Betagende Bernhoft

Det var spændende, hvor mange festivalgæster, der ville vælge Bernhoft lørdag middag.

Nordmanden Jarle Bernhoft er den nye (retro)soulkomet, der med sin anden CD Solidarity Breaks, der udkom i foråret, har opnået flotte omtaler. Et stort sangtalent, der til SPOT Festival viste, at han også live var stor – og måske endnu større, idet han spillede alle instrumenter selv.

Ville det også blive sådan i Skanderborg?

Bernhoft har tidligere udtalt, at han på nogle af sommerens festivaljobs ville tage musikervenner med. Men på scenen var en enlig skammel, et Fender Rhodes el-klaver og 2 guitarer, så det blev nok en solokoncert.

Og ganske rigtigt: Bernhoft gik ene på scenen til massivt bifald fra det nu fyldte P3 Telt. I øvrigt en pudsighed med denne scene: Før koncerterne er teltet gabende tomt, men som på et fælles signal vælter folk ind fra deres hyggesnak ude i lyset. Det må kunne få adrenalinen til at pumpe i kunstnerne.

Bernhoft startede a cappella med gentagelse af en enkel frase ledsaget af publikums taktfaste klap. Ved hjælp af loop-maskiner kunne han derefter lægge flere stemmer på sin egen sang.

Sangen So Many Faces blev bygget op med en basgang på guitar, mere guitar og sidst hans fantastisk udtryksfulde stemme. Lydbilledet var et helt orkester; det visuelle billede var blot én mand alene på scenen. Flot funk, som ledte tanken hen på selveste Prince. Bernhoft har en suveræn beherskelse af stemmen – fra den sensuelle bariton i bunden til den cool falsetstemme, som står stinkende ren, selv i halsbrækkende fraseringer.

Alle kan købe en loop-maskine og synge/spille lag-på-lag, men er der blot den mindste skævert i first-take, vil den gentages i hele nummeret. Her blev elektronikken brugt til perfektion, det swingede som et rigtigt orkester.

Begrænsninger er så, at rytme og toneart ligger helt fast. Derfor var det en fornøjelse at høre Stay With Me, En sand motown-sjæler, som var Ray Charles værdig. Spillet på el-klaveret og med fri bevægelse i foredraget. Salen kogte, og på klingende norsk lød ofte råbet ”Jarle! Jarle! Jarle!”, som Bernhoft kvitterede for ved at improvisere en Skanderborgsang, som blev opbygget bernhoft’sk til en mangestemmig sang.

Festen var godt i gang, og i Fly Away viste Bernhoft, hvordan vi skulle udføre en fiks lille hoftedans – ”let me dance with the photographer”!

Wow, her var lyden af Stevie Wonder, Marvin Gaye – og så stod der altså en lys nordmand på scenen… Og hvor var det fedt at (gen)høre den dominerende phaser-guitarlyd, som blev brugt flittigt i slutningen af 70’erne, mere af den!

Bernhoft er en stjerne på opadgående kurs. En fantastisk stemme – et naturtalent kombineret med en fuld beherskelse af det elektroniske isenkram. En balance, hvor jeg håber, stemmen vil vedblive med at være Numero Uno.

Et svedigt P3 Telt en lørdag middag – hold øje med Bernhoft!

Sætliste:

1.Ever Since
2. So Many Faces
3. C’mon Talk
4. Stay With Me
5. Skanderborg
6. Fly With Me
7. Streetlights
8. Choices
9. On Time
10. Space In My Heart
11. Shout
12. Behold On Tight

Foto:  Line Elmelund