Analogik på Smukfest 2011

Klar Analogik!

Torsdagen i Skanderborg bød faktisk også på tørvejr. Men først fra kl. 16, så alle passager på pladsen var ren mudder med stort M. Ved introduktionen på P3 Scenen kunne de friske værter berette, at det nu ikke vil regne mere i Skanderborg før søndag nat.

Måske en usikker påstand, men sikkert var det, at Analogik var klar til at gå på scenen med høj energi.

Analogik er en skøn samling herrer fra Aarhus, hvis musik er en ulogisk blanding af balkan, scratch, jazz, hiphop, klezmermusik og cowboy!

Under lydprøven fik vi en forsmag på løjerne, da gruppens danser/bajads ”Jørgen” improviserede en sang til eget banjoakkompagnement. Første nummer med den enkle titel The Beat fik hele bandet på scenen: 7 mand høj – violin, saxofon, akustisk basguitar, perkussion, 2 guitarer og så ”Jørgen”, der som gruppens hofnar krabbede rundt på scenen, uddelte i løbet af koncerten bananer, konfetti, sågar bajere, og mod slutningen oven i købet startede en munter striptease, der dog stoppede ved aftagningen af bedstefarundertrøjen…

The Beat er et energisk western-filmnummer med skarpe guitarklange og spillet med skæve balkanklange fra violin og altsax. Sjovt og swingende fra start, og publikum gjorde P3 Teltet til en dansesal. Vi fortsatte med Tempobeat, også fra Analogiks CD Klunserbeats fra 2008. Her lagde violinisten ud med en inciterende tango, der blev fulgt op af en buldrende bas. Værsgo at dans – og på scenen kom nu også en purung danser. En syv-årig pige hoppede ugenert rundt blandt de sjove og ”skægge” mænd og blev der hele koncerten.

Et orkester, man kun kan blive glad i låget af at høre. Jeg fik associationer til vidt forskellige navne; Malk de Koijn ligger lige for. Og både besætningen og udtrykket kunne også lyde som den tyske tradition fra 1930erne med Brecht og Weill. Og til Morricones enestående westernmusik. Og til de skæve taktarter i klezmermusikken Og… ja, her er nærmest ingen begrænsninger.

Et nummer som Don Texas var et rent cowboynummer, dog med ”spoken-word” i volapyk og med et voksende lydniveau.

Der blev rappet ”det ka’ godt blive højere”, og det blev det, da Analogik skiftede glidende over i en 5/4-takts kompliceret klezmersang, hvor der ikke var nogen rytmisk slingren i geledderne.

Det viste sig, at perkussionisten også var en fin sanger, der gav et fuldgyldigt reggaenummer

En uforudsigelig koncert, hvor der også blev plads til en fødselsdagssang, hvor vi alle skrålede med.

Og hele tre ekstranumre. Først en syng-med-sang fra ”Jørgen” med banjo om sommerens komme (”så lukkes lyset ind”), slutteligt fuld skrue på band, der her også agerede mandskor – en blanding af russisk militærkor og røverkor fra Ronja Røverdatter.

En mættende koncert; en cirkusforestilling uden artister under telttaget, men hvor alle musikere bidrog til en samlet gallaforestilling – så anderledes!

Foto: Line Elmelund, Aarhus