Blomster fra tresserne

For nylig faldt jeg over Rolling Stones-cd´en ”Flowers” til 20 kr. på et hollandsk udsalg, og det beløb ville jeg gerne give for at genhøre cd´en, som jeg vistnok har som LP et sted; men jeg ved ikke lige hvor, og desuden kunne jeg på udsalgs-cd´en læse, at den var ”DSD remastered”. Det lød jo godt, og desuden var det længe siden, jeg havde hørt ”Flowers”, så der var ikke så meget at betænke sig på – selv om denne udgivelse jo ikke er en rigtig originaludgivelse med The Stones, men ”bare” en opsamlings-cd. Men pyt med det; albummet indeholder en række gode Jagger/Richards-sange, heriblandt 3, der på udgivelsestidspunktet for ”Flowers” (1967) ikke var tilgængelige andre steder.

To af de ”nye” originalnumre på ”Flowers” stammer fra indspilningerne af Rolling Stones-LP´en ”Aftermath” (1966), som i øvrigt har leveret 4 af de øvrige numre på opsamlingspladen. ”Aftermath” er altså stærkt repræsenteret på ”Flowers”, og det er ikke så mærkeligt; det er en klassisk plade med et væld af gode Jagger/Richards-numre. Men – for der er et men – pladen stammer fra en periode i de to sangskriveres karriere, hvor de uden blusel skrev den ene horribelt misogyne sangtekst efter den anden. Jeg har tidligere her på hjemmesiden beklaget mig over Jagger/Richards´ tåkrummende tekster til sange som ”Stupid girl”, ”Out of time” og ”Under my thumb”, og det er stadig virkelig svært at finde undskyldninger for indholdet i disse sangtekster.

Men hvorfor så investere 20 kr. i en cd, som ud over at indeholde en af de ovennævnte sange rummer en række andre Jagger/Richards-sange fra samme periode? Svaret er enkelt: selv om de to sangskrivere gang på gang har demonstreret et formørket syn på kvindekønnet, er de samtidig et par gudbenådede sangsnedkere, og en lang række af deres sange fra starten af karrieren er i dag klassikere og overstråler snildt deres frembringelser fra årene efter ”Aftermath”.

Det er jo ikke usædvanligt, at kunstnere udviser størst kreativitet i deres unge år, hvor sluserne til inspirationens kilder synes at stå åbne på vid gab. Bagsiden af medaljen er så, at man – som i tilfældet Jagger/Richards – må leve med nogle kraftige verbale udslag af ungdommens tåbeligheder og tankeløshed. ”Take it or leave it”, som et af numrene på ”Flowers” ganske passende hedder.

Misogyne sangtekster
Og hvad fik jeg så at høre, da jeg satte ”Flowers” i cd-afspilleren? Jo, først og fremmest var musikken og melodierne på cd´en præcis så iørefaldende og medrivende, som jeg huskede dem – med enkelte udfald på grund af Stones-medlemmernes tilsyneladende optagethed af datidens psykedeliske flower-power-musik. Men hvad med teksterne? Jeg havde nok forventet en tåkrummende oplevelse i stil med den oplevelse, et nummer som den ovenfor nævnte sang ”Out of time” (der er med på ”Flowers”) giver, og mine forventninger i den retning blev da heller ikke gjort til skamme. Men heldigvis er der også mere opmuntrende momenter at finde i Jagger/Richards´ tekster fra tresserne.

Lad mig starte med nogle af de uheldige eksempler på de to herrers verbale udgydelser og så gemme de gode nyheder til senere. Det første tegn på Stones-sangskrivernes problemer med at omgås det andet køn på en fornuftig måde møder man allerede i cd´ens anden sang, ”Let´s spend the night together”, hvor en af tekstlinjerne lyder: ”You need some guiding, baby”. Naturligvis underforstået, at det er jeg-personen i teksten, der skal stå for den vejledning.

Kort efter følger den både nedladende og fordømmende ”Out of time”, hvoraf det klart fremgår, at man (dvs. kvinder) både kan være umoderne og gammeldags, endda i en sådan grad, at man i realiteten må betegnes som forældet: ”I said, baby, you´re out of time/ you´re obsolete, my baby”. Det er ikke rart at lægge ører til; men formuleringerne og kvindesynet i ”Out of time” gentages og forstærkes desværre på det, der i sin tid udgjorde ”Flowers”-LP´ens side to.

Sangen ”Backstreet girl” er nok cd´ens mest ubehagelige oplevelse, rent tekstmæssigt. Det er svært at forstå, hvordan Jagger/Richards har kunnet finde på sætninger som: ”Don´t want you out in my world/ just you be my backstreet girl” – og så oven i købet gøre det i al offentlighed! ”You´re rather common and coarse, anyway”, ”Your manners are never quite right” og ”Please take the favors I grant”, lyder det senere i sangen, med nogle formuleringer, som naturligvis ikke er acceptable i dag, men som bestemt heller ikke var gangbare i 1960´erne. Derfor kan man heller ikke bare forklare de misogyne formuleringer ved at henvise til, at ”det var en anden tid”. Gad vide, hvad de to sangskrivere egentlig har tænkt på, da de skrev teksten til denne sang?

