Bruce Springsteens genfundne plader

Lige siden jeg købte min første Bruce Springsteen-plade i 1974, har jeg fulgt musikeren trofast og har løbende købt hans nye udgivelser, som regel uden at have hørt dem først. En del af udgivelserne har jeg endda købt flere gange, fordi jeg gerne ville have dem på cd, selv om jeg allerede havde dem på LP. Det er meget sjældent, jeg er blevet skuffet over Springsteens nye pladeudspil, selv om der naturligvis er nogle af pladerne, jeg hører oftere end andre. Faktisk er det vist kun ”High hopes” fra 2014, der for alvor har skuffet mig; og selv om jeg i forbindelse med denne artikel netop har genhørt albummet, bliver det nok aldrig til den store kærlighed mellem os to. Ron Aniellos produktion med et bombastisk og svulstigt lydbillede er bare ikke min kop te.

 Ud over 21 studiealbums og et utal af live-albums har Springsteen i løbet af sin mere end 50-årige karriere også udsendt et mindre antal opsamlingsalbums, heriblandt et par særdeles interessante titler: ”Tracks” fra 1998 med 66 sange, de fleste hidtil uudgivne, og ”The promise” fra 2010 med et mindre antal uudgivne sange fra indspilningerne af albummet ”Darkness on the edge of town” (1978). Begge udgivelser rummer en stribe fine numre, som ikke står tilbage for de bedste sange på de 21 studiealbums, og som må betragtes som en uundværlig del af enhver ægte Springsteen-fans pladesamling. Efter udsendelsen af bokssættet ”Tracks” udsendte pladeselskabet bag Springsteen desuden opsamlings-cd´en ”18 tracks” med et udvalg af numre fra bokssættet samt 3 hidtil uudgivne sange.

For ganske nylig har Bruce Springsteen udsendt en slags opfølger til ”Tracks” i form af et bokssæt med 7 cd´er, indeholdende 83 numre (heraf 74 hidtil udgivne optagelser) fra perioden 1983-2018. Og for første gang i mere end 50 år har jeg ikke købt det nye Springsteen-udspil straks ved udgivelsen. Hvordan kan det nu være? For det første er prisen for det nye bokssæt helt urimelig høj, ca. 1800 kr. for de 7 cd´er + en bog med kommentarer og fotos, hvilket vil sige ca. 250 kr. pr. cd – eller langt mere end prisen på en normal nyudgivelse. Det ligner optrækkeri.

Desuden havde jeg meget svært ved at blive begejstret for de to første smagsprøveudspil fra det kommende bokssæt, numrene ”Repo man” og ”Rain in the river”, som bestemt ikke gav mig lyst til at investere en mindre formue i den nye Springsteen-udgivelse. ”Repo man” er musik af den slags, jeg plejer at kalde ”røvballerock”, og ”Rain in the river” er et stykke gumpetungt powerrock, produceret af ovennævnte Ron Aniello. Ikke nogen god reklame for den nye boks med 7 cd´er – altså i min optik. Det kan godt være, at jeg alligevel på et tidspunkt køber bokssættet ”Tracks 2 – the lost albums”; men jeg skal først lige tage mig sammen til det, og jeg skal nok også først låne bokssættet fra biblioteket.

”Lost and found – selections from The Lost Albums”
Inden jeg tager stilling til, om jeg skal have Springsteens nye bokssæt, har jeg anskaffet den nyudsendte cd med 20 smagsprøver på sangene på de 7 genfundne cd´er, ”Lost and found – selections from The Lost Albums”. Her finder man bl.a. de to ovennævnte sange, som ikke bliver bedre af at blive hørt i sammenhæng med de andre uddrag fra bokssættet. Det er og bliver bare to svage numre, og der er desværre flere af slagsen på cd´en med eksempler på indholdet på bokssættet. Sangen ”Detail man” kommer fra samme overskudslager som ”Repo man” og er lige så håbløst som dette nummer, og nogle spansk-inspirerede sange med Mariachi band og hele svineriet viser en noget sødladen Springsteen, der tilmed sluger en del af ordene i sit sangforedrag. Ikke noget højdepunkt i produktionen.

Men Bruce Springsteen er naturligvis ikke med ét slag holdt op med at være den formidable sangskriver, han er (og var; nogle af sangene har mere end 20-30 år på bagen). Der er en del gode sange og en del god musik at finde på ”Lost and found”-cd´en, og flere af sangene bliver bedre, jo flere gange man hører dem. Det er ikke nogen dårlig egenskab for en sang, og Springsteen ved jo heldigvis udmærket godt, hvordan man skriver en god sangtekst og laver en god melodi. Det fremgår ikke af teksthæftet til cd´en, hvornår de enkelte sange er skrevet og indspillet; men man kan nogenlunde gætte sig til, hvor i karrierens skiftende musikalske udtryk, de synes at høre hjemme inden for det meget vide årstalsspænd 1983-2018. Her er noget for (næsten) enhver Springsteen-fans smag – selv om der mangler musik fra de meget kreative første 10 år af sangskriverens virke.

