60 år med Mr. Tambourine Man

En af Bob Dylans mest kendte sange, “Mr. Tambourine Man”, kan i april 2025 fejre 60 års jubilæum. Ikke i sangskriverens egen version, for den blev udsendt allerede i marts 1965 på LP´en ”Bringing it all back home” – og sangen blev faktisk skrevet helt tilbage i 1964. 60 års jubilæet for ”Mr. Tambourine Man” i april hænger sammen med The Byrds´ version, som blev udsendt på singleplade i april 1965, og som ud over at være gruppens største hit nogensinde kom til at påvirke en hel generation af musikere og desuden blev definerende for udviklingen af den musikgenre, man kalder for folk rock.

Singlen blev nr. 1 på de amerikanske hitlister (og andre steder i verden), og The Byrds´ version af sangen indtager en smuk placering som nr. 79 på tidsskriftet Rolling Stone´s liste over de 500 bedste sange nogensinde – 27 pladser over Bob Dylans egen udgave af ”Mr. Tambourine Man”!
Der er ingen tvivl om, at Bob Dylans sang er et betydningsfuldt værk, og sangen har da også i tidens løb inkasseret en lang række hædersbevisninger – dog først og fremmest i The Byrds´ version. Et af de forhold, der viser sangens store betydning er den mængde af indspilninger af ”Mr. Tambourine Man”, der foreligger fra andre kunstnere end Dylan selv og The Byrds, og det er ikke overraskende Byrds-fortolkningen, der danner baggrund for flertallet af indspilningerne.

Det var virkelig en banebrydende singleplade, The Byrds sendte på gaden i april 1965, og pladen virker i dag lige så frisk som for 60 år siden. At det kun var gruppens uofficielle leder, Roger McGuinn, der spillede på nummeret er i denne sammenhæng mindre væsentligt; ”Mr. Tambourine Man” blev en signatursang for The Byrds, og sangen var med til at ændre det musikalske landskab i USA i midten af 1960´erne.

På et enkelt punkt kan The Byrds´ udgave af ”Mr. Tambourine Man” dog slet ikke måle sig med originalen, nemlig hvad angår sangtekstens indhold. Bob Dylans sang indeholder 4 vers og et gentaget omkvæd, mens The Byrds´ version kun præsenterer et enkelt vers, nemlig det oprindelige andet vers! Det kan man da kalde en amputeret udgave af det oprindelige værk, og The Byrds´ sang udmærker sig da også primært i kraft af det musikalske arrangement og instrumenteringen med McGuinns karakteristiske Rickenbacker guitar i forgrunden.
Hvis man vil have det fulde udbytte af Dylans sang om bl.a. inspirationens væsen, kunstens nødvendighed og rusens lyksaligheder er man derfor nødt til at høre ham selv – eller høre nogle af de mange, mere omfangsrige cover-versioner af sangen, der findes. En del af disse cover-versioner er oversættelser til andre sprog end engelsk, bl.a. til svensk, norsk og dansk, og eksistensen af disse oversættelser demonstrerer måske tydeligere end mange ord sangens betydning. Det kræver trods alt en del mere at oversætte en poetisk tekst til et andet sprog end ”blot” at foredrage den foreliggende originaltekst på engelsk.

I det følgende vil jeg kigge nærmere på en række af de nordiske oversættelser af ”Mr. Tambourine Man”.

Mr. Tambourine Man på svensk
Det er ikke mindst i Sverige, musikerne har forsøgt sig med at omsætte Dylans formidable poesi til deres eget sprog. Mindst 5 kunstnere har i tidens løb leveret deres personlige oversættelse af teksten til ”Mr. Tambourine Man” til svensk, og selv om hovedparten af fortolkningerne overordnet set følger ordlyden og betydningsindholdet i Dylans sangtekst nogenlunde tæt, er der også afvigelser fra dette billede.

Den mest radikale omskrivning af indholdet i ”Mr. Tambourine Man” møder man i Mikael Ramels sang ”Ministern i tamburen” fra 1984. Selv om ordet ”tamburen” minder om ordet ”tamburin”, har det en helt anden betydning. ”Tambur” betyder en ”entré” eller en ”forstue”, og sangen fortæller i Ramels oversættelse/omskrivning om en betydningsfuld mand, der kommer hjem fra sit arbejde og her opfordres til at komme ind i stuen til sin familie, lægge sine bekymringer fra sig og slappe af.

