Andreas Mogensens playliste

Lørdag d. 26. august blev den danske astronaut Andreas Mogensen sammen med tre kolleger sendt ud i rummet for at nå frem til den rumstation, der skal være Mogensens bo- og arbejdsplads de kommende 6 måneder.

Et halvt år er jo lang tid, så det er nødvendigt med både fysiske og mentale aktiviteter i hverdagen, hvis man ikke skal blive tosset på den begrænsede plads i rummet. Andreas Mogensen skal således ud over sit forskningsrelaterede arbejde både sørge for at passe sit gymnastikprogram og for at slappe af med læsning og film.

Og så skal der naturligvis også være tid til at lytte til musik under opholdet på rumstationen.

Ved en ihærdig indsats er det lykkedes Bibzooms skribent at komme i besiddelse af Mogensens playliste, som fortæller, hvad astronauten har tænkt sig at lytte til under sit 6 måneder lange rumeventyr. Her er nogle af titlerne på playlisten.

Danske sange
Selv om han er på en international mission i rummet, er Andreas Mogensen jo stadig pæredansk, så derfor finder man naturligvis en del dansk musik på playlisten.

Noget af det mest danske, man kan tænke sig, er Kim Larsen, og selvfølgelig har Mogensen et par af nationalskjaldens sange på repertoiret. Først og fremmest er der den herlige ”Om hundrede år” (1994), som bl.a. fortæller om, hvordan rumfartssituationen ser ud om 100 år: ”Hva´ mon de laver om hundrede år/ hvis altså verden stadig består/ flyver de ud til Venus og Mars/ selvføli´ gør de det/ det´ da soleklart/ Uaahh/.

Og så er Mogensen også glad for sangen ”Moder Jord” (2017), som sammenkobler aktiviteter i rumalderen med en kærlighedserklæring til den gamle Moder Jord: ”De kan sende raketter ud i rummet/ hver eneste dag/ finde planeter/ og plante et flag/ Men der er ingen som dig/ nej, du er der, hvor jeg bor/ du min dejlige Moder Jord”. Selv om man er astronaut og færdes hjemmevant blandt stjerner og planeter, er der nu ikke noget som det sted, man kommer fra – heller ikke for Andreas Mogensen.

Ligesom Kim Larsen var Inger Christensen en meget dansk digter (om end på en anden måde), som man kan overbevise sig om ved at læse eller lytte til hendes ”Dejlighedssang” fra 1990. Sangen blev oprindelig trykt i dagbladet Information som en sankthans-sang, og senere blev den udgivet i digterens posthumt udsendte samling ”Verden ønsker at se sig selv” (2018).

Sangen er desuden medtaget i den nyeste udgave af Højskolesangbogen. I sangteksten ser man Jorden, sådan som Andreas Mogensen får den at se fra rummet: ”Nu hænger Jorden igen på skrå/ og det er sommer i verdensrummet/ og Solens stråler gør Jorden blå/ den hviler henslængt og sorgforstummet/ imens du nikker/ mod himlens pol/ og Danmark ligger/ forlist i sol”. Smukt, smukt – og måske en smule abstrakt.

Heldigvis er der også blevet plads til et lidt ældre stykke dansk musik på Mogensens playliste – det er jo vigtigt at have sin historie præsent, ikke mindst når man er langt væk fra hjemmet. Det er naturligvis Nina og Frederiks udødelige ”Lad os flyve til en stjerne” fra filmen ”Verdens rigeste pige” (1958), der her er tale om.

Sangen blev et stort hit for duoen i Danmark, og også i udlandet blev den meget populær under titlen ”Let us fly to a star”. Det er der ikke noget at sige til. Melodien til sangen er særdeles iørefaldende, og sangteksten er vældig romantisk – lige noget for en astronaut på mission i det kolde verdensrum: ”Lad os flyve til en stjerne/ til en klode i det fjerne/ Lad os finde os en grøn planet med måneskin til to/ Himlen venter vores komme/ alle stjernerne står tomme/ lad os flyve til en grøn planet før denne nat er omme”.

Udenlandske sange
Ud over de danske sange optræder der en del udenlandsk musik på Andreas Mogensens playliste, og han har haft rigeligt at vælge imellem, da han sammensatte listen. Mogensen er ikke så meget for 1970´ernes art-rock, som han både finder lidt fortænkt og også lidt for overkonstrueret, så derfor møder man ikke sange som David Bowies ”Space oddity” og ”Life on Mars” på listen, ligesom der ikke er blevet plads til Pink Floyds ”Dark side of the moon”.

Det er dog ikke, fordi 70´er-musikken er bandlyst fra playlisten. Et nummer som The Kinks´ ”Supersonic rocket ship” (1972) er et af Mogensens favoritnumre, og det er da også en sjov lille sang om et rumskib, hvor alle er lige, og ingen behøver at føle sig udenfor: ”On my supersonic rocket ship/ nobody has to be hip/ nobody needs to be out af sight/ Out of sight/ Nobody´s gonna travel second class/ there´ll be equality/ and no suppression of minorities/ Well alright”. Et fint eksempel på Ray Davies´ venlige satire, som bestemt ikke er uden snert.