Efter cd´ens tekstmæssige lavpunkt bliver det lidt bedre i de følgende sange, selv om både ”Please go home” og ”Take it or leave it” indeholder indslag af en mere end antydet kvindeforagt. Og i cd´ens to sidste sange, de ”nye” ”Ride on, baby” og ”Sittin´ on a fence”, er det kedelige kvindesyn desværre tilbage for fuld udblæsning. I førstnævnte sang kan man bl.a. høre udsagnet: ”I could pick your face out in an FBI file/ you may look pretty, but I can´t say the same for your mind”. Og i “Sittin´ on a fence” lyder det bl.a.: “There is one thing I could never understand/ some of the sick things that a girl does to a man”. Jamen, hvad er det dog, de træske kvinder har gjort de to sangskrivere?

I forbindelse med det sidste citat kunne man ud over kvindeforagten hæfte sig ved den tankevækkende formulering, hvor ordet ”girl” modstilles ordet ”man”. Hvorfor ikke ”girl” og ”boy”, eller ”woman” over for ”man”? Afslører sangteksten en upassende interesse fra jeg-personens side over for unge kvinder? Eller handler de mest om at få rimene og versefødderne til at passe? Man må håbe på et sidste, selv om Jagger/Richards ofte benytter sig af ordet ”girl”, hvor ordet ”woman” nok ville være mere passende (f.eks. i ”Backstreet girl”).

Lyspunkterne
”Flowers” indledes med sangen ”Ruby Tuesday”, som var single-bagside til giganthittet ”Let´s spend the night together”, og som senere indgik på LP´en ”Between the buttons” – i hvert fald i USA. Indholdet i teksten til ”Ruby Tuesday” adskiller sig markant fra indholdet i de ovenfor omtalte, håbløst kvindenedgørende tekster; men det er der måske en forklaring på i den kendsgerning, at sangteksten er skrevet af Keith Richards alene, uden input fra Mick Jagger. Jagger har selv udtalt om sangen, som er tilegnet Richards´ daværende veninde, Linda Keith: ”That´s a wonderful song with a nice melody and a lovely lyric. Neither of which I wrote, but I always enjoy singing it”.

I forhold til diskussionen af indholdet i Jagger/Richards´ tekster er dette en interessant udtalelse, når man kigger på tekstlinjerne i ”Ruby Tuesday”. Hør blot, hvordan det – også – kan lyde, når The Rolling Stones omtaler det modsatte køn: ”She just can´t be chained/ to a life where nothing´s gained/ and nothing´s lost”. Det lyder da ikke helt dumt. Og hvad med disse linjer, der nærmest har karakter af aforismer: “Catch your dream before they slip away/ lose your dreams and you will lose your mind”. Fine formuleringer, som Keith Richards roligt kan være stolt af. Ikke så mærkeligt, at sangen figurerer på tidsskriftet Rolling Stone´s liste over de 500 bedste sange gennem tiden.

Men kan man så på baggrund af de (overraskende?) livskloge og langt fra kvindeforagtende formuleringer i ”Ruby Tuesday” slutte, at det er Mick Jagger, der er hovedmanden bag de mange misogyne tekster? Nej, så enkelt forholder det sig nok ikke. ”Flowers” indeholder bl.a. sangen ”Lady Jane” (som også var en del af albummet ”Aftermath”), og den sang er skrevet af Mick Jagger alene (med hjælp fra Brian Jones til lydbilledet). Og i teksten til ”Lady Jane” møder man slet ikke den ubehageligt selvoptagne mandetype, som optræder i de kvindefjendske sange.

I ”Lady Jane” ser vi en mand, der tilsyneladende er oprigtigt forelsket i den udkårne kvinde, som han vil gøre alt for – selv om han samtidig med kærlighedserklæringen til hende må sige farvel til en anden kvinde. Men den lille fortælling om hengiven kærlighed, pakket ind i nogle pudsige historiske kulisser, afslører bestemt ikke en mandschauvinistisk sangskriver. Så hvad skal man mene om det uheldige kvindehad, der gang på gang dukker op hos Jagger/Richards? At ”det var en anden tid”? Nej, det er vist ikke nogen acceptabel undskyldning – men måske en slags forklaring.

Lad mig slutte artiklen her med en kort omtale af den eneste sang på ”Flowers”, der ikke er skrevet af Jagger/Richards: Smokey Robinsons ”My girl” (der var det tredje, ikke tidligere udgivne nummer på ”Flowers” i sin tid). ”My girl” er i tidens løb indspillet af et utal af musikere og altså også af The Rolling Stones i 1965, og selv om det måske kan overraske en smule, at en rå rhythm´n´blues-gruppe fra England faldt for en indtagende Tamla Motown-sang, er der ikke noget mystisk ved sagen: ”My girl” er bare en dejlig sang, som man kun kan blive i godt humør af, og som enhver kvinde formentlig gerne ville have været inspirationen til (trods brugen af det tendentielt patroniserende ord ”girl” i stedet for ”woman”; men i denne sammenhæng er der næppe noget nedladende over ordvalget).

Hvem ville ikke gerne blive omtalt på denne måde: ”I´ve got sunshine on a cloudy day/ when it´s cold outside I´ve got the month of May/ What can make me feel this way?/ My girl”. Eller hvad med disse formuleringer: “I´ve got so mush honey the bees envy me/ I´ve got a sweeter song than the birds in the trees/ What can make me feel this way?/ My girl”. Det var godt, at The Stones fandt på at inkludere den charmerende sang på “Flowers” – måske for at afbøde lidt af ubehaget ved de åbenlyst kvindefjendske tekster?