For de gamle som faldt …

Den 15. juli i år fyldte Linda Ronstadt 80 år, og dermed rundede en af de mest kendte countryrock-sangerinder et skarpt hjørne. Det skal dog straks tilføjes, at Ronstadt allerede for 15 år siden måtte stoppe sin karriere pga. Parkinsons sygdom og derfor ikke har været aktiv som sanger siden 2011. Desuden bør det til indledningens beskrivelse føjes, at Linda Ronstadt i løbet af sin aktive sangkarriere har forsøgt sig inden for mange forskellige musikgenrer, lige fra pop og rock over country og latinamerikanske rytmer til evergreens og jazz. Derfor er det også umuligt at sammenfatte sangerindens indsats ved kun at anføre en enkelt musikgenre; men på den anden side er der næppe nogen tvivl om, at tyngdepunktet i karrieren ligger inden for countryrocken, som også var der, hun startede sin lange musikalske rejse.

Efter et års tid som sanger i folkrock-gruppen The Stone Poneys indledte Linda Ronstadt det første af en lang række samarbejder med Gud og hvermand inden for den hastigt fremvoksende countryrock-genre. Omkring 1970 bestod hendes backinggruppe af de 4 musikere, som senere dannede The Eagles, og i starten af 1970´erne hed hendes samarbejdspartnere bl.a. Jackson Browne, Gram Parsons, J.D. Souther, James Taylor, Neil Young, Rodney Crowell, Warren Zevon, osv. osv. – you name them, she has sung with them. Linda Ronstadt blev på et tidspunkt udnævnt til ”den mest succesfulde kvindelige sanger i 70´erne”, og karakteristikken blev understøttet af nogle særdeles høje hitlisteplaceringer samt nogle lige så høje salgstal for Ronstadts udgivelser.

Linda Ronstadts karriere har stort set bestået af lutter opture, og som en slags krone på værket blev hun i 2014 optaget i The Rock and Roll Hall of Fame. Flere af hendes udgivelser er repræsenteret på tidsskriftet Rolling Stone´s liste over alle tiders 500 bedste albums. Og måske det vigtigste af det hele: Ronstadt har altid været meget vellidt blandt sine kolleger (og har også været kæreste med flere af dem). Willie Nelson har udtrykt det således i et kendt citat: ”Der er to slags mænd her i verden; dem, der er lidt forelsket i Linda Ronstadt og dem, der ikke kender hende”.

Linda Ronstadt er et navn, der fylder meget inden for rockmusikken, ikke mindst inden for countryrocken. Når hun alligevel ikke nyder helt så stor folkelig bevågenhed som flere af hendes kolleger, bl.a. Emmylou Harris og Dolly Parton, kan det skyldes, at hun har bredt sig over mange forskellige musikgenrer i løbet af karrieren og derfor måske ikke står helt så skarpt i lytternes bevidsthed som de mere fokuserede kolleger. Det kan også spille en rolle, at Linda Ronstadt stort set ikke har skrevet nogle af sine sange selv, men ”kun” har givet fortolkninger af andres sange. Derved mangler der måske det element af originalitet, man forbinder med de ovennævnte sangerinder.

Og måske har Linda Ronstadts politiske engagement også stået en smule i vejen for hendes popularitet – selv om hendes primære målgruppe nu altid har befundet sig på den politiske venstrefløj, som hun eksplicit har støttet og stadig støtter.

… er der ny overalt
Linda Ronstadt kan med god grund være stolt over sin indsats på musikfronten, og hun kan med sindsro nyde sit (påtvungne) otium. Samtidig kan hun være nogenlunde sikker på, at der altid vil være nye unge talenter, som står klar til at tage over fra de gamle stjerner for at føre countryrock-traditionerne videre. Det gælder f.eks. en ung sanglærke, som på det seneste jævnligt er begyndt at dukke op på min Instagram-konto, og som på sin vis kan kaldes en arvtager til Linda Ronstadt: Kaylee Rose. Den unge sangerinde har ikke direkte noget med Ronstadt at gøre, og i modsætning til denne synger hun oftest sine (selvskrevne) sange til eget guitarakkompagnement i stedet for at have et helt orkester i ryggen. Rose´s sange har også en lidt anden karakter end størsteparten af den ældre sangerindes repertoire; men friskheden og den vokale gennemslagskraft har Rose helt tydeligt til fælles med den unge Linda Ronstadt.

