Brudstykker af en storbydrengs dagbog

Så er biografi-turen nået til nummer to i Danmarks største rockband Gasolin’: guitaristen Franz Beckerlee.

Både før og efter forsangeren Kim Larsens død i 2018 er der kommet et væld af bøger om eneren Kim Larsen.
Men Gasolin’ bestod jo af fire medlemmer med hver deres personlighed og egenskaber.

I mere end 50 år har vi med grundig dokumentation kendt til de mange kontroverser og had/kærlighedsforholdet mellem Kim Larsen og Franz Beckerlee.
De mest eminente vidnesbyrd findes i Jens Andersens Kim Larsen-biografi fra 2018 og den monumentale bog om gruppen Gasolin’ – Gudernes vilje, der udkom forrige år. Begge anmeldt hos Bibzoom med topkarakter.

Lyt
Jeg sidder nu med ”Stonefree – et liv med og uden Gasolin”, der på 330 sider kommer rundt om Gasolin’s flamboyante leadguitarist Franz Beckerlee.
Og den er sandelig en anden slags bog end de nævnte.

En næsten-selvbiografi, hvor Beckerlees mange ord fylder side efter side. Men hvor mange af hovedpersonens venner og familiemedlemmer også udtaler sig til bogens medforfattere/redaktører Thomas Wilhelm og Niels Ole Baadsgard.

Det er en bog, som jeg tror fungerer allerbedst som lydbog. Franz Beckerlees mange, ordrige betragtninger er i et talesprog, der her på tryk kunne have været redigeret en del.
Beckerlees ord kommer som en stream-of-consciousness, hvor der hurtigt springes i indhold, og det givne emne forlades med en række ubesvarede spørgsmål og løse ender.

Gang i den
Franz Beckerlee fremstår som en særdeles aktiv herre, der gerne kaster sig ud i tidligere uprøvede handlinger. Fra den atonale jazz på saxofon til en ilter elguitar, hvor Beckerlees manglende musikteori gør, at mange af hans soloer simpelthen er riff i mol henover en sang, der ellers står i dur. Det gi’r interessante klange – hør selv efter.
Efter at guitaren hænges permanent på væggen i 1984, er det den bildende kunst, der får opmærksomheden.
Så den 81-årige Franz Beckerlee kan i dag leve af at sælge malerier – og så af de penge, der kommer ind fra KODA og GRAMEX for den stadige og flittige brug af det unikke Gasolin’-katalog. Hvor stor en del dét er, er nok en fabrikshemmelighed.

Folkelighed?
Vi får ridset barndommen op med den fraværende faderskikkelse og de begyndende musikalske anslag.
Beckerlee spiller i en årrække i The Contemporay Jazz Quartet, hvor der sandelig ikke lefles for publikum. Mandag aften spilles i Montmartre, og her står ikke, hvor mange – eller få – publikummer, der er.

Det er fint i tråd med Beckerlees senere udtalelser om Kim Larsens soloplade ”Værsgo’”, her kalder Beckerlee teksterne ’folkelige og forfærdelige’. For folkelig ønsker Beckerlee sandelig ikke at være.

En sammensat personlighed, der sandelig ikke lefler for nogen. Men han står gerne ved sin forfængelighed; og vil en kunstner ikke gerne ha’ et publikum? – spørger jeg.
Og det får han i den grad sammen med Wili Jønsson, Søren Berlev og Kim Larsen i Gasolin’, som også får det centrale kapitel i nærværende bog. Her får vi mange af de kendte historier, men nu med Beckerlee som afsender – og derfor ofte med en anden vinkel. Der er som forventet knubsede ord om Kim Larsen, som ikke altid fik det til at swinge, som de andre ønskede. Men teksterne var gode, og Beckerlee tilføjer: ”For Kim har det nok været svært at holde den standard.” Hmm, det er nu gået temmelig godt for solisten Kim Larsen efter bruddet med Gas’.

Vildtspringende julekalender
Bogen har 24 kapitler. Som en go’, gammeldags julekalenderbog, hvor vi så kan læse et kapitel hver dag. Kapitler, som sandelig svinger i volume og i kvalitet. Vi får korte kapitler med en pærevælling af emner, der stikker i alle retninger.
Det kunne ha’ klædt bogen at have samlet emnerne mere, så det ikke blev denne springen rundt.
En strammere redaktion ville også ha’ præciseret, når Beckerlee fortæller om ulykken på Roskilde Festival. ”Ni-ti mennesker blev mast ihjel” – det præcise tal var altså 9.

Solsortevej
Franz Beckerlee fortæller om dén melodi, han gi’r til Kim Larsen, og som kommer med på Larsens plade ”Luft under vingerne” fra 1998. Melodien havde en lidt anderledes rytme, som Larsen lige skulle knække, inden ordene kom. Senere fandt de to herrer, som ikke er stærke i musikteorien, ud af, at sangen står i 10/8-takt. Det synes jeg, er herligt interessant.
Men bogens medforfattere glemmer så lige at nævne, at sangen er ”Solsortevej”, som er finalenummeret på pladen…
Kapitlet dagen før lillejuleaften er et længere kapitel med titlen ”Damerne og børnene”. Her kommer tidligere kærester og flere af børnene til orde, og de kan berette om en ener med det vildeste temperament, som følger sine egne spilleregler. Men som er – Franz Beckerlee. Datteren opsummerer slutteligt: ”Vreden er drivkraften i hans liv”.

Så blev det jul
Kapitel 24 hedder ”Et langt liv”. Her fortælles om bypassoperationen, og datteren er ikke i tvivl om, at Franz har ændret karakter; er blevet mere rolig og tilgivende. En svækket korttidshukommelse får også Beckerlee til at sige, at ”Så det er nok i sidste øjeblik, vi får skrevet denne bog”.

Bogen slutter med et godt råd til et ungt menneske fra Franz Beckerlee: ”Gør hvad du har lyst til”.
Det har Beckerlee gjort, det har medforfatterne/redaktørerne gjort med denne bog.

Derfor er ”Stonefree” blevet, som den er. Den skal nok komme til at ligge under nogle juletræer, for det er jo altså ikke så sjovt at gi’ onkel Niels en lydbog.

Det ville ellers ha’ været bedre – ”Stonefree” skal høres. Som det, den er: en moden mands mange ord om sit liv. Et liv, der har en vægtig placering i den danske rockhistorie.