De 10 bedste reggaeplader

Jamaica - verdens mest musikalske ø, og en heksekedel af fattigdom og kriminalitet. Her opstod reggae sidst i 1960'erne som en ny variant af den lokale popmusik, der havde udviklet sig fra mento over ska til rock steady. Reggae tog hurtigt form som en spirituel oprørsmusik, hvor teksterne kredsede om rastafari-religionen, sort bevidsthed, marihuana og selvfølgelig også kærlighed. Den bløde, skæve, rullende rytme slog an verden over. Hovedmanden i dette eksporteventyr var Robert Nesta Marley - en karismatisk sanger og sangskriver, der rager op i reggae som Elvis og Beatles gør det i rock. Reggaens storhedstid var i 1970'erne og 80'erne, hvor den tunge roots reggae blev kopieret med rasta, ganja og det hele, selv i Danmark, hvor vi havde Tredje Tilstand og Sorte Får. Der opstod nye genrer og knopskydninger - dancehall, lovers rock, ragga og ikke mindst dub - hypnotiske, udsyrede remix af originalalbums. Hvilke reggaeplader er de bedste? Jeg vender altid tilbage til roots-lyden, og det afspejles i listen her.

Du kan låne al musikken via bibliotek.dk

BOB MARLEY: LEGEND 

Det ville være selvmord at lave sådan en liste uden Marley på førstepladsen. Han er stjernen over alle - iørefaldende, inderlig, kraftfuld og troværdig. Skiven her er mit bud på den bedste opsamling. Den mangler kun "Kaya" for at være helt perfekt.

JIMMY CLIFF: THE HARDER THEY COME

Den unge Jimmy Cliff havde hovedrollen i denne film fra 1972, som var afgørende for, at folk uden for Jamaica fik ørerne op for reggae. Og soundtracket bød på reggae-evergreens som "You can get it if you really want it", "Many rivers to cross" og titelnummeret.

PETER TOSH: LEGALIZE IT

I 1963 dannede Peter Tosh, Bob Marley og Bunny Wailer en ska-trio med navnet The Wailers. Den holdt i ti år og blev efterfulgt af glorværdige solokarrierer. Tosh var en vred herre, som sagde hvad han mente, også på debutpladen - om ganja.

BURNING SPEAR: MARCUS GARVEY

Burning Spear (Winston Rodney) lavede et hovedværk i reggae med denne hyldest til rasta-ikonet, politikeren Marcus Garvey. Et afrikansk bankende groove bærer pladens budskab frem. Hør den her sammen med dub-versionen Garvey's ghost.

STEEL PULSE: HANDSWORTH REVOLUTION

Jeg nåede ikke at høre Marley på Roskilde Festival og måtte nøjes med Steel Pulse i Ålborg. Dette engelske band var dog heller ikke ringe, det var slagkraftig, swingende politisk reggae, ikke mindst på glansnummeret "Ku Klux Klan".

BOB MARLEY: LIVE!

To Marley-plader ud af ti er nok lige i underkanten. Denne her skal i hvert fald med: en helt igennem magisk optræden på Lyceum Ballroom i London, 1975. Definitive udgaver af "Get up, stand up", "No woman, no cry" og "I shot the sheriff".

BLACK UHURU: RED

Efter Marleys død i 1981 var engelske Black Uhuru en af de grupper, som stod meget tæt på tronen. Red er en lille juvel: otte militante ørehængere på stribe. Produceret og akkompagneret af den legendariske rytmeduo Sly Dunbar og Robbie Shakespeare.

TOOTS AND THE MAYTALS: TIME TOUGH

The Maytals med sangeren Toots Hibbert er uomgængelige. De begyndte med ska på samme tid som The Wailers og har nu spillet i 50 år. Hits som "Pressure drop", "Sweet and dandy" og "Monkey man" er naturligvis med på denne fine best of-plade.

BUNNY WAILER: BLACKHEART MAN

Vi må også have tredje mand fra de originale Wailers med. Han var måske en bedre sanger end Marley, og efter bruddet indledte han en fornem solokarriere med mesterværket Blackheart man. Blid, lavmælt roots, perfekt i både sang, musik og produktion.

LEE "SCRATCH" PERRY: REGGAE GREATS

Uden produceren Lee Perry havde reggae fået en anden lyd. Han var med i Studio One (Jamaicas musikcentrum), da der blev spillet ska, og senere, da han fik eget studie, producerede han plader med alt, hvad der kunne krybe og gå i reggae - inklusive sit eget husorkester The Upsetters. Her er et godt udvalg