ABBA All Over – og vi må være med!

Forleden var der breaking news på alle nyhedsflader: ABBA genforenes. Tænk sig, gruppen, der blev opløst for cirka fyrre år siden kunne trække overskrifter world-wide. 

Og ja, ABBA var store, selvom mange finkulturelle – også indenfor den rytmiske musik – måtte rynke på næsen af dette poppede produkt i yderste potens. Men musikken var altså velkomponeret og er holdt i live siden; blandt andet hjulpet godt af musicalen ”Mamma Mia!”, hvor ABBAs mange hit afløser hinanden i en honnninglind strøm. Og musicalen blev til en stjernespækket film, hvor Pierce Brosnan og Meryl Streep minsandten sang. Og det var ikke smukt. Men en herlig film.

Knowing Me Knowing You
Efter at udstillingen ABBAworld havde turneret rundt i verden i fire år, endte den permanent i Stockholm. Og her kunne ”ABBA The Museum” åbne i maj 2013 under stor mediebevågenhed. Nu fem år efter er museet stadig populært. Denne fredag i maj er der kø ved indgangen, og det er åbenbart ifølge personalet det vanlige syn. Efter at have betalt entreen på 250 kr. med købekort (museet er kontantløst), vælger mange at låne en audio-dims for 20 kr., så man ved knap 20 poster i museet kan få nyttige informationer i øregangen.

Her er ingen oplysende grundplan, så vi går bare i gang. Der er faktisk en kronologisk tråd: før ABBA, selve ABBA-tiden og tiden efter ABBA. Vi vælger at starte, hvor der er færrest publikummer og følger dermed ikke den faktiske tidslinje.  Men det er heller ikke strengt nødvendigt, vi har jo i forvejen et vist kendskab til historien, og det er enkeltstående tableauer, vi oplever. ABBA The Museum er særdeles interaktivt. Ved første post scanner vi vores billet i et lille indspilningsstudie og er nu klar til at synge ”Thank you for the music” i bedste karaokestil. Når vi kommer hjem, kan vi så opleve resultatet via museets hjemmeside.

Vi kommer nu til efterABBA-perioden, hvor de to store og meget forskellige projekter ”Chess” og ”Kristina från Duvemåla” får megen plads på museet. ”Chess” havde premiere to år efter ABBAs opløsning. Med tekst af Tim Rice, som især er kendt for sit samarbejde med Andrew Lloyd Webber, og med musik af Benny Andersson og Björn Ulveus. På museet har man mulighed for at dirigere to numre, et let og et svært, fra ”Chess”. Man snupper en elektronisk dirigentstok,  aktiverer de rigtige knapper – og værsgo: dirigér. Jeg valgte den svære, forspillet til ”One night in Bangkok”, hvor der er er et væld af skiftende taktarter, så det var hårdt arbejde. Men sjovt. ”Kristina från Duvemåla” fra 1995 er ligeså national, som ”Chess” er international. Baseret på Vilhelm Mobergs udvandrersaga emmer ”Kristina” af svenske sommernætter og hørgule nordboere. På museet kan vi på danseesplanaden danse til spelmansmusik, og denne fredag valser midaldrende par rundt med et erindringens smil om læberne.

Gonna Sing You My Lovesong
Discohittet ”Dancing Queen” vises på storskærm med en dansende ABBA-duo: Agneta og Annifrid. Men hov – der er flere dansere: Vi er minsandten med, og kan til stor fornøjelse se videoen, når vi er kommet hjem.
Den ene oplevelse efter den anden tilbyder sig: Jeg sidder i den ikoniske helikopter fra omslaget til ”Arrival”, mens fruen elektronisk får make-up på til en videosession. ABBA the Museum er simpelthen selfiernes paradis; her er det MIG, der får min verdensberømmelse i glimtvise momenter sammen med dem, der ude i virkeligheden var de rigtigt verdensberømte – may your dreams come true. Med andægtighed betræder vi det sagnomspundne Polar-studie, hvor ABBA indspillede guldet. Her står alle de rigtige instrumenter linet op, og klaveret er efter sigende forbundet med Bennys klaver i privaten, så når inspirationen kommer over den ferme popsmed, spiller klaveret i museet grangiveligt med. Hmm, der var ingen forbindelse denne fredag – og ingen information om, hvornår det virkelig er sket… Vi skulle egentlig have startet med de rum, der beskriver Sveriges rige musikliv i 1960’ernes folkeparker. Her holder de biler, som pløjede Sveriges landeveje tyndt med de navnkundige grupper Hootenanny Singers og The Hepstars, som ABBAs mandlige medlemmer trådte deres ungdomspopsko i. I disse rum er pladsen trang, da et par grupper trivelige pensionister ikke er til at drive væk fra deres ungdoms helte, og de er da tilgivet.

Vi finder også flere afsnit med mere traditionelle museumsgenstande. Et væld af guld- og platinplader fylder væggene, og mange af ABBAs ekstravagante kostumer er udstillet. I øvrigt sammen med den originale systue og gerderobe, som Ingmarie Halling bestyrede i flere år. Hun skrev for fire år siden den fine og kuriøse bog ABBA - Backstage-historierne. 

Thank You For The Music
Men ellers er det nok mere en underholdningspark om ABBA end et decideret museum, og det er da skønt. Alle de mere tørre og museale facts kan man læse om andetsteds (eller høre i audiodimserne), men HER får
vi lov til at lege med – og oven i købet er der så fine souvenirs liggende klar på museets hjemmeside, når vi kommer hjem. Entreen er ikke helt billig, men hvis man bare er en smule ABBAfan, er det pengene værd. Så tak – og ”Thank you for the music”.