75 år med ”Route 66”

Jeg har aldrig selv rejst ad Route 66, men alligevel har jeg kendt til det legendariske amerikanske landevejssystem det meste af mit liv.

Første gang, jeg stiftede bekendtskab med Route 66 var i 1964, hvor jeg fik den første LP med The Rolling Stones i fødselsdagsgave. Debutalbummet startede som lyn og torden med Bobby Troups rhythm and blues-nummer ”Route 66”, som i The Rolling Stones´ version tilførte sangen præcis det drive og den energi, som sangteksten lægger op til: ”It winds from Chicago to LA/ more than two thousand miles all the way/ get your kicks on Route 66”.

Sangen satte et højt tempo og en høj kvalitetsstandard for resten af indholdet på Stones´ debutalbum, der primært bestod af covernumre af amerikanske rhythm and blues-musikere – i mange tilfælde i versioner, der ikke er hørt bedre hverken før eller siden. The Rolling Stones´ ”Route 66” var langt fra den første udgave af sangen, men det er formentlig den version, der har opnået den videste udbredelse.

Route 66 – vejene
Route 66 – eller U.S. Highway 66, som var hovedvejens officielle navn – var et knap 4000 km. langt sammenhængende vejsystem fra Chicago i øst til Los Angeles i vest. I mange år efter hovedvejsnettets indvielse i 1926 var Route 66 den længste sammenhængende vejstrækning i USA, og den blev hurtigt efter indvielsen et nationalt symbol på sammenkoblingen af øst og vest i det store land. Vejen går gennem 8 stater og passerer gennem en række af USA´s navnkundige byer – byer, der bl.a. netop er blevet navnkundige, fordi de befinder sig på denne vejstrækning. John Steinbeck skrev om Route 66 i 1939 i ”Vredens druer”, hvor han gav vejen tilnavnet The Mother Road, og det er en betegnelse, der blev hængende helt frem til 1985, hvor Route 66 endegyldigt ophørte med at eksistere som ubrudt vejsystem mellem øst og vest.

I John Steinbecks roman bliver vejen mod vest et billede på de arbejdsløses drømme og håb om et bedre liv i Californien, og i en anden roman, hvori Route 66 indgår i intrigen, spiller selve rejsen ad de lange landeveje en hovedrolle i handlingen. Det drejer sig om Jack Kerouacs roman ”Vejene” (1957), som bygger på forfatterens egne oplevelser på USA´s landeveje i 1940´erne – bl.a. på Route 66, der dog kun optræder i kortere passager i romanen. Da amerikansk TV i årene 1960-64 viste TV-serien ”Route 66”, mente Jack Kerouac imidlertid, at indholdet i serien lignede indholdet i hans bog så meget, at han overvejede at sagsøge de involverede i TV-serien for brud på ophavsretsloven. Det blev dog aldrig til noget, og måske fungerede TV-serien i virkeligheden også mest som en form for reklame for ”Vejene”.

Route 66 – sangene
Sangen ”Route 66” blev udsendt på plade første gang for præcis 75 år siden, d. 22. april 1946, i en udgave med Nat King Cole i spidsen for hans King Cole Trio. Pladen var en stor succes i samtiden og opnåede bl.a. en topplacering på Billboards hitliste; men hvad der måske var nok så vigtigt var, at ”Route 66” inspirerede en lang række musikere til selv at give deres fortolkning af nummeret. Bobby Troups sang er i tidens løb blevet indspillet af så forskellige kunstnere som Bing Crosby, Perry Como, Chuck Berry, Nancy Sinatra – samt af hovedparten af 1960´ernes engelske rhythm and blues-grupper, der dyrkede arven fra den amerikanske blues og derfor ikke var sene til at inkludere ”Route 66” i deres repertoire.

”Route 66” er en ægte rhythm and blues-klassiker, som efterfølgende har givet inspiration til en stribe andre ”highway-sange”, heriblandt Merle Haggards ”White line fever” (1969), hvis tekst i endnu højere grad end teksten til ”Route 66” udtrykker den ulyksalige fascination af og dragningen mod livet på landevejene (læs mere herom i artiklen ”Rastløs i tilværelsen” – link). Sangen kunne udmærket handle om den transamerikanske hovedvej mellem Chicago og Los Angeles:
I wonder just what makes a man keep pushing on
what makes me keep on humming this old highway song
I´ve been from coast to coast a hundred times or more
I ain´t seen one single place where I ain´t been before.

Endnu en sang bør nævnes i forbindelse med omtalen af Route 66, nemlig Woody Guthries “Will Rogers Highway” (1963). Over et meget langt stykke af U.S. Highway 66 løber vejsystemet gennem staten Oklahoma, og her har hovedvejen fået endnu et tilnavn ud over Route 66 og The Mother Road: Will Rogers Highway. Will Rogers var en amerikansk skuespiller, komiker og vaudeville-cowboy fra Oklahoma, som i forskellige sammenhænge skrev om landevejens romantiske forhistorie og dermed bidrog til at gøre den kendt langt ud over Oklahomas grænser. Det faldt dog en anden Oklahoma-borger, Woody Guthrie, for brystet, at Will Rogers kun beskrev de positive aspekter ved livet på Route 66. Derfor lavede Guthrie sin egen smædesang om Rogers med fokus på de mange udstødte og arbejdsløse, der også var en del af historien om Route 66. I Woody Guthries sang finder man bl.a. linjer som disse:
Ten thousand lost families I count every day
caught under my bridges and under my trees
can you make up a joke, that´ll win them a job
from New Yorker Town down to Lost Angeles?