Adam giver dyrene navne

I starten af Første Mosebog kan man læse om, hvordan dyrene fik deres navne: ”Og Gud Herren dannede af agerjorden alle markens dyr og himmelens fugle og førte dem til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende væsener, det skulle være deres navne” (2:19). Adam blev på denne måde verdens første videnskabsmand, som forstod, at man for at kunne holde styr på omverdenen bliver nødt til at vide, hvad tingene hedder. Uden navne, ingen orden.

Efter Adam fulgte andre navngivere, som byggede videre på Adams pionerarbejde og desuden ud fra forskellige synsvinkler forsøgte at skabe orden og metode i navnene – bl.a. den svenske naturforsker Carl von Linné, som i 1700-tallet skabte sit Systema Naturae. I dette system tildeles alle dyr to latinske navne, ét for slægten og ét for arten, og dermed er der skabt basis for en dybere forståelse af sammenhænge og slægtskaber i naturens verden. Linnés system er siden udviklet yderligere og er også ændret på nogle områder; men grundlæggende er det den svenske videnskabsmands forsøg på at skabe orden i kaos, der fortsat hjælper os med at forstå og holde styr på vores biologiske omverden.

Mange kunstnere har i tidens løb ladet sig fascinere af Adams forsøg på at gøre sig – menneskeheden – til herre over alt levende ved at give alle levende væsner navne og dermed skabe grundlaget for at kunne skelne, adskille – og herske. En af disse kunstnere er Hans Scherfig, som i sin kunst flere gange er vendt tilbage til det arketypiske motiv med Adam og dyrene. Scherfig deltog i 1929 i Kunstnernes Efteraarsudstilling med billedet ”Adam giver dyrene navne”, og en tuschtegning fra 1930 med samme motiv og samme titel kan ses på Arbejdermuseet.

I 1943 vendte Scherfig igen tilbage til den stærkt symbolladede skildring af menneskets bestræbelse på at underlægge sig naturen ved at sætte den i system. Det skete dels i en lille tusch & akvarel-tegning og dels i et stort tempera-maleri, begge med samme titel som de tidligere udspil – og i begge tilfælde malet i kunstnerens karakteristiske, naivistiske streg med klare farver og let genkendelige figurtegninger. Det store billede var for nylig til salg på Bruun-Rasmussens auktioner, og jeg ville gerne have købt det sjove maleri, hvis jeg havde haft plads og råd til det. Men nu er det altså købt af nogle andre – forhåbentlig af en offentlig institution, så mange kan få glæde af det fremover.

Bob Dylan og Adam

En anden kunstner, som har haft fat i Skabelsesberetningens ord om Adam, der navngiver dyrene og fuglene, er Bob Dylan. I årene omkring 1980 havde Dylan en kristen periode, hvor næsten alle hans sange handlede om Gud, synd, fortabelse og frelse – men ind imellem også om nogle lidt lettere emner. En af de sidstnævnte sange er ”Man gave names to all the animals” fra lp'en Slow train coming (1979), der musikalsk fremstår som et højdepunkt i sangerens produktion. Hvad teksten til sangene fra denne periode angår, er der delte meninger blandt kritikere og lyttere. Undertegnede synes dog, at Slow train coming indeholder en række stærke og iørefaldende sange – og ”Man gave names to all the animals” er en af dem.

Sangen, som leveres i en medrivende reggaerytme, har næsten karakter af en børnesang, og af samme grund har flere kritikere rakket ned på den. Efter min  mening er der dog en verden til forskel på en enkel tekst og en banal tekst, og for mig er der ikke noget som helst banalt over Dylans vittige gennemgang af, hvad Adam fandt på at kalde dyrene. Tværtimod. Sangens indhold er både humoristisk og sprogligt opfindsom – og til slut oven i købet stærkt urovækkende. At udtrykke noget på en enkel måde er ofte det sværeste for en kunstner, og Dylan har bestemt ingen grund til at skamme sig over sit bud på en musikalsk version af Skabelsesberetningens indledning.

Der er da også andre kunstnere, som har syntes så godt om Bob Dylans gengivelse af historien om Adams navngivning af dyrene, at de har brugt sangen som udgangspunkt for deres egne kunstneriske udfoldelser. Det gælder bl.a. billedkunstneren Jim Arnosky, som har illustreret de enkelte vers i Dylans sang og har udsendt billederne sammen med illustrationer af en masse andre dyr i en lille bog med samme titel som sangen. Og det gælder en række musikere, som har indspillet deres personlige versioner af ”Man gave names to all the animals”. Den mest kendte af disse musikere er nok afdøde Townes van Zandt, som på lp'en Roadsongs fra 1993 leverede en fin udgave af sangen.

Hvis man imidlertid foretrækker den originale vare, er der mulighed for at genopleve Dylans historie om Adam og dyrene i en lidt anderledes version end udgaven på Slow train coming. I 2017 udkomr det 13. værk i rækken af Bob Dylans ”Bootleg series”-plader under titlen Trouble no more – og på den udgivelse kan den interesserede høre en eller flere live-versioner af ”Man gave names to all the animals”, afhængigt af om man vælger at lytte til deluxe-versionen af pladen eller nøjes med folkeudgaven.