Sange som ”I´m not sleeping”, ”Sunday love”, ”Something in the well” og ”Seven tears” lyder ganske glimrende i denne lytters ører, og numrene hævder sig fint i Springsteens omfattende sangkatalog. Flere af de øvrige sange er OK, men ikke noget at skrive hjem om, og så er der de decideret dårlige sange, som vel ikke er ukendte i Springsteens repertoire i øvrigt, men som bliver et irritationsmoment, når de som her lægger sig mellem de gode sange. Det er dog indlysende i denne sammenhæng, at forskellige lyttere kan have forskellige præferencer, ligesom det er oplagt her at påpege, at de 20 sange på ”Lost and found” kun er smagsprøver på et langt større materiale. Undertegnede har indtil videre kun hørt disse smagsprøver og kan derfor heller ikke afgive nogen endelig dom over Springsteens seneste udspil.

 Men selv om jeg ikke kan udtale mig om hele bokssættet ”The lost albums”, kan jeg komme med en (personlig) vurdering og sammenligning af de to foreliggende smagsprøve-cd´er med musik fra Springsteens to ”Tracks”-bokse: ”18 tracks” og ”Lost and found”. Inden sammenligningen er det dog værd at gøre opmærksom på, at indholdet på de to bokssæt adskiller sig en del fra hinanden, både hvad angår koncept og udvælgelseskriterier. Hvor det første ”Tracks”-sæt rummer en lang række outtakes og alternative indspilninger fra Springsteens første 25 år som musiker, præsenteret kronologisk, indeholder det nye bokssæt 7 færdige pladeprojekter, som blot aldrig er blevet udsendt af den ene eller den anden grund. De vidt forskellige udgangspunkter giver naturligvis nogle ret forskellige slutprodukter.

”18 tracks” og ”Lost and found”
Og nu til sammenligningen af de to foreliggende cd´er med smagsprøver. Hvor ”18 tracks” nærmest slog benene væk under lytteren pga. det utroligt høje kvalitetsniveau i de frasorterede sange (”Loose ends”, ”Where the bands are”, ”Sad eyes”, ”Janey, don´t you lose heart”, osv.), gør det nye ”Lost and found”-album et noget mere behersket indtryk på lytteren, bl.a. pga. det lidt diffuse musikalske udtryk i sangene fra de 7 meget forskelligartede, uudgivne plader. Og det diffuse udtryk bliver naturligvis kun forstærket på en udgivelse med små uddrag fra de meget forskellige pladeprojekter. På den måde har ”18 tracks” en klar fordel i forhold til at gøre et gunstigt indtryk på lytteren.

Men når det er sagt, skyldes forskellen i de to udgivelsers gennemslagskraft vel også simpelt hen, at Springsteens materiale fra den tidlige del af karrieren er bedre end de senere, betydeligt mindre slagkraftige sange fra de senere år. Hvis man godt kan lide Springsteen for den type sange, man forelskede sig i i starten af musikerens karriere, er der mere at komme efter på ”18 tracks”, hvor hittene følger efter hinanden som perler på en snor, end der er på ”Lost and found”, hvor der er kæmpestore forskelle i det musikalske udtryk på sange som ”Repo man” og ”Adelita”, på ”Rain in the river” og ”Faithless”. Det er vist kun en 100% uforbeholden Springsteen-fan, der kan erklære sig lige tilfreds med alle sangene på ”Lost and found” – og sådan én er jeg altså ikke længere, selv om jeg måske troede det.

Bruce Springsteen har selv udtalt sig om muligheden for en tredje ”Tracks”-boks med hidtil uudgivne numre, men tiden må vise, om den plan bliver til noget. Indtil videre skal hans publikum – heriblandt undertegnede – lige have tid til at lære at elske sangene på den anden ”Tracks”-boks, hvis det ellers kan lade sig gøre. Det er med en smule bange anelser, jeg ser frem til at høre de 7 genfundne albums i deres fulde længde, selv om jeg skal være den første til at indrømme, at en Springsteen i topform kan vælte de fleste andre rockmusikere omkuld med sine store sange. Og dem er der trods alt også et par eksempler på på den nye udgivelse med smagsprøver fra Springsteens forsvundne og genfundne pladeprojekter.