Fra samme år som Kinks-nummeret stammer Elton Johns ”Rocket man”, der fortæller om, hvor ugæstfrit der er ude i rummet, og hvor ensomt det er at befinde sig tusindvis af kilometer fra Jorden – og fra konen: ”I miss the Earth so much/ I miss my wife/ It´s lonely out in space/ on such a timeless flight”. The Rolling Stones´ ”2000 light years from home” fra 1967 ligger fint på linje med ”Rocket man”, hvad angår forsøget på at fremmane den uendelige ensomhedsfølelse, der griber en, når man er hundredvis af lysår hjemmefra: ”Sun turning ´round with graceful motion/ we´re setting off with soft explosion/ bound for a star with fiery oceans/ It´s so very lonely, you´re a hundred light years from home”. Temmelig kuldegysende.

Jefferson Starship´s ”Hyperdrive” fra 1974 forsøger at give en slags verbalt indtryk af, hvad der sker, når man flyver hurtigere end lysets hastighed, selv om teksten mildest talt ikke er særlig konkret. Men som astronaut er Mogensen naturligvis interesseret i diverse fremtidstekniske emner – og selv om han aldrig selv kommer til at bevæge sig i hyperspace, kan det jo være fint nok at lægge ører til en sang om den slags.

Der er næppe nogen tvivl om, at der er ensomt ude i rummet, og at man godt kan komme til at savne Jorden, når man er langt væk hjemmefra. Men så det godt, at der også findes mere muntre sange om livet i rummet, og Brian Wilsons ”Solar system” fra 1977 er en sådan sang – en fin lille bagatel om, hvad man møder i solsystemet (samt uden for det): ”The there´s The Milky Way/ that´s where the angels play/ You´ve seen the lover´s Moon/ looks good in the month of June/ Neptune is god of sea/ Pluto too far to see/ Solar system/ brings us wisdom”.

Melodien til den lille vrøvlesang er umulig at få ud af hovedet, når den først en gang er kommet derind, og Brian Wilson har da også fortalt, at han selv er meget glad for sangen: ”This is a great song. The lyrics are great. The melody is great. I´ve got a beauty here. When I´m 90, I´m gonna be as proud of that song as I am now”. I betragtning af Wilsons øvrige sangkatalog kan det måske være lidt svært at følge ham I hans overvældende begejstring for “Solar system” – men sangen er på den anden side (endnu) et udmærket lille stykke kunsthåndværk fra stranddrengens hånd.

Country Joe McDonald har bidraget til Mogensens playliste med to sange: ”Living in the future in a plastic dome” (1972) og ”Picks and lasers” (1981) – sidstnævnte en opdateret fremtidsversion af sangerens tidligere udgave af et Robert William Service-digt, ”The man from Athabasca” (1971). Country Joe har altid interesseret sig for science fiction-teamer, og den betegnelse passer glimrende på sangen om, hvordan jeg-fortælleren underholder 7 androider med, hvordan han engang vil vende tilbage til det dejlige arbejde i minerne på Mars, når han forhåbentlig snart er færdig med at udkæmpe en galaktisk krig.

Sangteksten er sjov, melodien er iørefaldende, og ideen er original – what´s not to like, som man siger. Det er ikke så underligt, at Andreas Mogensen har haft lyst til at inkludere Country Joe´ s lille rumfabel blandt den øvrige musik på playlisten, for det er et nummer, man bliver i godt humør af at lytte til.

Sidst, men ikke mindst, kan man konstatere, at ligesom Mogensen har valgt en gammel dansk klassiker til sin playliste, har han også fundet plads til en international klassiker: ”Fly me to the Moon”. Sangen fra 1954 er i tidens løb blevet indsunget og indspillet af et stort antal fortolkere, heriblandt Frank Sinatra, Peggy Lee og Johnny Matthis, og den har med god grund status af evergreen i dag. Det er særdeles forståeligt, at Mogensen gerne vil have mulighed for at lytte til denne lille musikalske perle, når han sidder på sin rumstation mange tusinde kilometer fra hjemmet: ”Fly me to the Moon/ let me fly among the stars/ and let me see what spring is like/ on Jupiter and Mars”.

PS:
Da jeg var gået i gang med artiklen her, fandt jeg ud af, at andre allerede havde fået den samme ide i 2015, da Andreas Mogensen blev sendt af sted på sin første mission i rummet. Jeg kan altså ikke bryste mig af at være særligt original; men til gengæld er jeg sikker på, at min version af Mogensens playliste adskiller sig fra alle andre lister – for min liste afspejler udelukkende mine personlige musikpræferencer.