50 år med The Kinks "Muswell Hillbillies"

Arbejderklassens skæbner, velfærdsstatens voksende papirstakke, fremmedgørelse, gentrificering og genhusning af et mindre bysamfund, fattigdom og hang til drikkeri går som tematiske strømpile gennem The Kinks 10. studiealbum ‘The Muswell Hillbillies’ bandets første for RCA efter skiftet fra Pye Records.

Pladens titel henviser til en lille forstadsflække i det nordlige London, hvor Ray og Dave Davies voksede op og dannede The Kinks i starten af 60’erne. En kunstnerisk og anmeldermæssig succes, der desværre dumpede hos det købelystne publikum. Egentlig ærgerligt, da den dusin store sangcyklus hører til noget af det bedste, Ray Davies har skabt i ord og toner, hvilket i hans tilfælde siger ikke så lidt.

‘Muswell Hillbillies’ udkom den 24. november 1971 og kastede en enkelt single af sig, åbningsnummeret ‘20th Century Man’. Det pulserende og akustisk guitar drevne nummer besynger tidens mand, der både vil være fremme i bussen og bevare sin identitet, mens systemet fremmedgør borgerne med flere og flere regler og love. Lyder det stadig bekendt?

I ‘Alcohol’ kommer fyldebøtterne til orde, der i ‘Complicated Life’ jamrer over, at tingenes tilstand ikke længere er, som de har været. ‘Have A Cuppa Tea’ er en både satirisk og kærlig ode til det tedrikkende England, hvor mange anser dette fluidum for at være udtryk for samfundets højeste civilisatoriske stade: En kop kogende varm vand tilsat et brev med lidt smag i kan nydes af de fleste uanset etnisk, religiøs og politisk ståsted under ‘A friendly chat’. Gid det var så vel.

‘Oklahoma USA’ adresserer en arbejderkvindes drøm om at være med i store Hollywood udstyrsstykker a la ‘Oklahoma’ frem for det sure og dårligtlønnede daglige slid. På pladens afsluttende nummer, der ligeledes er titelsangen, portrætteres forstadsflækken som en udørk plaget af myndighedernes ønske om et pænt og sterilt sted uden for meget ballade. Ray Davies nævner i teksten et par af de originaler, han erindrer fra den tid, før gentrificeringen satte ind, men nu gælder det om at komme videre i tilværelsen.

The Kinks kendte rocklyd tilføjes nye facetter med drys af country, blues, vaudeville, Music Hall og en snert af trad. jazz. Et mindre kontingent af korsangere og blæsere plus en mundharpespiller blev indkaldt for at få dette mix til at lyde tilstrækkelig autentisk. Alt i alt vellykket, hvilket en række britiske og amerikanske kritikere da også noterede i deres retroperspektive gennemgang af Kinks’ 10’er.

Stort tillykke med den runde dag til ‘Muswell Hillbillies’, der stadig er et vitalt bevis på Ray Davies aldrig svigtende og dissekerende evne til at skildre den verden, han er en del af, og samtidig få observationerne gjort personligt vedkommende. Davies er en af rockens absolut største poeter, der gerne snart måtte lade høre fra sig igen.