Dejlig er jorden

B.S. Ingemanns "Dejlig er jorden" er trykt såvel i Højskolesangbogen som Den Danske Salmebog, så man kan både kalde den en sang og en salme. Men nok mest en salme på grund af dens højtidelige præg. Den er et populært valg til det, der skal synges omkring træet juleaften.

Der er tre vers a seks linjer, men egentlig er det kun tredje vers, der gør den til en julesalme. Her møder vi englene, som synger for hyrderne på marken, og situationen præciseres med de allersidste linjer:

Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!

Ingemann skrev teksten i 1850 på opfordring af en ven, pastor Fenger, som gav ham melodien og en tekst, der efter sigende var "en gammel tysk korsfarersang". Han skrottede teksten, der ikke var videre god, og skrev sine egne ord til den skønne melodi. Samme år blev den trykt under titlen "Pilgrimssang". Det henviser til tekstens udtryk sjælens glade pilgrimssang. Som sædvanlig, når Ingemann leverede noget genialt, stod teologerne på nakken af hinanden for at kritisere teksten sønder og sammen. Folk skulle ikke få det indtryk, at de uden videre kunne vandre syngende ind i paradiset. Og så videre. "Dejlig er jorden" overlevede og hører nu til danskernes allermest elskede salmer. Den synges ikke kun til jul, men undertiden også til dåb eller begravelse, for den viser os livets cirkel.

Ingemann formåede med enkle ord at gøre det største i verden anskueligt for os: livet, som afløses af nyt liv. Slægt skal følge slægters gang. Og den vidunderlige, roligt fremadskridende melodi sætter tryk bag ordene. Det er næppe nogen korsfarersang, men tysk er den og stammer formentlig fra 1700-tallet. Kan man så sige, at "Dejlig er jorden" er en dansk salme? Ja, bestemt. Den musikalske kulturarv byder på adskillige tilfælde af dansk tekst til udenlandske melodier, f.eks. "Nu er jord og himmel stille", "Ølhunden", "Langebro" - eller Ingemanns egen "Glade jul".