Afdæmpet bong-buldren

Devendra Banharts album Mala er mindre mærkeligt end hans tidligere udspil. Dog er der stadig bong i den – både forstået som blide, groovy trommelyde – men i den grad også som stenede eftermiddage akkompagneret af bongvandets blide buldren.

For de uindviede: Devendra Banharts lyd kan minde lidt om norske Kings of Convenience. Der er samme grundtone af melankoli. Banhart når dog aldrig helt op til det nordiske tungsind, der er forbeholdt os skandinaver. Banharts blandt andet venezuelanske baggrund kan være årsagen til det ukendte krydderi, der spicer melankolien op med en lalleglad lethed, dét og så den funky instrumentering. Sammenligningen kunne så eventuelt være en parring mellem en vintertung nordmand opstemt til uset grad af pep, og en stærkt bedøvet Manu Chao.

Lesbisk-bibliotekar-Barbados-bedstefar – a hva'?

Trods nedtoning af mærkelig, er Devendra Banhart stadig en spøjs fætter. I et interview med Gaffa  citeres han for at sige: ”Jeg tror, jeg er mere en lesbisk bibliotekar eller en Barbados bedstefar. Du forstår godt, hvad jeg mener ikk? Det er retorisk.”

Retoriske spørgsmål er som bekendt nogle snedige størrelser, man ikke skal svare på, men dog er det vel stadig tilladt at få forvirrede indre billeder over en sådan melding … Måske man bare gladelig skal lade sætningen fly – stille af sted på en mellow colourful rainbow – alt imens man bare læner sig tilbage og nyder Banharts pudsige tekstunivers. Alt er okay, bare tag en slapper.

Devendra Banharts Mala egner sig bedst til en doven eftermiddag, stærkt påvirket af … ja … lallet afslappethed.

Lån Mala fra dit nærmeste bibliotek