Når Kaylee Rose bliver ved med at vise sig på min Instagram-konto, skyldes det naturligvis nogle algoritmer, som fortæller, at jeg bruger tid på at høre sangerinden udfolde sine vokale talenter på min skærm. Jeg må da også tilstå, at jeg er lidt modtagelig for stjernefrøets charme, når hun synger sine sange om forsmåede kvinder og bedrageriske mænd og gør det med et stort smil over hele femøren – ikke helt ulig den unge Linda Ronstadts ansigtsudtryk.

Kaylee Rose stammer fra Florida, men har i dag country-byen Nashville som hjemsted. Hendes sange har da også solide rødder i country-genren, selv om sangerindens energiske og håndfaste fremførelse af sangene stammer lige så meget fra rock- og popmusikkens operationsområde som fra country-universet – hvis man ellers kan tale om så faste afgrænsninger af musik. Under alle omstændigheder har den 25-årige sangerinde meget mere at byde på end sine sunde æblekinder og sit søde smil, og det har hun i form af en stribe sange med nogle vittige formuleringer, som også var det, der først fangede min opmærksomhed.

Kaylee Rose´s sange kredser ofte om træske mænd, der snyder deres kærester med andre kvinder og oven i købet forsøger at lyve om deres sidespring. Men det slipper de ikke godt fra, hvis det står til Rose (eller hendes alter ego i sangene). I sangen ”Going blonde” hører sangerinden tilfældigt hos frisøren, hvordan en blondine fortæller om sin date sidste fredag – og desværre kender jeg-personen i sangen kun alt for godt navnet på denne date. Det lyder således: ”He always said that he likes brunettes/ well, I guess those days are gone/ sneak around with girls/ with golden curls/ I should have seen it all along/ what a way to find out he´s going blonde”.

I sangen “Red flags” advarer Rose (eller hendes alter ego) om, at kvinder bør holde sig fra de alt for håbløse eksemplarer af manderacen: “Red flags don´t turn green”, og i sangen ”Cheatin´” belærer sangerinden sin utro kæreste om, at han godt må være ven med nogen af det modsatte køn; men hvis han forsøger at skjule det, er det snyderi: ”But if you have to say it ain´t as bad as it looks/ it is, it was, you did, we´re done/ you want a quick way to get me leavin´/ that´s cheatin´”.

Sangen ”XY” beretter om en svigtet kvinde, som ikke forstår, hvad hun har gjort forkert, siden hun blev forladt; men hun er trods alt godt klar over, at hun nok selv burde have set bruddet være undervejs: ”Was I drunk or was Cupid blind/ guess it´s anybody´s guess”. Hvorefter beklagelserne over den tabte kærlighed rundes af med en herlig lille sproglig knaldperle, som er karakteristisk for Kaylee Rose´s sangtekster: ”´Cause you´ll never be my ex/ you´ll always be my why”. Ex, why – XY.

Rose synger meget om søstersolidaritet, som jo kan være påkrævet, hvis hun selv eller en af veninderne har været udsat for den type selvglade mænd, sangerinden ynder at fortælle om: ”And if I put the dead in my dead beat ex/ well, she´s got the shovel”! Der er simpelt hen ikke meget godt at sige om hankønsvæsener i Kaylee Rose´s tekstunivers, og det kunne måske umiddelbart virke stødende på et medlem af det mandlige køn som undertegnede. Men Rose synger sine sange med et glimt i øjet, og desuden gør hendes sjove formuleringer, at hun slipper godt af sted med det meste.

Hvis jeg skal sætte en finger på den unge countrystjernes tekstmæssige udfoldelser, drejer det sig da heller ikke om hendes – mere eller mindre retfærdige – udfald mod mit køn. Derimod angår min (meget moderate) kritik af indholdet i Rose´s sange, at det så tydeligt er udsprunget af en anden og mere krænkelsesparat tid end den tid, der dannede rammen om Linda Ronstadts sange. 

Når kvinderne i Rose´s sange tilsyneladende altid står parat til at kaste sig over det mindste fejltrin fra kærestens side, og når de tilsyneladende går lige så meget op i, hvad de skal sige til deres veninder om kærestens forsvinden som i selve begivenheden, forekommer det nok denne lytter en smule mere selvretfærdigt og selvoptaget end nødvendigt. Men det er nok bare, fordi jeg er så gammel og udsprunget af en anden tid.

Der er god grund til at lægge ører til Kaylee Rose´s bramfri sange om mænd og kvinder, når man støder på dem. Hvis hun har udgivet noget af sin musik på fysiske medier, er de ikke lette at komme i nærheden af; men på Instagram og YouTube er der ingen problemer med at finde frem til Rose, og det er da også på de sociale medier, hun har slået sit navn fast med flere millioner følgere.