Årets Klassiker 2025

Klassikerdagen er en fast indarbejdet institution i litteratur- og biblioteksverdenen i Danmark. Siden år 2000 er dagen blevet markeret hvert år den 3. tirsdag i september, hvor der er blevet sat fokus på en kendt dansk forfatter eller evt. på en bestemt litterær genre. Bag Klassikerdagen står Danmarks Biblioteksforening, der fungerer som sekretariat for arrangementet, samt bl.a. Det Kgl. Bibliotek og Dansklærerforeningen. I de 25 år, dagen har eksisteret, er der både blevet sat fokus på ældre danske forfattere (f.eks. Ludvig Holberg og H.C. Andersen) og på nyere forfattere (f.eks. Leif Panduro og Dan Turell). Klassikerdagen er hvert år blevet markeret på flertallet af de danske folkebiblioteker.

I 2025 er situationen imidlertid en helt anden end tidligere. ”Klassikerdagen holder pause i 2025”, kan man læse på institutionens hjemmeside, og et andet sted på hjemmesiden kan man læse, at ”strukturen bag Klassikerdagen er ved at blive omlagt”. Derfor er der ingen Klassikerdag i år, må man forstå. Men sådan kan man vel ikke bare behandle en 25-årig, hæderkronet institution?

Én ting er, at de ansvarlige bag arrangementet ikke ser sig i stand til at afsætte personale til den relativt store opgave, det er at fungere som sekretariat bag en landsdækkende aktivitet som Klassikerdagen. Men kunne man ikke bare som et minimum udpege en forfatter, der kunne udfylde rollen som Årets Klassiker, og efterfølgende sætte den yngste studentermedhjælper til at skrive den korte præsentationstekst om årets forfatter, der skal kunne læses på hjemmesiden? Hvis man derefter havde bedt de deltagende organisationer om selv at stå for og koordinere deres aktiviteter, ville Klassikerdagen være bibeholdt som en årligt tilbagevendende aktivitet, uden uheldige afbræk i den fortløbende række af forfattermarkeringer. 

Sådan har aktørerne bag Klassikerdagen imidlertid ikke vurderet den aktuelle situation, men har i stedet valgt den nemme løsning at aflyse dagen i 2025. Det er Danmarks Biblioteksforening og de øvrige aktører bag Klassikerdagen naturligvis i deres gode ret til at gøre; men hvis man som jeg synes, det er ærgerligt med en udhuling af en mangeårig institution, kan man i stedet vælge selv at markere dagen med et passende navn som Årets Klassiker 2025. Det er det, jeg her har gjort.

Mit bud på en ægte dansk klassiker anno 2025 er nationalskjalden Kim Larsen, som vel fint lever op til Klassikerdagens egen definition på, hvad der kendetegner en klassiker: ”Digtning, der overskrider nationale og kulturelle grænser – og som også giver mening for folk helt uden litterær baggrund”. Det lyder som en udmærket beskrivelse af Kim Larsens omfattende sangkatalog.

Sange fra før verden gik af lave
Blandt de 25 tidligere valg til Årets Klassikernavn finder man ingen pop- eller rocksangere – og kun et enkelt eksempel på, at en klassiker kan være andet end en skønlitterær kerneforfatter, nemlig udpegningen af ”Den danske sang” til Årets Klassiker i 2008. Men efter at Bob Dylan i 2016 modtog Nobelprisen i litteratur, burde der ikke være noget til hinder for at pege på en pop- og rockmusiker som årets klassikernavn. Og når man oven i købet har at gøre med en person, der er mere hyppigt repræsenteret i Højskolesangbogen end både H.C. Andersen og Johannes V. Jensen, skulle der vel ikke være noget i vejen for at udpege Kim Larsen som Årets Klassiker 2025 – så meget desto mere, som sangeren og forfatteren i år ville være fyldt 80 år. Et efter min mening et oplagt valg til titlen.

Hvis man skal pege på et eller flere værker fra Larsens hånd, som i særlig grad berettiger ham til at modtage udnævnelsen, er der meget – alt for meget – at vælge imellem. Der er naturligvis masser af mindre vægtige bidrag til sangkataloget imellem de mere end 500 sange, Kim Larsen fik skrevet i løbet af sin tid som medlem af Gasolin´ og som solokunstner; men ved siden af letvægterne i produktionen møder man også et stort antal sange af en langt mere vægtig karakter. Og nogle af disse sange kan oven i købet med god ret karakteriseres som klassikere eller nyklassikere. Det er sådan set bare at vælge.

For at forenkle opgaven for mig selv med at udpege nogle sange, der berettiger til klassikerudnævnelsen, vælger jeg her blot at pege på Larsens allerførste soloudspil, ”Værsgo”, fra 1973, som senere blev udsendt sammen med den såkaldte ”personnummerplade” på en dobbelt-cd med titlen: ”Kim Larsens første – fra før verden gik af lave” (1995). Netop undertitlen ”fra før verden gik af lave” rummer en udmærket karakteristik af Larsens sangskrivning, som ofte hylder de gode gamle dyder uden af den grund at blive tandløs eller forudsigelig. Larsen har altid været fræk som en gammel hankat (titlen på en anden af sangerens plader) i sin tilgang til sproget og til de emner, han tager under behandling; men samtidig har han prøvet at undgå det platte og det letkøbte, og det er næsten altid lykkedes for ham.

Solodebuten indeholder både små humoristiske bagateller og mere alvorlige sange – samt en enkelt regulær klassiker, ”Det er i dag et vejr” af Ludvig Holstein, som Larsen sikkert har inkluderet blandt de mange selvkomponerede (eller delvis selvkomponerede) sange for at vise, at han også evner at fortolke kanoniserede værker. På ”Værsgo” møder man små skæbneberetninger som ”Byens hotel” og ”Den rige og den fattige pige”, man møder fandenivoldske sange som ”Nanna” og ”Det rager mig en bønne”, og man møder små miljøfabler som ”På en gren i vort kvarter” og ”Sylvesters drøm” – samt en hel masse ind imellem, bl.a. syng-med-klassikeren ”Hvis din far gir dig lov”.

Det hele er dog så kortfattet, at det nærmest kun har karakter af skitser, og mange af motiverne og temaerne på ”Værsgo” bliver først foldet fuldt ud i Larsens senere produktion. Men solodebuten kan ses som et lille smykkeskrin med eksempler på de juveler, der senere i karrieren kom til at pryde Kim Larsens virke som sanger og sangskriver. Og selv om der altså langt hen ad vejen kun er tale om udkast og forstudier i sangene på ”Værsgo”, er det bemærkelsesværdigt, så nutidig og frisk pladen stadig lyder her 50 år efter sin tilblivelse. En ægte klassiker.

 Henrik Marstal har skrevet en hel bog om pladen ”Værsgo”, ligesom man her på hjemmesiden kan læse flere artikler om udgivelsen, der i 2006 blev udvalgt til at indgå i Brian Mikkelsens Kulturkanon. 

Tillykke til Årets Klassiker 2025: Kim Larsen.