Og der er virkelig noget at slappe af fra! Sangteksten er en satire over magtens (selv)højtidelige mænd, som sætter pligten over moralen, og som derved er med til at fastholde verdens mange skævheder og uretfærdigheder. Hvor ville det dog være befriende, hvis ministeren bare kunne slappe af et øjeblik og sætte sig ned og fortælle os om sine problemer: ”Hej ministern i tamburen – välkommen boss!/ Kan du va en stund som en vänlig snäll familjefar?/ Sen sätter du dig i fåtöljen där och berätter för oss/ om den kringel-krångel värld där du bär ansvar”.

Den tidligste svenske gendigtning af ”Mr. Tambourine Man” er Lalle Hanssons ”Hej du med tamburinen” fra 1971, og denne version af sangen præsenterer 3 af Dylans oprindelige 4 vers samt omkvædet. Desuden er Hanssons sang nok den af de foreliggende versioner, der musikalsk ligger tættest på The Byrds´ version, og det gør sangen til et meget melodisk og iørefaldende bekendtskab. Tekstmæssigt har Hansson og hans medforfatter Björn Håkansson fulgt Dylans tekst ret præcist, så her er der ikke anledning til de store kommentarer – måske bortset fra et: godt arbejde!
Noget tilsvarende kan siges om Mikael Wiehes Dylan-fortolkning, som han i 2019 indspillede som duet med Ebba Forsberg under titlen ”Tamburinman”. Wiehe er uden sammenligning den flittigste svenske Dylan-fortolker gennem tiden, og hans svenske oversættelser er altid gedigent arbejde. ”Tamburinman” er ingen undtagelse fra reglen, og sangens udsagn er stort set identisk med originalversionens: ”Ta mej på ditt skepp till en värld jag aldrig sett/ jag är trött på sans och vett/ jag får inte riktigt grepp/ om det där med fel och rätt”. Osv.

Lars Fernebring foretog det kunstgreb, da han oversatte ”Mr. Tamboruine Man” til svensk, at han ændrede sangtitlen, så sangen nu kom til at hedde ”När dagen sakta vaknar” (2003). Men når denne dristige ændring er nævnt, må man straks tilføje, at ”tamburinmannen” stadig dukker op i Fernebrings omkvæd, hvorfor titelændringen måske ikke er så betydningsfuld, som det ved første øjekast kunne se ud til.

Lars Fernebrings ”När dagen sakta vaknar” indeholder ligesom Lalla Hanssons version af sangen 3 vers og lægger sig i øvrigt ret tæt op ad Dylans egne formuleringer. Fernebrings version er i øvrigt som den eneste af de svenske udgaver af ”Mr. Tamboruine Man” primært inspireret af Dylans version, hvad angår instrumenteringen, idet den akustiske guitar er nummerets helt dominerende instrument.

Sidst, men ikke mindst, har Ola Magnell i 1982 giver sin version af ”Mr. Tambourine Man”, og selv om også denne udgave – med titlen ”Tamburinmannen” – følger Dylans tekst rimeligt tæt i de 3 vers, sangen omfatter, er der dog tydelige afvigelser mellem Magnells gendigtning på svensk og de 3 øvrige (mere eller mindre) teksttro oversættelser af sangen. Ikke fordi Magnell har nogen intentioner om at lave om på Dylans overordnede budskaber (hvis man kan kalde hans poetiske og flertydige formuleringer for budskaber); men han har alligevel tilføjet Dylans sproglige stil nogle personlige indslag.

Brugen af ord som ”makadamstrapats” og ”bankpalats” giver teksten en undertone af samfundskritik, som ikke findes i originalversionen, uden at Magnell dog ændrer grundlæggende ved Dylans hyldest til fantasien og drømmene. Tværtimod forekommer Magnells gendigtning flere steder overraskende kreativ i sit ordvalg, idet den ikke nøjes med hverdagsgloserne, men involverer originale og nyskabende udtryk som ”fantasins estrad” og ”tankens gillotin”. Slutindtrykket af Magnells sang bliver dog – heldigvis – det samme som hos Dylan selv: ”Ge mej en returbiljett till en annan zon/ en annan takt och ton, släpp mej över bron/ från tidens illusion mot nya vårar”. Flot arbejde.

