed en metafor for lykke og glæde.

Også i Kim Larsens ”Kom igen” (2010) optræder foråret som en metafor for lysere tider, i dette tilfælde de lyse tider, der skal komme, når sangens jeg-person engang har genvundet ligevægten i livet og igen er klar til at være ovenpå: ”Kom, når syrenerne blomstrer, min ven/ og når det går mod forår igen/ Kom når engang jeg er blevet mig selv igen”.

I Michael Falchs ”Sent forår” (2010) har foråret udelukkende symbolværdi og bruges i sangteksten som angivelse af en livsalder. Foråret er jo normalt den tid på året (og i livet), hvor fremtiden ligger ubrugt foran én, og hvor der er langt til efteråret. Men i Michael Falchs sang er der tale om et ”sent forår”, og faktisk lyder det, som om vinteren venter lige om hjørnet: ”Sent forår i år/ næste år er jeg gråhåret/ i år vil jeg nyde foråret”. Men netop fordi vinteren er så tæt på, gælder det jo om at nyde foråret, dvs. kærligheden, i fulde drag: ”Endnu et forår, en chance mere/ til at dele alt/ og gi det hele væk”.

En af Albertes mest kendte sange er ”Lyse nætter” (1991), der både handler om forår og om kærlighed; men faktisk har sangerinden også indspillet en sang med titlen ”Forår”, nemlig i form af et bidrag til udgivelsesprojektet ”Andersens drømme” (2005), hvor en række musikere fortolker tekster af (især) yngre danske digtere. Teksten til Albertes ”Forår” er skrevet af Katrine Marie Guldager og er mere litterær, end hvad man normalt er vant til inden for pop- og rockverdenen; men samtidig giver sangen med sin indsmigrende melodi og sin fine fremførelse umiddelbart udtryk for den glæde og optimisme, der følger med forårets (og kærlighedens) komme: ”Jeg kigger på lærker/ på dem der er kommet hjem/ Jeg tænker på dig/ Er du på vej?” At sangen som den eneste på cd´en ikke har noget med H.C. Andersen at gøre, kan man sagtens tilgive, når man lytter til Albertes sødmefyldte sangforedrag.

I Poul Krebs´ ”Fri som et forår” (1990) er foråret, som sangtitlen antyder, et symbol på en bestemt følelse, nemlig en mere eller mindre specifik følelse af ”frihed”. Lytteren forstår jo godt, at forårsfriheden skal forstås som en absolut positiv følelse; men herudover er det ikke helt let at gennemskue, hvad Poul Krebs har ønsket at fortælle med sin sang – i hvert fald ikke for denne lytter. Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad det er for en situation, Krebs ønsker at beskrive med sin sang. Handler den om ugengældt kærlighed? Eller om fastlåsthed i et parforhold? Eller om utroskab?

Det er ikke til at sige (for undertegnede), og det hænger måske sammen med sangskriverens noget lemfældige omgang med metaforerne i teksten: ”Fri som et forår/ fri som de film, vi altid ser/ måske forstår du/ - man trænger til lidt mer!” Hvor fri er en film, kunne man være fristet til at spørge, hvis man var i det humør. Åbenbart lige så fri som et forår – og hvor frit er det så lige? Sangen er ikke en af Poul Krebs´ bedste, hverken melodi- eller tekstmæssigt; men omkvædet er iørefaldende og ganske let at synge med på.

Det er forår
Lad mig slutte dette lille forårscauseri med en sangtekst, hvor man ikke behøver at spørge om, hvad der er realitet og hvad, der er metafor, og hvor man ikke er i tvivl om meningen med sangen. Hør blot nogle få af linjerne i musikeren Lars DK Nielsens enkle hyldestsang til foråret, ”Det er forår” (2021). ”Er der noget bedre end/ når forårssolen pibler frem/ Hva´ si´r du?/ Lærken flyver højt og frit/ bare man ku´ bli´ her lidt endnu/ Solen bor over land og by/ alting gror og blomstrer på ny”.

Hav et godt og lykkebringende forår med megen sol og varme. Og med fuglesang hele dagen.