Genrer
Buffalo Springfield på Monterey
Neil Young startede sin lange, omskiftelige og glorværdige karriere som medlem af gruppen Buffalo Springfield. Myten fortæller, at Neil Young og Bruce Palmer, begge fra Canada, tilfældigt stødte ind i Stephen Stills på et gadehjørne i Los Angeles – og dermed var tre femtedele af Buffalo Springfield ført sammen. Stills kendte i forvejen Richie Furay, og så manglede gruppen bare en trommeslager. Valget faldt på Dewey Martin, og dermed var Buffalo Springfield (med et gruppenavn hentet fra en damptromle, som holdt parkeret på gaden!) en realitet.
Historien om Buffalo Springfield er samtidig historien om en endeløs række af indbyrdes stridigheder, udskiftning af gruppemedlemmer, narko-problemer osv. Det er ikke uden omkostninger at forsøge at få store ego'er til at arbejde tæt sammen som en enhed – som man f.eks. så det i forbindelse med gruppen The Byrds – og Buffalo Springfield var et godt eksempel på denne problemstilling. Efter ganske kort tid begyndte gruppemedlemmerne at sive ud og ind af gruppen, som af samme grund kun nåede at indspille to LP'er i løbet af sin levetid (plus et posthumt udgivet album). Til gengæld er det svært at overvurdere betydningen af Buffalo Springfield som udgangspunkt og rugekasse for en række helt specielle musikalske begavelser.
Buffalo Springfield udsendte gruppens første singleplade, ”Nowadays Clancy can't even sing”, i august 1966, og sangen blev et mindre hit i Los Angeles og omegn. Den følgende udgivelse, ”For what it's worth”, blev til gengæld en kæmpemæssig succes og blev en slags kendingsnummer for Buffalo Springfield. I løbet af foråret 1967 slog de interne modsætninger i gruppen ud i lys lue, og da Bruce Palmer samtidig blev deporteret til Canada for illegal besiddelse af marihuana, var der ikke meget tilbage af Buffalo Springfield. Neil Young forlod gruppen (første gang) i foråret 1967 og gik dermed glip af Monterey festivalen, som Bruce Palmer til gengæld lige nåede at blive klar til at deltage i.
I stedet for Neil Young deltog David Crosby i gruppens optræden på Monterey søndag aften, og han spillede guitar og sang harmonistemme på alle gruppens seks sange. Crosby var jo allerede i området, fordi han dagen inden havde optrådt på scenen med The Byrds, og han kendte mere eller mindre Buffalo Springfiels repertoire. Alligevel var koncerten noget af en skuffelse, ikke mindst fordi musikken savnede den dynamiske spænding mellem Stills' og Youngs magtfulde guitarer. Richie Furay har senere i et interview fortalt, at koncerten ikke gav noget dækkende billede af gruppens formåen: ”We were definitely not in. It was not a real good representation of the band, from my perspective. Neil wasn't there, and that was disappointing (...) Monterey wasn't our best performance. I was just coming off tonsillitis (dvs. halsbetændelse) and I was half there myself.”
Af en eller anden årsag, måske på grund af den amputerede version af gruppen, optræder Buffalo Springfields koncert på Monterey festivalen ikke på det bokssæt, hvor man ellers kan opleve hovedparten af musikken fra de tre koncertdage. Ud fra Richie Furays beskrivelse ovenfor går lytteren måske ikke glip af så meget ved ikke at have adgang til Buffalo Springfields numre. I stedet kan den interesserede rette blikket (og øret) mod de tre foreliggende LP-udgivelser med gruppen, samt mod det bokssæt med outtakes og alternative indspilninger, der siden er blevet udsendt. Eller man kan gå i gang med at lytte til nogle af de talrige indspilninger, der foreligger med gruppemedlemmerne enkeltvis eller i nye konstellationer: Crosby, Stills, Nash & Young, Poco, Flying Burrito Brothers, osv.