Genrer
Countryrock-veteraner på overarbejde
I september 2017 udsendte countryrock-musikeren Chris Hillman en ny soloplade, Bidin' my time. Det er 12 år siden, det seneste soloudspil fra Hillmans hånd blev udsendt, The other side, og selv om han i 2010 udsendte en hyggeplade med primært gamle numre sammen med sin trofaste våbendrager Herb Pedersen, regnede Hillman selv med, at hans aktive pladekarriere var et afsluttet kapitel. Men sådan skulle det ikke være.
I november sidste år mødtes Hillman med Tom Petty i forbindelse med, at Petty selv og Herb Pedersen turnerede med Pettys fritidsgruppe, Mudcrutch, og ved den lejlighed hørte Tom Petty de to aldrende countryrock-musikere synge en duet for sjov. Petty var straks fyr og flamme for at få Chris Hillman til at indspille nummeret, og samtidig foreslog han, at han selv og Herb Pedersen kunne producere et album med nye Chris Hillman-sange – hvis der ellers var nogle sange at indspille. Det var der.
Hillman havde en håndfuld nye sange, som han ikke tidligere havde udsendt på plade, og de kom til at udgøre hovedstammen på den nye plade. Ud over de nye numre rummer Bidin' my time et gensyn med nogle ældre klassikere, heriblandt en række sange, som har været med til at tegne Chris Hillmans lange musikerkarriere, f.eks. ”The bells of Rhymney” og Gene Clarks ”She don't care about time”. Dertil kommer en ny version af Everly Brothers-sangen ”Walk right back” fra 1961 samt en ny udgave af Tom Pettys titelsang til hans 1994-album Wildflowers. Alt i alt en blandet buket af nye og gamle sange, det hele udført med dyb professionalisme, en kærlig hånd samt ikke mindst: Chris Hillmans karakteristiske tenor i fortsat fin form. Det kan næsten ikke gå galt – og det gør det da heller ikke.
Albummet, som har fået mange rosende anmeldelser med på vejen, er blevet endnu et led i Chris Hillmans lange perlerække af fine udgivelser i selskab med grupper som The Byrds, The Flying Burrito Brothers, Manassas samt ikke mindst Desert Rose Band – og faktisk har han også fået hjælp til indspilningerne af det nye album fra flere af nøglepersonerne i disse grupper, bl.a. David Crosby, Roger McGuinn og Herb Pedersen. Og så har det nok heller ikke skadet resultatet, at den gamle Byrds-fan Tom Petty har betragtet albummet som et con amore-projekt og derfor har lagt al sin energi i produktionen af det.
Chris Hillman har selv fortalt, at han hverken ser den nye plade som et forsøg på at genoplive karrieren eller som et forsøg på at komme på hitlisterne igen. Han har indspillet pladen, fordi det er nu engang det, han er bedst til og har gjort hele sit liv, og fordi han gerne vil vide, om folk stadig er interesserede i at høre den type musik, han står for. Af de samme grunde tager han og et par venner, heriblandt de tidligere Desert Rose Band-medlemmer Herb Pedersen og John Jorgenson (meget skandinaviske navne!), på en mini-turné for at promovere pladen, og de starter turnéen på en af de scener, hvor Hillman for mere end 50 år siden indledte sin egen karriere: nemlig på The Troubadour i Los Angeles. Så er cirklen vist sluttet med manér.
Rusty Young
Rusty Youngs musikerkarriere har næsten de samme rødder som Chris Hillmans karriere, uden at de to dog har været officielle medlemmer af den samme gruppe samtidig. Rusty Young medvirkede på den legendariske gruppe Buffalo Springfields sidste indspilninger, og efter opløsningen af denne gruppe dannede Rusty Young sammen med nogle af de øvrige medlemmer fra Buffalo Springfield gruppen Poco – og her han spillet siden 1968. Poco har i tidens løb været igennem en endeløs række udskiftninger af mandskabet, men Rusty Young har som det eneste oprindelige medlem været med hele vejen frem mod 50 års jubilæet næste år.
I 2013 udsendte Poco pladen All fired up med Rusty Young ved roret, og samme år blev han optaget i The Steel Guitar Hall of Fame. Ved samme lejlighed proklamerede Young, at nu var hans tid som aktiv musiker ved at være slut; men ligesom Chris Hillman viser det sig, at han var en postgang for tidligt ude med at lade sig pensionere. I august 2017 udsendte Rusty Young nemlig pladen ”Waitin' for the sun” – ikke som et Poco-projekt, men som sin første soloplade nogensinde. I en alder af 71 år!
Numrene på Waitin' for the sun lyder ganske vist umiskendeligt som Poco-sange, men det er der næppe noget mærkeligt ved, eftersom Rusty Young i en årrække har været en af de førende sangskrivere i gruppen. På Waitin' for the sun har Young skrevet samtlige sange, men ellers er der ikke meget nyt under solen – heldigvis. Læg dertil, at Young ved indspilningerne har fået vokal hjælp fra et kolleger fra tidligere musikalske samarbejder, bl.a. Jim Messina og Timothy B. Schmit fra Poco. Så hvis man er til klassisk countryrock à la Poco og Flying Burrito Brothers, er der ikke noget at betænke sig på; lyt til det nye udspil fra Rusty Young og konstatér, at man ikke kan lære gamle hunde nye tricks. Men at de til gengæld ofte er gode til de kunstner, de allerede kan.