Mr. Tambourine Man på norsk og dansk
På udgivelsen ”Fredløs – Dylan på norsk” (1997) kan man høre Åge Aleksandersen synge Håvard Rems oversættelse af ”Mr. Tamboruine Man” til norsk under titlen ”Hei spelleman”. Og ikke bare oversat til norsk bokmål, men til den særlige Trøndelag-dialekt, som ikke ligefrem gør det lettere for os danskere at forstå, hvad det er, der bliver sunget. Men hvis man anstrenger sig lidt og accepterer, at ”æ e våken” betyder ”jeg er vågen”, vil man kunne konstatere, at Rem og Aleksandersen ligesom deres svenske oversætterkolleger følger Dylans tekst ret nøje og dermed får afleveret en fin poetisk sang om drømme og om tilværelsens bagvedliggende magi.

Til slut i denne lille hyldest til Bob Dylans klassiske sang skal en af sangens oversættelser til dansk naturligvis også nævnes. Det er Ole Irenæus Wierød, der har omdigtet ”Mr. Tambourine Man” til ”Gadesanger” på udgivelsen ”Dylansk – 12 Bob Dylan sange på dansk” (2005), hvor Ole Wierøds bror, Uno, synger og spiller Dylan-sange i selskab med en række garvede musikere. Ole Wierød har selv udtalt, at han i sine Dylan-oversættelser har forsøgt at komme så tæt på Dylans tekster som muligt, hvilket ifølge ham selv skulle garantere, at der netop blev tale om oversættelser og ikke om gendigtninger eller nyfortolkninger.

Om denne intention er lykkedes? Både ja og nej; indholdet i de 4 oversatte vers i sangen følger ganske rigtigt indholdet i Dylans sangtekst ret nøje, så med hensyn til ordlydens faktuelle indhold har Ole Wierød ramt ganske godt. Men sprogtonen og sproglejet i hans danske sangtekst er til gengæld lidt af en udfordring for den danske lytter. Wierød benytter sig flittigt af arkaiserende ord som ”ej”, ”intetsteds”, ”dølger”, ”kvad”, ”oppå”, osv., hvilket gør, at teksten sprogligt i perioder kommer til at minde om en lidt ubehjælpsom konfirmationssang.
Dertil kommer anvendelsen af meget specifikke gloser og vendinger, som både kan gøre teksten svær at forstå, og som helt fratager formuleringerne den enkelhed, man finder i Dylans oprindelige tekst. Ord som ”aftenlandet”, ”fregat” og ”himlens glans” giver i hvert fald denne lytter associationer, som afleder opmærksomheden fra sangens egentlige indhold. Prøv blot at høre et par af de kringlede formuleringer: ”klar til at falme hen i mit eget forsvar, ven” eller: ”gennem sjælens ring af røg/ ned ad tågens tids-ruin”. Her er der vist mere tale om ord- og rime-øvelser end om forsøg på at gengive et bestemt tankeindhold. ”Det dunkelt talte er det dunkelt tænkte” sagde Esaias Tegnér i sin tid, og den erkendelse gælder stadig.

Musikken på cd´en ”Dylansk” er til gengæld kongenial og svarer udmærket til udtrykket på det værk, der her i april fejrer sin 60 års fødselsdag: The Byrds´ udgave af ”Mr. Tambourine Man”. Men hvis man vil have et indtryk af Dylans ekvilibristiske sprogbrug og hans lyriske formuleringer oversat til andre sprog, er det ikke den danske oversættelse, man skal ty til. Her er svenskerne milevidt foran deres nordiske kolleger, både hvad angår sprogfornemmelse og fingerfærdighed. Så prøv at lægge ører til en af disse oversættelser; alle de omtalte sangversioner kan høres og ses på YouTube.

PS: Læs også artiklen her på hjemmesiden: ”Bob Dylan gengivet og gendigtet”.