Genrer


A$AP Rocky - hot outta Harlem
Amerikanske A$AP Rocky er en af hip hop scenens nye upcoming kometer. Siden han udgav sit mixtape Live.Love.A$AP i 2011 har buzzen om hans navn været stor. Han er blevet signet af pladeselskabet RCA og er efter lidt forsinkelse netop albumdebuteret officielt med pladen Long.Live.A$AP.
A$AP Rocky rapper stramt og melodisk og med stor selvtillid, og hans budskaber leveres med et stensikkert flow. Pladen er gennemført og velproduceret og lyden er tilbagelænet på grænsen til det dovne - yderst behageligt at lytte til.
Som det meste hip hop er A$AP Rocky også pakket ind i attitude, og det er en del af gamet at have en crowd omkring sig - men han har charmen og talentet med sig, så han fremstår som mere end bare tomme floskler. A$AP Rocky er en færdigsleben diamant, der spås en stor fremtid på raphimlen, og at dømme efter Long.Live.A$AP har han bestemt noget at ha' det i.