151 nye salmer – oplevet fra guitaren

Sidst på foråret udkom denne fine, lille salmesamling. Lille og lille – 151 salmer er dog også en del. Faktisk lige så mange, som der var nye sange i 19. udgave af Højskolesangbogen.
Men Den danske Salmebog ser vi ikke i nye udgaver så ofte som Højskolesangbogen. Nuværende salmebog er fra 2003; den forrige kom 50 år før, i 1953.

Væsentlige nye salmebøger
Derfor er behovet større for supplerende salmesamlinger. 
For der bliver skrevet et væld af nye salmer. Allerede i 1980’erne fik vi mange nye salmer, som i diverse løse udgaver blev afprøvet til gudstjenesterne.
Mange af disse kom med i den autoriserede salmebog i 2003. Og er dermed blåstemplet til at måtte bruges til højmessen. Og den frodige strøm af nyskrevne salmer er fortsat. Derfor fik vi, med kun eet års mellemrum, to mulige supplementer til salmebogen: I 2016 ”100 salmer” og året efter ”Kirkesangbogen”. 

Redaktionsformanden for ”100 salmer” var sognepræsten Morten Skovsted, der også er formand for nærværende salmebog.  Tre fra den tidligere redaktion er med i nuværende redaktion, der består af både teologer og musikuddannede. Blandt andet præsten Mads Djernes, der desuden har en organistuddannelse – det må siges at være gode kvalifikationer til dette redaktionsarbejde.
Ved udgivelsen var der en del polemik i medierne om nepotisme. Den går jeg udenom her. 

De kirkelige og de verdslige
De 151 salmer er inddelt i to store grupper: først ”Kirken” med de vanlige underdelinger samt afsnittet ”Menneskelivet” med underdelingerne ”Bøn”, ”Trøst og fred”, ”Tro og håb”, ”Livets gang” samt ”Årstiderne”. Sangbogen slutter med fire morgensange og fire aftensange.
Eller jeg skal vel egentlig kalde det salmebogen. Salmer er her et bredt begreb: vi finder her gode højskolebogssange som ”Du kom med alt det, der var dig” og ”Kære linedanser”, som de færreste vil kalde deciderede salmer.
Ja ja, jeg har da sunget Jens Rosendals skønne forelskelsessang til et bryllup. Vedkommende – i øvrigt  mediekendte -  præst havde dog frabedt sig verset med ”Jeg stormed ud og købte øl”…

I forordet nævnes de ovennævnte nyere sangbøger og deres store gennemslagskraft. ”Salmesang er halvdelen af enhver kirkelig handling”. 
Jeg ved, at den 10 år gamle ”100 salmer” bruges flittigt i flere kirker. Derfor mener redaktionen, at der allerede nu er brug for en opdatering. Men da det kun er 10 år siden, der mange steder blev investeret i sangbøger, er det nok ikke her, der investeres allerede. 

Brugen viser brugbarheden
Jeg har guitarspillet og sunget samtlige 151 salmer igennem. En bredt spændende oplevelse – fra sande perler til salmer, der med et skuldertræk placeres i gruppen for salmer, jeg ikke aktivt selv vender tilbage til.
For mig er melodien mest betydningsfuld. Hvis en stærk tekst har fået en for besværlig eller for uvedkommende melodi, spår jeg den et svært liv. Derimod vil en fængende og nærværende melodi give enhver tekst en god mulighed for at blive brugt i en sangsamling – og derved finde en plads i det brugbare repertoire.   

De virkelig gode
Nummereringen starter ved nr. 800, hvor den autoriserede salmebog slutter med nr. 791. Okay; det er da også flottere at startede med nr. 800 fremfor nr. 792. Også nævnte ”100 salmer” starter i øvrigt med nr. 800. 
Og hvilken startsalme: Dy Plambech og Marianne Søgaards monumentale ”Hold håbet op”, som blev skrevet til ”Kirkesangbogen”. Og lynhurtigt blev udbredt og sunget, så naturligvis kom den også to år efter med i 19. udgave af Højskolesangbogen. En stærk salme om dét håb, vi har så meget brug for – især i denne verdenspolitisk anspændte tid. 

De sange, vi også finder i Højskolesangbogen, har fra starten en større chance. Det er nu seks år, vi har haft 19. udgave ag Højskolesangbogen, så der er et rimeligt tydeligt billede af, hvilke sange herfra, der har et aktivt liv.
Jeg har tidligere nævnt Højskolesangbogens sidste udgaves dilemma: Det tekstlige er vægtet højest, og dermed er der kommet sange med med melodier, der ikke vil få deres gang på jorden. Trods fine tekster – øv.

Men i ”151 salmer” finder jeg nye og for mig ukendte salmer, der straks fænger. 
”Maria snart er det forår” er Lisbeth Smedegaard Andersens forårshyldest med en fin melodi af Birgitte Buur. Dén vil jeg gerne synge igen.   
Hitmageren Bent Fabricius-Bjerre har skrevet en smuk mol-melodi til Iben Krogsdals stærke begravelsessalme ”Når den jeg har elsket er borte”. Det er ganske vist ikke lige til en begravelse, man har overskud til at lære en ny melodi. Men denne er så enkel, så jeg godt kan forestille mig, at den kan komme ind på et ellers forholdsvist fastlåst repertoire. Det må være op til kirkens personale at turde give den en chance. 

De mindre gode
Så er der en del salmer, der med kringlede melodier umiddelbart lægges væk. Med besværlige melodiføringer, som jeg ikke kan høre en idé med. Måske skyldes det mine manglende evner. Men som jeg forestiller mig deles af en del andre salmebrugere. Og hvis hovedparten af en menighed ikke finder hverken hoved eller hale i en melodi, kræver det en særlig ihærdig præst eller organist at fastholde salmen til praktisk brug. 
I den modsatte grøft er der melodier, der er så enkle, at de ikke fæstner sig i hukommelsen. Carl Nielsen skrev om vigtigheden af den enkle melodi med ”genkendelsens skær”, men alligevel er der oftest et elegant svirp i hans mange melodier. Disse krøller savner jeg i enkelte melodier i ”151 salmer”. 
Nej, jeg vil ikke give eksempler – dem må I selv finde. 

Gode bud til i dag, til i morgen
I lighed med ved udgivelsen af ”100 salmer” er der også nu udkommet ”Kommentar til 151 salmer”. Heri har kompetente mennesker skrevet grundige kommentarer om alle salmerne. Det kan være en stor hjælp til salmevalget til kirkelige handlinger. Kommentarbogen anmelder jeg senere.

Alt i alt har vi med ”151 salmer” et godt og kvalificeret bud på repertoirefornyelse i kirken. Mit instrument er guitaren. Havde det været et tangentinstrument, havde jeg sandsynligvis fået en anden oplevelse. Det ER orglet, der er kirkens hovedinstrument, men andre ledsagemuligheder bliver mere og mere udbredte. Muligheder, som jeg mener menighederne bør være åbne for.