Genrer


Danmark
I rækken af danske nationalsange kunne man godt trænge til en guitarsolo, og den får man i Shu-bi-duas danmarkssang, klar og melodisk, ligesom alt andet fra gruppens hånd. Shu-bi-dua var et af de mest populære navne i 1970’ernes danske musik.
De skrev ørehængere med fundament i Beatles, Steely Dan og Eagles, når de altså ikke parodierede 50’er rock & roll, disco eller reggae. Teksterne bød på humor, selvironi, samfundskritik, leg med sproget og indsigt i, hvad gennemsnitsdanskeren tænker. Alle disse elementer er til stede i sangen “Danmark” fra pladen 78’eren. Her vendes alle klichèerne fra landboliv og fædrelandssange på hovedet. Allerede i første linje stiger solen, ikke over blomsterengen, men bilkirkegården. (Hvis nogen synes, det er groft overdrevet, bør de tage ud og opleve landets mindre gårde med bunker af selvdøde campingvogne og køleskabe.) I anden linje optræder malkepigen, men da hendes arbejde nu udføres af maskiner, må hun nøjes med at pumpe sin ged. Og så videre, afrundet med det venligt ironiske omkvæd Danmark er et dejligt land.
“Danmark” har fået kvalitetsstemplet både fra folkelig side - alle kan synge med på den - og fra officielt hold - sangen er optaget i Kulturministeriets kanon. Den har også optrådt i Højskolesangbogen, i udgaverne fra 1989 og 2006, men i 19. udgave fra 2020 var den røget ud igen. Det skabte en del vrede hos befolkningen, og nogle mente, at sangen var sløjfet på grund af linjerne:
Der findes andre mennesker end dem der er danske
De bor i huler og slås hele dagen
Det har vi lige godt aldrig nogensinde gjort
De varme lande er noget lort
Formanden for sangbogsudvalget erklærede straks, at eksklusionen ikke havde spor at gøre med politisk korrekthed. Et medlem af udvalget, Anne Odgård Eyermann, præciserede: “Vi er enige om, at den sang har haft sin tid. Det er egentlig bare fordi, vi ikke synes, det er en spændende og god nok sang.”
Sin tid, det er altså 31 år. I stedet for Shu-bi-dua blev Højskolesangbogen beriget med “Ramadan i København”, en sang med udmærket tekst og en melodi, ingen kan huske.
Foto: Pladecover