Animal Albums

Hvis du er mere end 30 år gammel, kan du sikkert huske, at der engang var noget, der hed LP'er – nogle sorte vinyltingester med musik nedfældet i rillerne og indpakket i papomslag på ca. 31x31 cm (såkaldte "covers"). Siden gik musikken over til at blive distribueret på cd'er, emballeret i plastiketuier pa ca. 12x14 cm. Og nu er der som bekendt ikke længere nogen fysisk eksistens forbundet med musiksalget, hvorfor der heller ikke er brug for nogen fysisk indpakning af musikken.

De ændrede distributions- og salgsformer for musik har haft forskellige konsekvenser for præsentationen og markedsføringen af samme, og en af de mest iøjnefaldende er bortfaldet af muligheden for at koble den auditive oplevelse af musikken med en visuel oplevelse i form af LP/cd-coverets grafiske udsagn som akkompagnement til lydsidens musikalske udsagn.

Det siger sig selv, at et lille cd-cover trods alt giver flere kunstneriske udfoldelsesmuligheder end slet intet cover. Alligevel må man nok konstatere, at det var i forbindelse med cd-formatets endelige sejr over LP-formatet i starten af 1990'erne, at kunstnerne for alvor måtte tage afsked med coverets muligheder for at give lytteren en ekstra kunstnerisk oplevelse. Udfoldelsesmulighederne i cd-coverets 12x14 cm er simpelt hen for små til, at der levnes plads til andet og mere end signal- og symbolytringer i omslagsillustrationerne. Selv om der selvfølgelig altid er undtagelser.

Og hvorfor nu denne temmelig lange gennemgang af en af omkostningerne ved de aktuelle betingelser for musikdistribution? Jo, indledningen skal bruges til at henlede opmærksomheden på, at der (heldigvis) fortsat findes et stort antal LP'er i cirkulation – og dermed også gode muligheder for at opleve LP-coverets kunstneriske potentiale i virkelighedens verden og ikke bare i form af afbildninger i bøger om album-covers mv. Et af de steder i verden, hvor man tilsyneladende stadig husker LP'erne og har lyst til – mere eller mindre nostalgisk – at prøve at bringe deres billedkunstneriske potentiale i spil (igen), er Stockholm.

Pladecovers i Stockholm

I sommer kunne de besøgende i Kulturhuset på Sergels Torg i Stockholm hygge sig med musikbibliotekets lille udstilling af pladecovers med det fælles tema: mænd med skæg. Et sådant tema rummer naturligvis rige muligheder for udstillinger af pladecovers; men trods det måske lidt letkøbte i projektet var det alligevel sjovt og tankevækkende at se de mange afbildninger af selvbevidste skæggede mænd i en lidt uvant sammenhæng: Cornelis Vreeswijk, Olle Adolphson, Ulf Lundell, Van Morrison, Georges Moustaki, osv. osv. Sjov ide, hermed givet videre til evt. interesserede.

Udstillingen af skæg-covers er for længst taget ned; men i stedet er der for tiden mulighed for at opleve en anden og måske lidt mere ambitiøs udstilling af pladecovers i Stockholm. På Naturhistoriska Riksmuseet har man fået den pudsige ide at udstille en lang række LP-covers med det fælles kendetegn, at de alle viser billeder af dyr. "Animal Albums" hedder udstillingen, som kan ses frem til d. 15. marts på det store museum lidt uden for Stockholm. Ca. 400 covers (eller "konvoluter", som man siger på de kanter) er samlet på en række skærmvægge i et af museets rum – nogle covers er endda blæst op i kæmpeformat – og pladeomslagene får følgeskab af udstoppede dyr fra museets samlinger.

"Animal Albums er en kunstudstilling med naturens mangfoldighed som inspirationskilde", lyder det i museets introduktion til udstillingen. "Den tager dig med på en rejse gennem årene 1950-1990, og udstillingen viser eksempler på såvel kendte som mindre kendte kunstneres plader." Undertegnede har desværre (endnu) ikke haft mulighed for at se pladecover-udstillingen på Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm; men via ganske få punktnedslag i min egen pladesamling kan jeg sagtens tænke mig til nogle af de LP-omslag, der venter den besøgende.

Nogle af Santanas plader naturligvis, et par af Country Joe McDonalds plader, plader med Poco, Eagles, Pink Floyd, Bert Jansch, osv. Og måske også en enkelt plade med The Animals? Der er rigtigt mange dyr i pladecoverets verden, når man ser ordentligt efter. Og selv om dyrene ikke altid har ret meget med pladens indhold at gøre, kan man ikke nægte, at de næsten altid er meget dekorative og giver lytteren noget godt at kigge på, mens han/hun lytter til musikken.

God tur til Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm – ikke at forveksle med Biologiska Museet, som ganske vist også byder på mange interessante oplevelser; men ikke oplevelser med udgangspunkt i pladeomslag.