dummy

Den danske sangskat: Joanna

3-02-2020
Niels Mark

Kender man blot en smule til Kim Larsen og hans karakteristiske vokal, vil man hurtigt studse over vokallyden på sangen "Joanna" fra Kim Larsen banebrydende solo-album "Værsgo'". Det er nemlig ikke Kims stemme der pryder denne. Det er den dengang 13-årige Christianshavner Søren Bernbom. På dette tidspunkt var Kim Larsen selv 27 år og de to mødte hinanden i hippiemiljøet på Christianshavn omkring Sofiegården og Stærekassen. På trods af aldersforskellen blev de to tætte og Kim Larsen bad Søren Bernbom stå for vokalen til bl.a. "Joanna".

Selve albummet "Værsgo´" blev udgivet i 1973 og har fået så stor en status i den danske musikverden at albummet i 2006 fandt vejen til listen over essentielle værker fra den danske kulturarv - Kulturkanon.

Selve teksten fokuserer på savnet efter et sted hvor man ikke skal passe sig selv, men være en del af et fællesskab. Fællesskabet kunne være det fællesskab i hippiemilljøet, der refereres til. Det er et sted hvor man som menneske kan realisere sig selv - svømme, larme, svæve, jage og at spirre - udleve sine drømme et i drømmeland uden for den materielle verden.

I 2005 indspillede popgruppen Johnny Deluxe en coverversion af sangen "Joanna", der blev udgivet på deres album LUXUS.

Joanna
KOMPONIST: Kim Larsen 1973
TEKSTFORFATTER: Kim Larsen 1973

Historier om den danske sangskat
Denne artikel om en danske sangklassiker er produceret som en del af ALSANG 2020.

ALSANG 2020 er skabt i samarbejde med Spil Dansk, Højskolerne, Bibzoom og Musiklærerforeningen.